Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 23. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
kommen om Morgenen, havde taget et værelse og saa
straks begivet sig ud; hun var kommen tilbage Al. 3 og
havde forlangt The. Da Pigen kom for at hente samo
varen, fandt hun hende udstrakt paa sengen uden Livs-
tegn. Grunden til selvmordet er übekjendt".
Det var delte Nikolai sergueievitch lceste op og op igjen.
træder frem, sterkere end scedvanlig, da Livet med dets
Begivenheder og Indtryk viser sig for en med en vid-
underlig Rlarhed og Noiagtighed, da Billedet af ens Fortid
oprulles i fuld Belysning og med skarpt optrukne Konturer.
Et saadant Gieblik var det, Rolossov nu oplevede.
Hele hans forbigangne Liv stod pludselig for ham . . .
Han havde aldrig kjendt sin Far. Moren havde han
mistet, da han var femten Aar gammel. Han var da
Elev af Hde Rlasse iet Lycsum i Riev. Moren havde
opdraget og underholdt ham udelukkende ved sit eget Ar
beide, og da hun døde, stod Lycseleven ganske uden Hjælpe
midler, og han sik tidlig lære at kjende Rampen for Til
værelsen. Han havde ikke mange slcegtninge, og de var
fattige Folk. De kunde ikke understotte ham; men de
staffede „stakkels Rola" nogle Elever. Timerne blev rig
tignok daarlig betalte. Da Rolossov var kommen op i
de ovre Klasser, steg jo prisen noget, men Timerne staf
fede ham da ogsaa mere Arbeide; og han havde meget
at gjore — være paa Tkolen, give Timer, lære Lekser,
forberede sig til Eksamenerne, og saa var han saa glad
i at læse. Han havde svceit liden Fritid; men naar han
havde en ledig s>tund, saa anvendte han den til Lcesning.
sommetider kunde han sidde til over Midnat med en in
teressant Bog, naar en Ramerat uventet kom med en
saadan, og det efterat han havde arbeidet hele Dagen og
anvendt Aftenen til Forberedelse til Morgendagen. Haabet
om at komme til Universitetet lyste for ham i al sin Glands
og holdt ham oppe gjennem Arbeide og savn. Han
havde en übestemt Forestilling om et Liv af en helt anden
slags, fuldt af Herlighed, et Liv, som stod for ham med
al det übekjendtes dragende Magt. Universitetet var for
ham et Tempel, og enhver, som var kommen indenfor
dets Tcerstel, forekom ham at være hellig .. . Han
fuldendte sine studier ved Lyceet . . . Nikolai sergucie-
vitch gjenkalder sig i Erindringen den Landtur, som han
gjorde sammen med sine Ramerater efter endt Eksamen
. . . Han husker at de roede i en Vaad, at de sang,
passiarede, diskuterede, lagde planer for Fremtiden, ud
malte for hinanden sine Forhaabninger, sine Illusioner,
og at en stor Del af disse rosenfarvede, straalende Illu
sioner var paa hans side . . .
saa oprulles et andet Billede for ham . . . Han er
kommen til Universitetet . . . Han husker den første Fore»
lcesning — hvor han var betaget af en underlig s>tem>
ning! Han ser for sig Auditoriet, han kom ind i. Det
var unge Mennesker i lignende stemning som hans.
Han gjenkalder sig i Erindringen sit Universitetsliv, alt
hvad han foretog sig, sine Yndlingsprofessorer, studenter
sammenkomsterne om Aftenen, Foreningerne, det muntre
samliv, Diskutionerne . . . Her blev Rolossov vemodig
stemt. Det var her, der indtraadte et vendepunkt i hans
Liv . . . Han elsker, og hans Rjærlighed gjengjældes.
Han husker sit første Mode med Denissova ved en offentlig
Forelæsning . . . senere fiere Moder hos Aamerater, i
hyggelige smaalag ... De blev godt kjendte, de blev
gode venner, og de kom til at elste hinanden . . .
En smuk skikkelse, middelshsi, brunet, med sorte
Gine og en prcegtig, sort Haarflette, god, munter, kjcek og
førstandig — saaledes kom hun nu og da og bragte en
Lysstraale ind i hans ensomme Rammer, i hans fattige Liv.
Efter Hotelvertens Beretning var den Afdsde an-
Der er Gieblikke i et Menneskes Liv, da Minderne
URD
Anbefalinger . . . Hvad skulde han gjore?
Bekjendtstaber, begyndte egen Forretning ; man knnde ikke
begynde som Advokat uden lidt Rapital, uden at man i
det mindste kunde betale Bestallingsgebyret. I hvert Fald
maatte han have noget at leve af, indtil han kunde faa
nogen praksis. Der var fiere, som var ligesaa uheldig
stillet som Rolossov. Der var ingen anden Raad end at
førsoge at faa noget Arkstrivning. Men den var ikke
heller at faa til enhver Tid . . . Han var i en fortvilet
stilling.
Da Rolossov nsie havde overveiet alt, bestemte han
sig for at reise til Moskva og soge sin Lykke der . . .
Det faldt ham tungt at stilles fra Det var
haardt at maatte lade hende blive igjen alene, indtil hun
havde fuldendt sine studier . . .
Nikolai sergueievitch husker, med hvilken Rjærlighed
hun satte alt istand til hans Reise, med hvilken rorende
Gmhed hun tilbod ham sine sparepenge, som hun havde
tjent ved sit Arbeide . . . Han husker den Dag, han reiste
. . . Jernbanestationen . . . Afskeden. De lover, ikke at
glemme hinanden, de førsikrer hinanden om sin Rjærlighed
. . . Rlokken ringer anden Gang ... De omfavner
hinanden. Fra Maschas Gine triller nogle stille Taarer,
stjønt hun ellers syntes saa fattet. Han husker hendes
sidste Ord: „Glem mig ikke, Rola!" — og saa kunde
ikke han heller holde sig lamger. Han begyndte at græde
som et Barn . . .
I Moskva leiede Rolossov sig et mobleret værelse.
Nu gik det op for ham, at han havde begivet sig afsted
paa det uvisse, at han ikke vidste, hvorledes han skulde
tage fat . . . Han havde en fjern s>lcegtning i Mostva,
en Forretningsmand. Han fandt ham i Adressekalenderen
og begav sig nu paa veien til ham. Denne s>lcegtning
modtog ham noksaa venlig, men han begyndte straks med
at overbevise Rolossov om, at der altid er en Masse
Mennesker, som soger sin Lykke i Mostva, og at unge
Mennesker gjor Uret i saaledes at styrte til Hovedstaden.
I provinsen kunde de ikke alene leve godt og billig,
men ogsaa gavne samfundet . . . Men, kom igjen, saa
ofte De har Lyst ..." Hans Hjælp indskrænkede sig
til dette.
I Begyndelsen kom Nikolai Tergucicvitch ofte igjen;
men da det var gaaet op for ham, at han ingen s>tstte
kunde have i denne s>lcegtning, saa ophsrte han at gaa
did. Han førsøgte at faa noget Gversætterarbeide, Ark
strivning og Timeundervisning. Han meldte sig til før
stjelligt Tlags Rontorarbeide; men for at faa noget af
alt dette maatte man have formaaende Bekjendtstaber, og
man maatte have pene Rlæder.
Stcrnderforscnnlingen i provinsen.
**) Vemmutiv af Marii.
Denissova var kommen fra et fattigt Hjem med
mange Born. Hun var reist til Riev uden slagtningernes
Tamtykke og havde taget studentereksamen. Hun var be-
gyndt at gaa paa Forelæsninger, studerede, lceste, uddannede
sig, gav Timer og levede ... i Haabet .. . Hun el-
stede Rolossov med Lidenskab . . . Hvor de var lykkelige.
— Begge to hengav sig til Arbeide . . . Forresten holdt
de nok ogsaa af at hengive sig lidt til Drommeri og at
lægge Fremtidsplaner — de havde bestemt, at de skulde
gifte sig, saasnart Rolossov havde fuldendt sine studier.
Da vilde han førsoge at faa sig en plads i Zemstvoen*),
og hun vilde begynde en skole . . .
Men da Nikolai sergueievitch var bleven fcerdig med
studierne, befandt han sig i ydcrste Nød. Det var forbi
med Ttudenterstlpendiet. Han havde ingen Elever mere.
Han fik ingen Ansættelse, intet Arbeide. Han havde ingen
De af hans Ramerater, som havde indflydelsesrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
