Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 5. Mars 1898 - En Moder: Vore Børn (med Titelvignet) - En Kaffeslaberads - M. H.: Et originalt Testamente. Kjærlighed til Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et var med Interesse jeg i „Urd" for 22de
Januar lceste „Af Lmtl Frommels: Aus der
Ainderstube". Jeg tror, at saavel Børnene som
Barnekammeret saa ofte bliver førssmt i mangt
et Hjem, og at dette er en Feil som ikke noksom
kan paapeges. Barnekammeret burde jo være
enhver Mors Helligdom, hendes stolthed, og Barneop
dragelsen hendes største Gpgave i 3ivet; thi det at opdrage
den kommende slcegt, er vel den vigtigste Gjerning, man
kan have. <Vg daglig bor vi Msdre bede den kjære Gud
give os Visdom i dette stykke.
Hvor let har vi t. Eks. ikke for at lade vore Fslelser
løbe af med os ligeoverfor vore smaa? Vi overdriveri
vor Ajærlighed og vi overdriver mangen Gang i vor
Beundring — thi ingen er naturligvis som vore. Gg
saa er vi ofte saa uforsigtige i vore Udtalelser. Naar vi
t. Eks. i vore Vsrns klandrer de Zkoler, hvor
de gaar, saa river vi jo paa den Maade ned al den Re
spekt, deres Tcerere og Lærerinderførssger at opbygge hos dem.
Men det var egentlig noget andet, jeg her vilde paa
pege, noget som jeg synes alle Avinder burde protestere
mod, og det er den Uskik, som nu er blevet saa almindelig,
at ophcenge Billeder af nsgne Avindefigurer i Vinduerne,
scerlig da i Qgarbutikerne. Hvorfor har ikke nogen af
alle de Avinder, som lcrser „Urd", protestert herimod?
3kal vi norske Avinder som andre Abekatter vente til de
engelske eller tyske Avinder gaar i spidsen med sin Alage?
Eller bor ikke vi denne Gang gribe Initiativet og raabe
et Varsko? Hvor vi vender os hen, ser vi saadanne
Billeder, og Ungdommen sinder dem pikante. Hvor ofte
ser man ikke Gutter, ja Oiger med, stimle sammen om
en saadan Foreteelse, og hvor ofte samler ikke Børnene
paa den s>lags Billeder, selv i de Hjem, hvor Forældrene
har forbudt dem den slags Tport.
Man forbyder sine Born at gaa paa Varietserne,
fordi det der hersker saa megen Letfærdighed; men kanske
man i de samme Hjem hamger Billeder paa Vcrggene,
som har en ligesaa daarlig Indflydelse paa Børnene.
Jeg synes, vi Modre burde gjøre Gprsr mod sligt. Det
endnu uudviklede Gie bør ikke se den s>lags Ting; de
fine, sarte Fslelser, som er nedlagt i hvert Menneskes
Bryst, udvikles derved blot til raa Lidenskab. Det er nu
blevet en ren Modesag at dekorere Væggene med Billeder
af nsgne Avindeskikkelser. <3r der da ikke Motiver nok
for vore Malere at hente ude i Guds frie Natur, Motiver
rige paa Tkjsnhed, paa stemning og paa ynde!
Mennesket er det stjønneste, den kjære Gud har skabt,
det er sandt, og han har skabt det i sit Billede; men man
stal værne om det stjønneste og ikke blotstille det for uer
farne Blikke.
Ln Moder.
Vore Vorn.
URD
Ia en rigtig cegte Kaffeslaberads, og kan Ve gjcrtte, crrede
3a:serinder, hvor vi havde den? Jo paa Kneipp-Kaffe Fabrikens
Ron tor her i Kristiania.
Rynk ikke saa paa Næsenl Kneipp-Kaffe er god, den, rigtig
god! og saa sund! Vg Sundheden, ved De, fremfor alt!
Nu ja, vi drak altsaa Kneipp-Kaffe paa Kneipp-Kaffe Fabriken,
og i,nens passiarte vi — ikke om Fru M.s Pige og Frsken N.s
Hat, thi sligt noget er gammeldags i vor oplyste Tid — men om
Kneipp-Kaffens Fortrinlighed i Almindelighed og almindelig Kaffes
Skadelighed i Scerdeleshed.
— Kneipp-Kaffe er altsaa ikke det samme som Rugkaffe,
sagde jeg.
— Nei, svarte Hr. N. N,, min vert, K. K.’s Hovedbestanddel
er Byg der har undergaat en hel Vel Processer, væsentlig ved Elek
tricitet, Under Brændingen bliver den indsprsitet med Saften af
Kaffebonnerne, hvorfra den stadelige Kaffen først er udskilt.
— Gg Behandlingsmaaden?
— Man har Kaffen paa Rudlen samtidig med vandet; naar
den har kogt to Minuter, er den fcerdig. — Nu, hvordan synes Ve
den smager?
— Udenerket. Jeg er rent overrastet over at den virkelig er
saa god; den kan jo ikke sammenlignes med Rugkaffe.
Ln hel Vel Udklip af Aviser og Tidsskrifter laa foran mig paa
Bordet, Med Interesse saa jeg dem igjennem. <Ln hel Vel rosende
Udtalelser af Spidserne paa det medicinske Gmraade! — „Ver er
ingen Tvil om, saaledes strev bl. a. Vr M. Greve, at den (Kneipp-
Kaffen) trygt kan benyttes, at den her kan anbefales til Brug saavel
der, hvor der drikkes saa megen Kaffe, at Nerverne overpirres, som
der, hvor Kaffen falder tungt i Husets Udgiftsregnstab. Scerlig vil
vi gjore opmærksom paa, at for Bsrn vil Bygkaffe være en sundere
Vrik end almindelig Kaffe. — — — Naar
vi nu af hjemmeavlede Sager kan lave en Kaffe, der smager lige
saa godt, har omtrent den samme oplivende virkning og eier mere
af Næringsstof, vil dette selvfolgelig bare være nyttig for 3and
og Folk. -
vi har i vort Hjem i Icrngere Tid benyttet en Tilscetning (i/g
Vel) til vor egen Kaffe af ncevnte Surrogat, og vi sinder os vel
tjent med den. Ven giver Kaffen en fyldigere og mildere Smag". —
Lt andet Sted Icrser vi: „Ven kvikker, varmer og forlænger
Livet", og — hvad mere kan man forlange selv af Kneipp-Kaffen ?
) Aaris dode nylig en gammel Dame, Mad. (Chasse
gros, der efterlod sig en Formue paa 2 Millioner 61,0 Frcs.
foruden smykker og Msbler til en Værdi af ca.
Frcs. Alt dette havde hun testamenteret 3>elstabet for
Dyrenes Benyttelse, der skal anvende pengene paa den i
Testamentet bestemte Maade. Ved Foden af større
stigninger af Gaderne i Aaris, som ved
Zaint-Mcdel) lg. rue la. rus
0F k’audourZ-Zmnt skal der op
rettes Hjælpestationer for Heste. Naar en tungt lcesset
Vogn kommer til et af disse steder og Ajoreren sinder,
at det blir for tungt for Hestene at trække op Bakken, har
han bare at henvende sig til stationen for at faa gratis
Hestehjælp. ) f)aris ser man ofte syge eller doende Heste
styrte om paa Gaden, hvor de blir liggende i Timevis,
mens en Masse nysgjerrige samler sig omkring. Mad.
Thassegros har bestemt, at der stal anskaffes Motorvogne,
som ved Telefonbesked sieblikkelig kan hentes til Stedet og
bruges til Transport af de syge Dyr. For herrelsse Hunde,
der i stor Udstrækning bruges til vivisektion, inden deres
Herrer har kunnet faa fat paa dem, er der ogsaa ssrget.
Endnu mange andre goder har denne Dyrenes Veninde
staffet tilveie for sine firfoddede Venner. Det er bare
lidt rart at tænke paa, hvormange Byrder man kunde
have fjernet fra Menneskers skuldre ved denne storartede
pengegave, og at der kunde være staffet flere sygepladse
i et Hospital Aaret rundt for det samme som en af
Transportvognene vil komme til at koste.
Gt originalt Testamente
Gn Kaffeslaberads.
Rjwrlighed til Dyrene.
m. H.
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
