- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
184

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 30. April 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184
maa vel alle være enig om, at det at opdrage
Born er en meget vanskelig Gpgave. Men paa
samme Tid som det er en ansvarsfuld, anstrengende og
alvorlig stilling vi Forceldre har, saa er den ogsaa i
høieste Grad lærerig og interessant for vort personlige
vedkommende, idet vi gjennem Vornene selv udvikles og
opdrages. —
Hvor ofte lyder der ikke fra Varnemunde træffende,
ofte bidende ironiske Vemerkninger, der er stikket til at
bringe en til Eftertanke angaaende et og andet, som man
pludselig foler man ligger under for. Vornene tænker
skarpt og reflekterer meget ofte scerdeles logisk, og da de
ser op til Far og Mor som de bedste, sandeste og retfær
digste Væsener de kjender, ser de det starpere end nogen
aner, om Far og Mor bcgaar en Uretfærdighed, som de
bagefter ikke retter paa. —
Hvad soger du at lære dit Barn? Toger du frem
for alt at indprente det Ajærlighed til Tandhed — Telver
kjendelse og tilgivende Tindelag? Foreholder du Barnet
at det maa lære at indse og forståa sin Feil, at boie sig
og indrsmme? tærer det ikke Telverkjendelse, førstaar det
heller ikke hvad det vil sige at faa Tilgivelse. GgUnd
styldninger og Udflugter er en meget farlig Hjælp at ty til.
Men stal du staa som den bedste og største i Barnets
Tanke, maa du ikke bare fordre at Barnet indrsmmer
sine Feil, du maa ogsaa indrsmme ligeoverfor Barnet,
om du i Vrede eller af Uagtsomhed har feilet ligeoverfor
det. Tro ikke, du racere Far og Mor, at du vil tabe i
Anseelse derfor! Taa langt fra. Du vil i modsat Fald blive
inkonsekvent i din Maade at opdrage Bornene paa, og
det vil nok dine Born ogsaa snart faa Gie for. Ja
Born førstaar, i Regelen da, udenerket godt Forstjel paa
Retfærdighed og Uretfærdighed. Har du kanske ikke saa
mangen Gang hort ytringer som: „Vi gjor altid galt,
vi, men naar de voksne gjor det samme — saa." Gg
et tænkende — blsdt Barnesind sorger mere over en saa«
dan Uretfærdighed end du ofte har nogen Anelse om;
hos mange sætter den ogsaa sit Ttempel for kivet. —
Det er saa let at affeie et Barn, naar det fremsætter
en Mening — man giver sig ikke Tid til at folge dets
Tanke — og tillader det sig at komme med en Vemærk»
ning om en eller anden Feil, som det har opdaget hos
de voksne — blir det irettesat. — „Born maa ikke udtale
sligt eller kritisere". Den voksne foler sig truffen, og for
at hindre en gjentagen faar Barnet en Reprimande. Derved
låner man maaste Barnet at tie, men man kan ikke hindre
det fra at tænke. Gg skjulte Tanker virker ofte blot til
det onde.
Du lærer jo dit Barn, at vi alle er født i Tynd, at
vi har saa meget at lære — saa meget at gjore godt,
saa meget at bekjæmpe. Hvorfor gjore dette indlysende
for det unge Væsen den ene Gang, for saa — hvis du
selv, ligeoverfor Barnet, gjor dig styldig i noget urigtig
Bornene.
URD
— at sætte dig selv op paa Ufeilbarhedens Oidestal?
Tkjsnner du ikke, at en saadan Fremgangsmaade ikke
kan virke opdragende — men derimod blot nære Bitter»
hed og skepticisme?
Du siger vel ofte til Bornene, naar du stal raade
dem, og vise dem tilrette, naar de har feilet ligeoverfor
sine Aamerater eller nærmeste: „Gjor mod andre, hvad
du vil man stal gjore mod dig, da tar man ikke feil".
Men da maa heller ikke Forældrene selv finde det
under sin Vandighed at be sine Born om Undstyldning,
hvis d e har gjort Uret, hvad enten Bornene nu er Vsrn
i Grdets egentlige Forstand, eller de har opnaaet den
voksne — modne Alder. Derfor — tro kun ikke du taber
noget i din Autoritet — i din Vandighed — om du lige
overfor dit Barn indrommer at du har feilet, tvertimod
— en saadan Far og Mor vil store som smaa Vorn se
op til med en 2Trbodighed — Hsiagtelse og Ajærlighed
som ikke til noget andet mennesteligt Væsen ! da først vil
du staa som den første — den bedste, den sandeste i dit
Barns Gine. Far og Mor lyver ikke — det er det bedste,
man kan sige om Far og Mor.
Boi dig kun — naar det er paa sin Alads, for dit
Barn! — det vil du have Tusindfold igjen. Du vil have
det igjen i dit Barns retfcerdige Gmdomme af og Ajær
lighed til dig — og du vil selv have det igjen — ved Til«
staaelse af mulig begaaede Feiltrin, Feiltagelse eller Uret
adles dit Tind, du lærer at beherste dig, og du faar
mere Fred!
Hvorfor altid gjore Vornene Uret, fordi du nu er
blit Aapa eller Mama?
Hvorfor optræde med en stig Despotisme ? du — der
er den voksne — den celdre, bor kunne beherste dig —
hvordan stal du ellers beholde din Autoritet? opdrage —
veilede dit Barn?
Glem aldrig at du selv har været Barn — været
ung! Tænk ikke paa, at dine Born muligens i enkelte
Henseender har det bedre, end du havde det! Glæd dig
heller over, at du kan gjore det saa lyst og godt som
muligt for dem, ikke alene i social, men ogsaa i aandelig
Henseende, saa du bibringer dit Barn en indre Rigdom
— som ingen kan fratage det.
Gg saa endnu et: Forssg at lcrgge al din Viljl —
al din Interesse i at være dit Barns Ven og Veninde.
Hor taalmodig paa dets barnlige pludren og Tnak —
lad det faa fortælle dig, ligt og uligt, og scet dig ind i
dets Tankegang, saa du med Tikkerhed ved — naar og
hvor du bor blande dig ind i Affcererne. — Hvis For
celdrene tog mere vare paa Bornenes Tjcrleliv, fulgte Tan»
kerne og Tankernes Udvikling — ikke med Haan, Ironi
og haard Tale — men med Takt — Forstaaelse og Ajær
lighed — da tror jeg neppe vi vilde have saa megen
Tnak om Bornenes og Ungdommens sogen udenom
Hjemmene. —
Vi skulde da ikke have nogen Grund til at fole os
saa tilsidesatte. Det er slet ikke Bornene — men vi selv
— dersom vi tar det paa den forkjerte Maade — der
er Tkyld i at vi saa ofte bliver tilsidesatte.
Bornene faar sandelig mangen Gang gaa for „3ud
og koldt Vand", som man siger — kun fordi de er Vorn.
Gg det siger jeg, at sandelig gjøres der selv i de
allerbedste Hjem mangen Gang blodig Uret mod de
smaa. Det er den sterkeres Magt der gaar udover den
svagere — den raa — brutale — myndige Magt. Men
vogt dig, du — der ikke har faaet Ginene op for et
Misbrug af Magten, der ligeover for dine Vorn kan
have tilfølge et Tjæleonde, hvis Rækkevidde du ikke aner.
Jeg er selv Mor — og har i min Varndom betragtet de
voksnes Fcerd mere end en Gang med Vitterhed, fordi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:07:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free