Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 9. April 1898 - En af den gamle Skole: Et Ord i Tjenestepigespørgsmaalet - Fysiologi og Hygiene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
GtGrdiTjenestepigesporgsmaalet
videre.
Det er nemlig en meget almindelig Gpfatning blandt
pigerne, at naar de ikke sinder sig tilfredse, kan de sige
op paa Dage, ja gjerne gaa sin Vei med det samme.
Gg selv om de førstaar, at de vel ingen lovlig Ret har
hertil, saa ved de ialfald, at de resiterer saa lidet ved at
gjore det. I denne Henseende er Herskabet praktist seet
temmelig retlsst stillet. Det kan ikke holde pigen tilbage
ligesaalidt so, il negte at udlevere hendes Toi, hellerikke
hente hende igjen — kun gaa gjennem politiet. Men
pigen ved godt, at man nodig paatager sig det Bryderi
og de Übehageligheder, som er forbundne med at mode
op i politiretten, hvor pigen ogsaa, om hun er af den rette
s>ort, kan chikanere en paa mange Maader, og hvor mcm kun
kan opnaa at faa hende straffet, thi nogen Tkadeserstatnig
kan man ialmindelighed ikke faa. soi ’ oftest lader man
d.-i for sagen fare, stjønt det nok vilde være rigtigere, om
man statuerede et Eksempel og lod pigen faa sin vel
fortjente straf.
En anden Vildfarelse, som ogsaa er meget gjængs
ikke blot blandt pigerne men ogsaa blandt Herstaberne,
er den, at Fæstepenge er en nødvendig Betingelse for
Aontraktens forbindede Araft, at pigen, naar Fcestepenge
ikke er modtagne, ingen retslig Forpligtelse har til at ind
finde sig i Tjenesten eller forblive i den. skjondt der,
saavidt vides, haves retstig Afgjørelse for, at Fæstepenge
ingen Indflydelse har paa Forholdet, idet Aonlrakten er
lige forbindende, enten Fcestepenge gives eller ikke, svcever
som sagt dog mange Herskaber i denne Vildfarelse, har
endogsaa vcennet pigen til den Uskik, at der skal gives
Fcestepenge paany, hver Sang den først omkontraherede
Termin udlober. At det Honorar, som pigen maa betale
paa Fcestekontorerne, dækkes af Herskabet i Form af Fce«
stepenge kan kcmste være rimeligt — skjemt Analogien
fra andre Forhold tilsiger, at pigen selv burde bcere denne
Udgift — men ialfald burde det gjores til Betingelse, at
disse Fcestepenge kom til Afdrag i tonnen, hvis pigen
forlod sin Tjeneste i Utide eller ikke vilde fæste sig paa
et Halvaar idetmindtte. Under alle Gmstændigheder er
det en Urimelighed at give Fcestepenge paany, fordi pigen
finder sig saa vel i sin Tjeneste, at hun vil fortsætte den
udover den Tid, for hvilken hun har fæstet sig. For dem
der bruger at fæste sig kun paa Macmeden, kan jo dette
blive et ganste pent Tillcrg i tonnen.
Hvad nu denne angaar, saa har den — her i Hoved
staden ialfald — naaet en ganste respektabel Hside og
staar mangengang i stcrrkt Misforhold til, hvad der ydes
for den. Naar der fort vcek averteres efter piger til
— 200 — 2HO Aroner og mere, medens en Gouvernante,
der stal præstere et ligesaa anstrcrngende og opslidende
Arbeide, og dertil burde have Renter af den Aapital, hun
har ofret paa sin Uddannelse, ialmindelighed ikke kan
opnaa mere end 200 — 300 Aroner, saa gjor Refleksio
nerne sig selv.
Gg hvad Gavn gjor pigerne sig af disse hoie hon
ninger? Jeg vil ikke tale om, at kun de allerfcrrreste lcrgger
sig noget tilbedste, men de staffer sig ikke engang ordentlige
Alæder, men soler sine penge bort i forloren Damestas,
vor godt og i enhver Henseende upaaklageligt
en pige har det, saa behsver hun bare at tale
med en anden Pige, som hun tror, har det bedre,
straks er hun fcerdig til at sige op — ja ofte
gjor hun ikke det engang, men stytter uden
(Slutn.^
URD
Aorrespondence, presenter og andet unyttigt Aram. Jeg
Horte nylig en pige sige, at vistnok havde hun det svcert
godt, hvor hun var, men hun maatte flytte, da tonnen
blot var Aroner, og det kunde hun ikke klcrde sig
for. Tænk en pige, som ikke kan klcrde sig for Aroner !
Uredens gamle Dages Tjenestepiger med en ton af
8—1.0 Zpeciedaler Aroner) kom i sin Aondition
rigelig førsynede med Tsi og velantrukne, som det sig piger
bor og hor, saa kommer vore Dages feiende med Fjærer
og slsr, Handsker og parasol, Arolapparat og mange
andre rare Ting; men sporg, om de har en ordentlig
Værkenskjole eller et eneste Ajokkenforklæde — ikke at
tale om Undertoi, for af det har de gjerne ikke mere end
de Filler, de gaar og slaar i; og det er da ogsaa mindre
nødvendigt, al den 3>tund de er vant til at have Nsglen
til skidnekisten, saa de kan bruge af Fruens.
Her har vi atter et punkt, hvori Herskabet tager det
altfor slapt. Det vilde ikke være mere end et rimeligt og
billigt Forlangende, at pigen, naar hun indfandt sig i
Aonditionen, var førsynet med tilstrækkeligt Undertoi til
Gmbytte samt de ovrige i hendes stilling nødvendige
Alæder saa som Hderplag mod Regn og Aulde, paraply og
ordentligt s>kotsi, saa man ikke stulde kvie sig for at sende
hende ud eller maatte laane hende af sit eget.
Det er denne Herstabernes megen slaphed og seen
gjennem Fingrene med alt, denne deres Mangel paa
Forstaaelse af sin stilling i Forholdet, denne de rige og
stolte Huses naragtig hoie tsnninger, der ikke afpasses
efter Arbeidets Art men efter Herstabets skonomiste Evne
og Forfængelighed, denne Husmsdrenes egen Ukyndighed
og Magelighed — det er dette, som ialfald for en stor
Del er skyld i, at pigerne er blevne saadanne, som de
nu er, og vil man ikke rette paa disse sige egne Feil —
tage Tsilerne op og fore dem, gjerne med let men
fast og myndig Hacmd, stille sine Betingelser istedetfor at
lade sig dem stille, og lære pigerne i enhver Henseende
at se op til sit Herstab — vil man ikke det, kan det lidet
nytte at raabe Ak og Ve; saalænge pigerne ser, de kan
trumfe sig frem, retter de ikke paa sig.
Ln af den gamle skole.
rk. Dr. Caroline s>teen talte i sit andet Foredrag
> om Vlodomløbet, Adstillelsen af de forbrugte
og Optagelsen af de nye stoffe; i sit tredie og
fjerde Foredrag dvcelte hun lidt nærmere ved
hvor disse Stoffe optoges, samt hvori de bestod,
ni a G. ved Fordsielsen, og vi vilher førssge
i en sammentrængt Form at give et Uddrag af begge
disse Foredrag.
Vi gik som forrige Gang ud fra Hjertets venstre
Halvdel, det venstre Hjertekammer, begyndte Reisen paany
med et rsdt Blodlegeme, gjennem Aorta, legemets store
Aulsaare, der gik i en Bue ind til Hvirvelsoilen, og
fulgte denne ned i Bughulen. Venne Oulsaare for
synte hele den nedre Vel af legemet med Blod. Vi
fulgte imidlertid en sidegren der forte til Mavesækken og
Tarmkanalen og der forgrenede sig i de fineste Haarrsr,
og her stansede vi for naermere at betragte Tarmernes og
TNavescrkkens Hinder. Visse Hinder laa ikke glatte og
udspændte, men slappe og i Folder, saa de kunde udvides.
Foredragsholderen foreviste derpaa et førstørret Bil
lede af en af Slimhindens Tarmtraade, og vi kunde se
Fysiologi og Hygiene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
