Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 16. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Mor første H>rwmieopgave synes at blive omfattet
med almen Interesse. Adskillige baade vittige og dybsindige
strofer er blevet indsendt, og fiere vil rimeligvis komme
inden den Naar den fastsatte Tid er inde, vil
der blive nedsat en „Jury", bestaaende af litercrrt interes
serte Medlemmer, og saasnart „denne Domstol" har afgivet
sin „Ajendelse", vil de premierte svar blive offentliggjort
i „Urd".
2M KvinuNii» er Titelen paa 3aura
Marholm hansens sidste Bog, en Bog som vi maaffe
senere vil komme tilbage til, og som vi derfor dennegang
blot vil ncrvne ganske en passant. Den er nemlig Gjenstand
for en meget ssnderficengende Aritik i det dygtig redigerte
svenske Avindeblad „Dagny", og da denne Aritik er af
megen Interesse, kan vi ikke negte os den Fornsielse her
at gjengive et Oar Brudstykker. Men enten hun
giver tilbedste sin yndlingstyve, den aldrende, forgræmmede,
blegsottige Mo, eller den for sine Idealer bedragne, af
Modbydelighed og Afsty for Manden opfyldte Hustru,
med eller uden Manden er en Nutidskvinde bestjaalet for
sit 3ivs Tykke, utilfredsstillet, aandelig og legemlig for
krsblet. Gg fra hele den kvindelige slcegt hcrves „et
Nodskrig", hvis „enkle Urlyd" 3aura Marholm har hort
klinge „i tusen urene og falske Toaer, frem gjennem tusen
slor og Forklædninger og Forvridninger — en Helvedes
konsert af daarlige og ustemte og ssnderbrukne Instrumenter
— samt indimellem alt dette en eneste, ren, lang, klagende,
lokkende Tone" kaura Marholm har talt. I
26H tæt trykte Tider lader hun disse Millioner udstsde sit
forfærdende Veraab. Gg hendes Tale er en Flom som
uden at kjende stcrngsel eller Vom djærvt nedbryder hver
Hindring, strommer over alle Bredder, forende med sig
smuds og Urenlighed — — — — — — og endog
her og der, med lange Mellemrum, en og anden Blomst,
et og andet spirende Fro, losrykt fra sandhedens Jord
bund, som skulde kunne slaa Rod, om det blot var tænkeligt
at nogen cedel plante kunde vokse frem paa den Mark
som er vandet af den Marholmske Idestrsm.
Kristiania 93.
URD
Aei styv ei, styv ei, lille Fugl,
for langt ifra dit lune Rede,
du sinder ei igjen et
om du din (ivstid vilde lede!
Derude kan det storme stygt,
saa magtlos maa du vingen scenke,
derude er det aldrig trygt,
og der vil ingen paa dig tænke.
Gg skovens fagre gronne Trce,
som kan saa lyst i skinne,
kun smiler, for du ei skal se,
at Icegren lumsk er skjult derinde.
TNen er du trcet og vingen brudt
i rastlos Flugt og Kamp og Mode,
og Icegren har tilblods dig skudt,
du mindes, Reders var blode.
Hvor hviler du et saaret Vryst
saa blodt som paa dit Redes
TNaa du ei fole der med Tyst
ei Roser kan dets opveie?
Kryb ind, du hjerteskudte Fugl!
der kan du trygt dit Hoved lcrgge,
i verden har du end et Hkjul,
hvor og Kulde ei kan rcekke.
Hlyv ei!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
