Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 12. Mars 1898 - Alvilde Prydz: Fra Fjeld og Sjø. I. Inde i Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De som vil se Jordens s>kjsnhed og hvad
den kan byde af Herlighedsgru og Blaafjeldsforfcrrdelse
— de kommer nedover der — fra Nord og Ost og fra
Vest over Havet. i
De sinder alle !’’ere end de ved om. For hvilket
Menneske har Fantasi nok til bare at ane Naturens.
Aom, folg med ind i Alpernes evige Cand, saa ser
vi os om derinde. Der er Dal og Fjeld, hvor 3>neen
straaler uforgængeligere end Marmoret, og hvor alting
toner med i en iskold Deiligheds Harmoni.
Herinde fra kommer (Luropas store Floder, som
Aarer fra et Hjerte. Her synger ingen Fugl, intet Blad
suser, men her tordner af Fjeld der styrter ned, af Glet’
scherblokke der skrues sammen og maler s>tenen til Grus.
Det er som en mægtig Naturaand lever her sit
sterke 3iv, i evigt, ustanseligt Arbeide vaa Jorden son:
aldrig bliver fcerdig. 3>om det er f)an selv, der er flygtet
herind fra solhede Bjerge og vinblaat Hav og er blevet
og de vilde s>jsers Gud. Herinde har han
bygget sig en stinnende Borg, her bcerer han Aongekaabe
af snemygt 5olv; hans Aandekrans er Diamant.
Jeg Horte engang fortælle om nogen son: kom ind
over her — vilde lamgere frem. Hans Fantasi voksede,
hans s>ind blev vildt; tsrstigt efter altid mer. Gg der
bredte sig rundt om ham en skjsnhedsfylde af Forfcer»
deIser.
Det glitrede fra blaa s>lot, det suste stille dødsends
koldt — det var den sslversine Arystalsne der lsfted sig
og sank, baaret af tuftens letteste pust.
Da blev han helt underlig tilmode — der stod om
ham en himmelsk Renhed; han fslte at han var stsv.
Men overalt var der fuldt af hvide Aander. De
skinnede om ham hist, de skinner om ham her. De kom
helt hen, vilde hjelpe ham at han kunde faa se det alt
sammen.
De spurgte, hvor han havde været:
„Gik du den hvide Alls til Rrystalslottet mellem
vor vagtparade af hvide Obelisker? Hvor saa du slig
s>pasergang? Gik du til Himmalaya, du fandt den ikke
ser! "
„Har du set Mont Blanc, som den staar der med
sin straalende Avant-Garde — saa du hvor den lofter
sig ind i Himmelen som en tillie med sin Arans af
Blade ved Roden. Men Bladene, det er Granitnaale
paa Fod.
s>aa du sjsen ligge dernede mellem Gletschermurene?
Menneskene siger, at den er frygtelig der den ligger og
Fra Held og Sjo.
t af de udvalgte steder for de Tusinder som
reiser, er Tandet ost og syd om Genfersjo —
Europas vildeste Fjeldheim, en verden i hvidt
og isblaat Arystal med Taarnspir ind i Him-
melen.
5 5
Inde i Fjeldet
1.
Eftertryk forbydes.
URD
stirrer som et ondt Gje — og hvem der ser den, merker
i Blodet en dunkel Zkræk."
„Aom, fslg med mig videre! Jeg vil fore dig til
Helvedes Forgaard, ind der hvor Fjeldet ligger som vildt
Hav, hvor Alipper staar mod sky og hvor Mennester
kan blive sindssyge paa et Gieblik! Zom Torden er de
Roster du horer — det er lavinerne, som gaar, de store
3>trsmme, der de kommer gjennem evige Aortaler og
styrter udover Alippen
Vil du, gaar vi til vor hvide Aonge! Mægtig er han
blandt Fjeld! Blaa er hans Mantel! sjser ligger
ham tilfode og op til hans skulder ststter sig de store
Alpekjeder. Blir du med ind der, saa gjor jeg dig rig, th
rundtom skinner smaragden og den blodrode Aameol
Blir du med viser jeg dig de store Gletscherborde, hvor
vi holder Gjestebud Hylvesternat — og tor du saavist —
kan du ogsaa faa se det der stcenger for den inderste
Gru, — fortene ind til den evige Nat!"
„Eller sig mig, hvor du heller vil hen!
Ror min hvide Vinge, jeg tager dig med til Donna Rosa.
Fin er hun, fager. Uden plet paa sin Dronningdragt!
Ved Aftentide, naar tuften er lys, klæder hun sig
i blegrsdt. Da byder hun til Fest. Gg alle Roser fra
Tuft og Hav lægger sig om hende. Hun er vor Rosen»
dronning.
Vi gaar derhen. Der er hyggeligt. Gjennem Af
grundene ved hendes Fod gaar Vejen til det store Glet
scherlandet. Der staar en Vind der nedenfra. Ingen
spørger om den er fra Nord eller 3>yd. Vi kalder den
Dødens pust!" —
tuften var fuld af hvide Vinger. Helt ind til Gret,
fortroligt hviskede det: „Gm du fulgte mig? Det er
langt, men jeg bcerer dig under min Vinge; det gaar
med II! Jeg vil vise dig „die lungfrau"! Ingen er
som hun, — saa langsloret, rank og hvid! Ingen her
i Verden har kunnet vceve hendes slsr. Det er den
hellige Guds Moder i Himmelen og alle hendes Terner,
de vcever til Flor et Tpind af solvren Arystal. Det er
til hende! Gg om sin pande bcerer hun en Arans af
tillier fra de evige Haver. Det er den hellige Beatus,
der sorger for det. Han levede sit tiv i de dunkle Af
grunde ved hendes Fod. saa kom et Nveir i Fjeldet,
ingen saa ham mer. Døden havde været der og bragt
ham over til de himmelske Haver. «Vg Madonna satte
ham til Gartner for sine tillier!
— — „Vil du videre? Mennesker er saa urolige!
saa forer jeg dig til din Frcende, den gamle Pi
latus. Han er urolig som I andre; han bor i Vild
fjeldet som er opkaldt efter ham. Jeg forer dig, did
han fcerdes, inderst i styggedommen. Jeg ffal
vare dig vel, for her maa et Menneske gyse, han ved
ikke hvor han staar. Gver os hcenger Gletscherne! Him
melen er for varn: og blaa. De har ikke godt af det.
Her styrter en Blok, der lssner en Tten; intet Minut er
her stille. Tre Tinder styrtede sammen her engang —
og der blev en sjo ved deres Fod. Der staar tre andre,
som snart falder. Da tordner det over Dalene og Fjeldet
kaster tyden mellem sig som til teg, mens tuften er tæt
af sne op til den sverste sky. Da er her morsomt! —
Her kom han, din Frcende Pilatus. Fredlos, jaget
af sin samvittighed, fordi han havde lagt Haand paa
Herrens kalvede. Han styrtede sig i Tjsen her en Nat.
Tiden blev den sort af Farve, stille, forfcerdelig at
se paa.
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
