Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 30. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I/i bygger smaat op det som vi kalder kiv, saaledes
begyndte Frk. Vr. Caroline steen sit femte Foredrag.
Muftierne, som stal bevæge Legemet, Ajertlerne, som ud
sondrer sin vceste, Huden o. s. fr., hver eneste Vel af
det menneskelige Legeme benyttes, og det slidte maa er
stattes. slu er Blodet Livets Næringsvceste, derfor maa
det løbe rundt om i Legemet. Men
dermed er vi ikke kommet til selve
Livet; der maa en kemisk proces,
en Forbrænding til, hvorved stof
skiftet kan foregaa. — Hvorledes
ster nu dette? Ajender vi fra det
daglige Liv til noget lignende?
Ja, vi har Forbrænding i vore
Kakkelovne, Lamper, Lys. Eksperi
menterer vi lidt hermed, saa vil vi
opdage, at der til Forbrcrndingen
tages noget af Luften. — Tcender
vi t. <3ks. et Lys og scelter det ind
i et lukket Glasror, vil det efter kort
Tids Forløb slukne, vi kan tamde
det paany, men det vil atter slukne
straks; thi Surstoffet i "Luften, som
maa til for at underholde Flammen,
er borte.
Foredragsholderen demonstrerte
derefter og viste, at det er af tuf
ten som medgaar til Forbrændingen.
Ved alle Forbrændinger eller ke>
miste processer udvikles Varme,
men det er ikke altid Tilfcrldet at
denne Forbrænding er synlig som
Flamme. Der foregaar i vore 3ege»
mer en stadig Forbrænding, og for
at kunne underholde denne er det
vi indfører Vrcrndsel. Men hvorfor
da ikke benytte parafin, som brænder
saa udenerket? — Nei, fordi den er
Gift. Vistnok kan vi bruge enkelte
Gifter, som f. Eks. Alkohol, der i
kort Tid udvikler en overordentlig
Varme; men den er af de Ting man
bor være førsigtig med.
Vi har kun Apparater til at
fordoie: Eggehvidestof, Fedt og
bukker (Kulhydrater). Frokenen viste
derpaa, hvorledes disse forbrandt;
af æggehvidestoffet blev der lidt til»
bage i Form af hvid krystallisert
Aske, Fedtet forbrændte helt, sukkeret, ligesaa hurtig
og let. Med Hensyn til den varme hver af disse stoffer
udvikler, saa giver Gram Fedt dobbelt saa megen varme
som ; Gram æggehvidestof eller sukker. For at udfinde
dette benyttes et eget Apparat, som kaldes Rolometeret.
vi er nu komne til Vunden for livsbetingelsen : vor
segemsvarme. Den er 3? ° c!., og vi er ikke hyggelige,
hvis den stiger eller falder; ja vi kan endog ikke taale
at den synker mer end en Grad, og kommer den op i
O, har vi Feber. Va nu den os omgivende Luft er
koldere, mister vi stadig varme, derfor maa Forbrændingen
i os stadig fortsattes. Men hvorledes kan vi altid ved
ligeholde den samme Temperatur? Jo, dertil vilde Frs
kenen komme tilbage i sit sidste Foredrag. Forelobig kun
Fysiologi og Hygiene
URD
dette, at der maa en stadig Vevcrgelse til af Vlodet, og
en stadig Tuftindaanding; end Fordoielsen? stal man og»
saa uaftadelig fordoie? vi har et Reserveoplag i
Tegemet, forat Maven kan faa kov til at hvile sig lidt
ud efter sin anstrcengende Gjerning. Vet lettest disponible
Reserveoplag er Blodsukkeret, det er som de torre Fliser
der hurtig tamder, men ogsaa hurtig opbrændes; Fedtet er
son: de solide Aul, de varer længere.
Hvordan stal vi nu sikre 05 en god Reserveernæring?
Ja, her har Husmsdrene et vigtigt Arbeide. Det er af
stor Betydning at Maden sammensattes fornuftig, og
ingen bor stamme sig ved at studere herpaal Man er
ikke Madkrog for det! Fodemidlernes Hygiene giver sig
Udflag i: Rjodkontrol, Eftersyn i Bagerierne, Rontrol
med vort Drikkevand 0. s. v., altsammen hsist nyttige
Foranstaltninger.
Under „titeratur" Side f. No. 6te Linje stod: „Datter"
af en nybagt Statsraad, stal være „Søster" af en osv.
Dragter for Cyclere.
Berigtigelse.
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
