Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 7. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Sommer ikke Kaaren snart) og dommeren, og
varme lyse Vage med bristende Anopper og Sang i duf
ten? saaledes spor vi uvilkaarlig naar himlen er mork
og overskyet og de mange levende, gjærende Arcefter der
spirer rundt om har saa vanskelig for at bryde frem. De
er saa bestcegtet med 05 Mennesker, disse gjærende, higende
Arcefter i Naturen, saa i Slægt med den higende, mod
Skjsnhed tsrstende Mennesteaand som altid vil opad, mod
ukjendte Egne og svimlende Hoider, opad mod klarere Lys
— opad mod Gud! Thi ligesom alle Arcefter, alt Liv
i Naturen blot synes at strcebe mod et Maal: mod Lyset,
Solen, Dagen, dommerens korte, fagre Dag, saa er det
ogsaa mod et Maal de strceber, alle disse urolige, læng
tende Mennestesjæle som ikke kan slaa sig til Ro — mod
dommeren, Livets store, lyse Sommer, da alle gjærende,
ufodte Arcefter stal springe ud i Lyset, udfoldes i Frihed
og i pragt. Men derfor er det ogsaa vi længes saa mod
Vaaren og dommeren, fordi den er et Forbillede paa den
store Tommer som engang stal komme med Frihed for
vor Aand og vore Længsler.
Avinoernes Jest for Zbsen er blevet udsat til Slut
ningen af Mai. Digteren er, som man let kan tænke sig,
trcet efter al den Hyldest der er blevet ham tildel i Ajo
benhavn og Stockholm, og trcenger et lidet pusterum in
den han atter begiver sig afsted til Fest og til Hyldest.
Korrespondenten mellem de forskjellige Fandes
Ungdom, som for en Tid siden blev aabnet mellem de
store Aulturlande ude i Europa, og som nu ogsaa er
kommet istand mellem Norge-Svcrige-Finland, drives i
Frankrige, England og Tystland efter en meget stor Maale
stok. Scerlig er det nok England og Frankrige som er
ivrig optaget med hinanden. Tystland klager over sted
moderlig Behandling; det vilde jo ogsaa være med, og
det er saa vansteligt for det at sinde Aorrespondenter, scerlig
i England. Grunden er naturligvis den, at det tyste
Sprog er mindre kjendt i England, mens Frankrige derimod,
som et tidligere Tentrum for alt hvad Aultur heder, ogsaa
med sit Sprog har trcengt gjennem til alle Europas Lande.
Den franste Ungdom er den mest ivrige, og stjont der,
som sagt, foregaar en meget livlig Brevveksling mellem
dem og den engelske Ungdom, er der stadig en saadan
Mængde unge franste piger og Gutter der melder sig til
Deltagelse i Aorrespondencen, at det er aldeles umuligt
Kristiania 93.
at tilfredsstille dem alle. Nogen har endog maattet vente
et helt Aar, og stadig indløber der Alage over, „at der
er saa faa Adresser".
URD
Svensterne, Nordens Franstmænd, er omtrent i en
lignende Situation. Hundreder af Adresser er blevet ind<
sendt til Aa m rat en s Redaktion, ledsaget af en Mængde
Skrivelser, fulde af begeistrede og utaalmodige Udgydelser.
— „Jeg haaber jeg ikke er for sent ude, skriver en liden
pige, men at de norste Smaapiger er ligesaa ivrige som
vi svenste efter at faa deltage i Aorrespondencen, saa ogsaa
jeg faar nogen at skrive til. Faar jeg ikke det, bliver jeg
aldeles forfcerdelig bedrsvet". — „Jeg onster helst at faa
en kvindelig norstAorrespondent, skriver en svenst «Zo336»,
thi Smaapigerne er mere snaksomme og har mere Lyst til
at strive". En anden striver: „G hvor Aamraten
er forfcerdelig hyggelig! Den finder altid paa noget nyt
og morsomt, som nu dette her med at faa korrespon
dere med en norst Aamerat! Jeg synes det var et
aldeles genialt Forstag. Skjemt Redaktionen beder at vi med
Taalmodighed stal vente paa Svar, saa kan jeg det i allelald
ikke; jeg er hsist utaalmodig". Andre haaber at faa
korrespondere med «en KurtiF ocd tretliZ NWKa», mens atter
andre baade i poesi og prosa udtrykker sin Glæde over
det vakre Forsog paa at „knytte unge Hjerter nærmere
sammen".
<Hvao de rige Damer har at gjore over i Amerika,
derom striver et amerikanst Blad meget udforlig i en
længere Artikel. At de maa have det meget travlt, det
vil man kunne forståa, naar der oplyses, at en Dame
som havde været bortreist for sin Helbreds Skyld, havde
syv hundrede — 700 – Visitter at aflægge ved sin Til
bagekomst. ?oor saasnart hun blev fcerdig med
alle disse Visitter maalte hun formodentlig atter afsted —
for sin Helbreds Skyld !
onn 3t514.
6N 50N5 nn,.
A«SA 3i,A
V^!
M^e^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
