Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 12. Mars 1898 - Urd - —r: Vore Selskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Hvorfor Vamcrne pudrer fig er et Tema som nylig
har været Gjenstand for en skarp Meningsudveksling i en
af Berlins Aviser, en Meningsudveksling, under hvilken
pudderets Tilhcengere merkelig nok gik af med seiren.
Flere 3crger erklærte, at pudderet bestyttede Huden mod
Ttsv, Hede osv., og at det ikke gjorde den aller mindste
Tkade. Dette lyder jo unegtelig lidet forunderlig, da vi
er saa vant til at hore om pudderets mere eller mindre
stadelige Virkninger. Interessant skulde det imidlertid
være at hore nogen af vore norske 3crgers Udtalelse om
Tagen.
On sort Zlurste og hans Emiren af
Afghanistan har de forløbne Aar havt en Englænderinde,
den bekjendte Miss Hamilton, som og nu har
Aong Menelik, Abyssiniens Hæster, fulgt hans Eksempel.
Det var en Tchweizerinde der havde taget sin Eksamen
ved Universitetet i Mrich, som sik den at sorge for
de sorte Majestæters og deres Families sundhed. Aong
Menelik har jo allerede forlængst aabnet sit Riges 4)ore
for europceist Aultur, og at han i saa hsi Grad anerkjen
der Avindens Duelighed og gode Evner at han endog
vover at lægge sit og sin Families 3iv i hendes Hænder,
viser jo ikke saa lidet. Den unge Dame er allerede af
reist til sit nye Virkefelt, og det er at haabe, at hun vil
sinde sig godt tilrette blandt de farvede.
Ot Attvisttings-og Ongagemetttslmreau er nylig
aabnet af Avindesagsforeningen i Drammen. Dette Bu
reau er rimeligvis noget i Tighed med Veiledningsbureauet
for Damer her i Aristiania — med den Forstjel maaste,
at Bureauet her i Aristiania blot ansætter Damer, mens
Bureauet i Drammen mere er anlagt for Arbeidsklassen.
Bureauets Aontor bestaar af to smaa, koselig moblerte
Værelser — et Venteværelse for tjenestesogende og et mere
privat Rum, hvor Herskaberne i Enrum kan faa tale med
de førstjellige Ansogere. (Kamilla Colletts Billede pryder
en af Væggene. —
Kristiania 98.
URD
en saa megen Gmtcmke og Bekostning der ofres
paa Aladen, saa lidet tænkes der i Almindelig
hed paa den selskabelige Underholdning, —
hvordan man skal more og hygge sine Sie
ster. Denne Vel af programmet overlades
det gierne Tilfældet eller Gasterne selv at ud
fylde, og er der ikke blandt disse nogen, som i en eller anden
Retning kan prcrstere noget til den fcelles Fornoielse, saa
er man udelukkende henvist til en Aonversation, som mel
lem ofte for hverandre fremmede Mennesker kan falde
treven nok, og Aaffeen — den sidste Tribut til Maven
hilses da gjerne velkommen som Tegn til Gpbrud.
sporger man en Velkendt efter et selstab hvordan
han morede sig, kan man være nogenlunde sikker paa
svaret. „Morede mig — aa — jo — vi sik
—" og saa refereres Menuen med fcerlig Udhcevelse af
det, der smagte bedst eller var sieldnest. Mere er der ikke
at sige om den Ting.
Mon det ikke vilde være bedre og naturligere, om
man gjorde nogle Indskrænkninger i Traktementet og lagde
lidt mere Vegt paa den selskabelige Underholdning, saa
denne ikke bare kom til at beståa i en mere eller mindre
tvungen Aonversation. Med Aort, Musik, Deklamation,
stevjing, de gode gamle Vemærkningslege, en improviseret
Dans o. s. v. kan man gjore det ret hyggeligt, og hvor
overveiende materielt anlagt vor Tids Mennesker end er,
vilde der visselig paa denne Maade med større Held kunne
appeleres til deres bedre sider end ved bare at kildre deres
Ganer og Maver. Muligens vilde man derved ogsaa
for nogen Del afholde Herrerne fra denne almindelige og
kjedelige Trcekken sig tilbage til og Forbliven i Rsgevce
relset, medens Damerne overlades til sig selv; for det be
fordrer aldeles ikke Hyggen og Fornsielsen ialfald ikke
for de sidstes Vedkommende.
En Uting ved vore selskaber er det ogsaa, at man
samles saa sent — i Regelen ikke for Al. 8 - - saa man
først kommer hjem langt paa Nat og den folgende Dag
er uskikket til sit Arbeide. For at bode herpaa er det
blevet mere og mere almindeligt at henlægge selskaberne
til Tsrdag, for at have sondagen til at sove ud paa.
Dette kan være godt nok for dem, der ikke sætter større
pris paa sin sondag, men for dem, der ikke liker at ligge
og sove, medens Airkeklokkerne ringer, men vil vaagne friske
og udhvilte i rette Tid forat nyde sin Tondagsmorgen i
Airken eller ude i Guds herlige Natur — for disse er
Tsrdagsselstaberne siet ikke hyggelige.
Vgsaa i saa Maade var den gamle skik at holde selskab paa
sondag — noget som nu er aldeles umoderne — meget at foretrække,
oa det ikke blot fordi man da kan samles tidligere og altsaa komme
tidligere hjem, men ogsaa fordi man ssndagseftermiddag efter For
middagens Hvile fra alt Arbeide er ganske anderledes skikket til at gaa
i Selskab, ganske anderledes oplagt til at more sig og være hyggelig,
end naar man sent Hverdagsaftenen kommer hjem fra Vagens slid
og strev og saa skal trække selskabsdragten paa og betvinge sin natur
lige Trcethed og Uoplagthed.
En lignende Indvending gjcrlder den stik, at vore Vsrneballer
absolut skal afholdes i sci’sonen, det vil sige først efterat Juleferierne
er ooer, og Vsrnene igjen har taget fat paa sin skolegang. Hvor langt
rimeligere vilde det ikke være at afholde Vorneballerne i selve Julefe
rien, da ethvert Varn ligesom venter og fordrer lidt Fornoielse og har
Tid baade til at more og hvile fig. Men nei, i Juleferierne er det
ganske stilt — ogsaa her maa der ofres paa en dum Modes Alter.
Med Vrenstaaende er kun taget sigte paa selskabeligheden, i sin
gjængse Form her i Hovedstaden. Ide mindre Vyer og paa Tandet
arter den sig kanske anderledes — gjorde det ialfald for en Vel Aar
siden. Muligeus en eller anden af „Urd"s Abonnenter kunde give Ve>
sked om, hvordan det herved forholder sig, om den endnu har bevaret
noget af sin Oprindelighed og muntre, gemytlige Karakter, eller om
den ogsaa der driver mod de samme Former og det samme Indhold
som her i Vyen.
Vore Selskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
