Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 2. April 1898 - H. F.: Gustaf Frøding (med Billede)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
synger Digteren vemodig. Endnu mere vemodig klinger
det i et lidet rorende Digt i Folkevisestil: sd’rja,
jaZ Zorja, jaZ val ma« ; men dybest klinger det og
bitrest i Digtet: «Vaimerna vi 6 3jul<3anZen:»
Her synes man at stimle en personlighed, der har
lidt og lider, stjønt Digteren visselig har lagt et s>lsr om
sit inderste selv.
Indimellem kommer vege Drsmmedigte. Digteren
lamges mod Indiens Drsmland Kalla
Kjertari3 dan — till 3lc><2l<nan66t3 ro i Kirvana3 riU3 vicl
Zrari3Ln al varanclet3 verl6». Gfte moder en disse vegere
Tyngsler som Vastardstemninger undfangede ved parring
af romantisk Drsmmeri og moderne pessimisme.
vaaren udkom DiKwr». Ogsaa her ler
Gustaf Frsding, ler over sig selv, ler over sin pessimisme.
Digtsamlingen indledes med Digtet: «Valsri», hvor For»
fatteren i let ironisk Tone behandler sig selv i Dans og
Erotik og svoger med en Del smaastadsforhold og 3>maa»
stadsmennester :
Denne Digtsamling er myndigere og mere bevidst,
mere ordnet og gjennemtamkt end den forrige. Der er en
samling: »LiblisKa fantasisr», som er noget af det fyl
digste i Frsdings Aunst. Her er det merkelige hcendt, at
Ouirarr 00K OraZKarmoniKa har gaaet op i en — for
at bruge el kjendt Udtryk - s. k. Hegelst høiere Enhed,
i et fuldtonende Grgelspil. Uden egentlig at bringe noget
nyt klargjor denne Digtsamling for en Del Frsdings Digter
fysiognomi. Tag f. Eks. og lces hans: «ZKalclen XVen
nerdom». Det hjertevarme i Frodings Aunst — en ve
modsfuld, sorgmodig Humor har med al sin Realisme
her saaet et lsdigt Udtryk, lvennerbom, en gam
mel stuffet idealistisk Digter, ser man liggende fuld ude
ved parkanlægge’ , hvor sommersol og sommervind driver
om den sovende, og:
Aar 1896 udkom «3tanl< ock NiKar«. Her ler ikke
Gustaf Frod,ug mere. Der gaar en intens Fortvilelse
gjennem Vogen - Had, Haan og Vilterhed kaster han
ud mod Gud, sig selv og samfundet. Her er en Reaktion
«"lag eclra vißor3 bulter bort
ocb bort mecl mar ingar as gammal val!lli,n6 Lort,
Bom ropa: «llvg» at clei, Lom brutet vinden.
Ocb bort mecl flngrarne sran BZ,r, Bvm Bvicia!
vil! bi ratt att en3am genomlicla
mitt eget — Hag vill ba troßt as ingen!»
Det var en gang, 6a Hag var mvcket ung,
6Z, bvarHe m«6a var mig lariF ocb tung,
ocb pa bobemenL alla vagar 6rel Hag,
Obilcle rlarol6 rlaral636ikter Lkrek ocb Lonclerrel Hag
. . . . Det var en gkntz’, ciet var en OLkarLbal
en vinterkvall i LtaclenL festlokal.
sag Lto6 vicl clorr’ll, Hag bacle lauat sraclæn,
clen var lur lang, lor bug i naeken,
mitt BkHortvecl< Btvft ocb ttarlit ocb brvnt i tvatten
BtacK prvclligt »s mot bvita b»l3ro3etten,
en Knapp var borta ena KlacKen Bnecl,
min «Hal i olag, mitt bumor ur lecl.
Ocb run6t omkring mig trangcle3 Bta6en3 creme
i all sin pragt provinßielt fornam o. 3. v.
clHup oeb rik ar nu ban 3 Lkalclegakva,
oeb i
ang eN3 »martar l»3t oeb brott;
till »in ungcl»m3 6rom!an6 bar ban natt,
3olver ganßka goclt.
— Det ar Bkont lor Bl<al6er att fa 8olva!
skimra Hu blott,
Bkiinra ocb budbla ocb bri3ta!"
URD
mod hans tidligere lystighed, som nu næsten er førstum
met, og som han nu siger ikke var ganste cerlig:
Han vil nu give sig selv, sig selv i sin dybeste For
tvilelse, i sine rusfulde Haab og i sine Dromme.
I Vellmanste vers lader han Fortvilelseu og Vilter»
heden dirre. Han giver os Vagabondtypen, han skildrer
os Vagabonden, som ikke passer i samfundet, og for hvem
samfundet ikke passer — vagabonden, som vandrer gjen
nem verden og fryser og sparkes paa, men som lamges
mod varme og mod Ajcrrlighed. Han ser en Kvinde,
Men Avinden ryster paa Hovedet og sporger: „Aan
du give noget tilbage?"
Helt hellenst i sit sanserus klinger „I Dafne". Den
er desvcerre fjernet af Forfatteren i den anden Udgave.
Gjennem Dafnes Dal drager et prcegtigt Festtog af unge
Hellener ifolge med Asiens Hetcrrer. Det risler i Temp
lernes Marmorbassiner og Fontainer, og det suser i Myrte»
hcrkkene deromkring og der hvistes om de helleniste My
steriers bedovende Fester.
Men over hele Fortvilelsen, Rusglæden, pessimismen
og den syge selvbetragtning staar: „En Morgendrsm".
Her drsmmer Digteren sig til Ariens tand, hvor et stolt,
sterkt, frit Folk bor, han drsmmer sig en ung sterk Mand og
en frist, smcekker pige, de mødes og favnes, paa Grund af
dette Digt blev Digtsamlingen beslaglagt og Frsding blev
anklaget for at ville udbrede Usædelighed. Kunstnerisk seet
havde han maaste ikke magtet Gpgaven — han vilde skildre
en Urtids fristere og friere Elstov — men selve Anklagen
for „Udbredelse af Uscrdelighed" synes mig latterlig, og han
blev jo som bekjendt frifunden. Eyklusen „En Morgen
drsm" indeholder nogle stykker, der er de vakreste i hele
Digtsamlingen. „En Morgendrsm" er en Drsm om Hund
hed og livskraft, om Ungdom og Elstov.
Ved »3tanK ock lUKar» har Gustaf Frsding klargjort
det urolige, forvirrede Villede, man sik af ham i «Quitarr ocli
DraZKarmoniKa«. Nu ved man, med hvem man har at
gjøre. Man førstaar det fortvilede og brustne i hans Aunst,
ligesom ogsaa hans solglade, sunde Humor — les extrsmLL
36 touckLlit". Tiden Vellmann har ingen leet saa hjertelig
og saa vemodig som pessimisten Gustaf Frsding. samtidig
med denne viser sig Drsmmeren i ham. Densidste Del af Digt
samlingen indordnes under: „Drsmvers". Der drsmmes
blandt de fortvilede i Hades, der drsmmes i Fremtidens
lyse Riger, Drsmme om en Menneskelighed sund og sterk.
baller leßt mecl mina ver» «om
cler clrickL otroligt, ocb 6er Bkrvtß lorlarliZt
likt lulla riclclaie ocb matta i lUßter,
men cleraß Fla6a ruß ar icke årligt.
Ocb bofman3ver?ar Ltiga fram ocb buga
bur fint ocb 3irligt var allting Blllilvet.
tror 6em icke 6e33a rim, cle
cle bringa Bi3t mitt 3amvete om lilvet.
Han tigger om Ajærlighed og slutter med Vsnnen:
— bvarL vext flot olver
af all Lin Kraft al ovinna —
clen Ltrom al
en Karl bebolver.
3to6 vicl rannstenßlianten
ocb Bag uob Bag.pa fliolcan,
ocb 6rog min bancl ur flckan
ocb tiggcle Ltumt om Blanten.
beskar mig
en fattig Kv3B att minnaß
Bom tecken af en
bebag att vara nar m>F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
