Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 2. April 1898 - H. F.: Gustaf Frøding (med Billede) - Kvinden og Hjemmet i Italien - Vaskepulver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der stal sti ide frem og stjcenke verden sundhed og Araft
tilbage.
Gg alt delte: pessimisme, Drommeri, og
Vondelatter falder sammen iet Vrcrndepunkt : sangeren
Gustaf Frsding, thi Tanger er og blir han, beriges
største Tanger siden Vellmann. Tvenge baade har og
har havt større personligheder og Digtere end han, men
som sagt nogen større Tanger ikke. Hans Toner er dybe
og klangfulde, og Rythmerne klinger som Tange.
5-5
Avinden og Hjemmet i Italien
t romerst Hjem staar nemlig langt tilbage fra
vort Ideal af et saadant, og dog er Italieneren
meget glad i sit Hjem og forlader det hsist
nodig, selv om han gifter sig, saa man ofte ser
flere Generationer bo i samme Hus og hos den
fattige i samme Værelse. Dette staar jo ogsaa
paa den anden Tide i Forbindelse med hans medfødte 3ad»
hed, da han finder det lettere at blive boende hos sine For
ældre end at stifte eget Hjem.
Efter vore Anskuelser er et italienst Hjem uhyggeligt
og mangler Grden og 3ys. paa Grund af den megen
Hol om dommeren vcenner de sig til altid at have per
siennerne for Vinduerne selv om vinteren, og Værelserne
bliver derfor kolde og morke.
Gm Morgenen er ofte alt saa ufcerdigt, at Manden
maa gaa til sin Aafs for at faa sin Aaffe, og til Mid
dag nsier Aonen sig med at kjøbe noget koldt Ajsd eller
pslse, som serveres med Gronsager, helst Talat, saa hun
intet har at koge. Taa kinder hun sig i sin bedste puds
og fiere Timer tilbringes nu paa de store promenader.
I Rom kjsrer de fornemme Damer fra Al. 3 6
op tll Monte pincio, i Villa Borgheses Have og lignende
parker, hvorefter de ender med at kjsre frem og tilbage
i Hovedgaden (!lorso, som, efterat de elektriste Tamper er
tændte, vrimler af Mennesker i elegante Toiletter, der ser
og vil sees.
I de mindre Byer derimod viser Damerne sig meget
sjelden paa Gaden og lever fra Maaned til Maaned inden
for sin egen Havemur. Bornene tager ogsaa Manden sig
mest af, han spadserer med dem og han hjælper dem. I
Modsætning til i Norden er det altid blandt den tarveligere
Alasse Faderen, som bcerer det mindste Barn, naar Fa
milien er ude og spadserer. Det er i det hele en af de
stjønneste sider ved Italienernes Aarakter, at de er saa
glade i Vorn. Tigesaa meget som de piner og plager
sine Dyr, ligesaa meget elster de sine Born, og paa Ga
derne ser man stadig Fædrene kysse og kjærtegne disse.
Meget af det her fortalte bliver anderledes i de lavere
Alasser og især ude paa tandet; thi mens Avinden inden de
høiere s>tænder er en 3uksusplante, der stal dcegges og
pleies, er hun Arbeidsmandens og Bondens Trcrldyr, der
maa arbeide dobbelt, for at han kan fore sin yndlings
tilværelse, et rigtigt 601c6 lar nientsliv. paa Sicilien msdte
vi en Dag et Følge bestaaende af Fader, Moder og ssn,
som skulde til sit Hjem oppe i Bjergene, og mens Moderen,
samtidig som hun flittig arbeidede med sin Haandten, til
fods vandrede op ad de steile Bjergveie, red Faderen og
Tonnen magelig ved Tiden paa hver sit A3sel.
De italienske Avinder, baade hoie og lave, er som
Regel meget overtroiste og bigotte og holder sig strengt
til sin skriftefaders Forskrifter. Mange af dem er paa
(slutning).
URD
Grund af sin Uvidenhed aldeles i Hænder og
førsommer sin Mand og sine Born for at bede og hore
Messer. Man ser dem stadig i Airkerne, kncelende og
bedende, mens Rosenkransens ferler hurtig passerer gjen
nem deres Fingre, men at ikke Andagten er af den rette
Tort, faar man en Mistanke om, naar man ser de ivrige
Vlikke, hvormed de folger de forbigaaende. Virkelig dyb
Andagt ser man sjelden.
Ln Ulykke for Italienerne er deres lidenskab for at
spille i Lotteriet. Her ofrer de den sidste s>killing, som de
med !tsd og Msie har sparet sammen, altid haabende
at vinde, og selv om de har tabt Gange, stoler de
dog lige fast paa Lykken den Gvertroiste som de
er, benytter de alle Midler for at udfinde, hvad Numer
der næste Lordag vil komme ud.
Vrsmme udlægges, Tpaakoner adspørges, ja selv over
de afdodes Lig gjøres der spsrgsmaal. Finder de nu ud
et eller andet Tal, er de med sit sangvinske Temperament
sikre paa Lykken og luller sig hele Ugen i sode Vrsmme
for atter at skuffes. Hvad her er fortalt skriver sig alt
hovedsagelig fra den Uvidenhed, som Arestestabet i Aar
hundreder har holdt Folket i, men som den nuværende
Regjering efter Evne soger at afhjælpe. Har et Folk
imidlertid i saa lang Tid levet i saadant Morke og under
saa sterke Tryk af Fattigdom, stal der lang Tid til at
afhjælpe dette. Vog vil vi haabe, at Italien med sit
herlige Alima, sin stadige blaa Himmel og sit intelligente
Folk atter engang vil komme til at spille en Rolle blandt
Europas Folk, om de end ikke naar de gamle Romeres
Magt og Glans. Gg at Avinderne i hin Tid indtog
en værdigere stilling i Hamfundet og førstod at opdrage
en kraftigere og cedlere slegt end Nutidens Italienere,
ved vi alle, naar vi mindes (Cornelia, Grachernes Moder,
Vi havde storvask forleden Vag, og som paapasselig
Husmor var jeg naturligvis ude i Ajokkenet og havde
en Aonferense med vor Vastekone.
— Vi stal førssge „Aortmans Vaskepulver" denne
Gang, sagde jeg, og jeg haaber Ve vil synes om det.
— Ja det kan Ve være sikker paa. Frue, sagde Aonen,
for det har jeg brugt baade hos Grosserer Anudsen og
hos Aonsul Samuelsen, ja endog hos selve statsraad
Paulsen hvor de er saa vanskelige paa det. Vet er saa
let at vaske med saa, og saa faar Tsiet en saan pen,
blaahvid Farve.
— Ja, det kan vort Tsi sandelia behsve, for det er blevet
saa bortskjemt i Vasken de sidste Gange saa .
— Gjor ingen Ting Frue, naar Ve bare har brugt
dette Vastepulveret et f)ar Gange, stal Ve se det faar en
ganste anden Farve.
— Er det lettere at vaske med det?
— Meget lettere, smudset glider ligesom af, og Toiet
spares en hel Vel ved at man slipper at gnide det saa meget.
Gg Aonen havde Ret. Tsiet blev aldeles nydeligt,
og jeg var henrykt.
Aldrig stal jeg have s>torvast mere uden at benytte
Aortmans Vaskepulver, og jeg er vis paa, enhver Husmor
som har brugt det en Gang vil sige det samme. „Vet
anbefaler sig selv", og dermed er alt det sagt om det som
kan siges.
Nei endnu en Ting kan man sige om Aortmans
Vaskepulver: det er ogsaa fortrinligt ved Hovedrengjøring,
Gulvvask etc.
Vaskepulver.
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
