Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 7. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Da fik de gode Feer tyst til at eksperimentere en
smule, og de sagde til hverandre: End om vi tog alt
dette og gav det til vor Guddatter. Vilde hun ikke da
blive rig. —Nei, — sagde en af dem, — det vilde
sprcenge hende. — tad os kun gjore det, — sagde en
anden — jeg vil give hende Evnen til at give det alt
sammen Udtryk i Grd og Billeder. Det vil give tuft,
det vil frelse hende. — Gg jeg vil give hende Trangen
til at lægge det frem for Mennestene, — sagde en 3die,
og saa haabede de alle at faa Glæde af sin Guddatter.
Gg de tog de stride, skummende Vaarbcekke og lagde
dem ind i den lille prinsesses sjæl; og de tog de bundne
Arcefter og de urolige Viljer og den lunkne, yre Jord;
og de gav hende det; og de tog den hviskende Vind fra
syden og de dybe, sorte skygger og de bristelystne Knop
per og et stykke vaarblaa Himmel henne i Vest og den
mcrtte, milde tuft, dirrende af skjsnhedslængsier, af Gm
hedstrang; og de gav hende det altsammen.
Gg den Fe gav hende hed og heftig Trang
til at lægge det altsammen frem for Menneskene i Digt
og Villeder. Men den l.2te, hun som stulde give hende
Evnen til det — ja, hun blev borte.
Thi det hcendte, da de 5.2 Feer kom til Fadder
stadscn, at Aongens Aok havde mistet den I.2te Guld
tallerken, hvorpaa de stulde spise. Gg den I.2te fik kun
en af sslv. Da blev hun meget vred og drog
hjem uden at give sin Gave. Gg den lille prinsesse fik
ikke den Evne, som stulde lsfte og frelse hende.
Den lille vokste op og fik Venner og Veninder; de
var snille imod hende, thi de var alle brave og gode.
Gg de slog Ring om hende, og hun var deres Dronning,
og hun legte og 10. Alen over hendes 3>jæl laa en un
derlig Taage. Hun fornam undertiden som en sugen
under Hjertet, et pres over Vrystet; indtil den Vaar
kom, da de vaagnede i hende, alle hendes Gudenodres Gaver.
Da styrtede de vilde Vaarbcekke med stummende Fart
i den unge prinsesses sjæl. Det brast og det brsdes,
det aandede og ulmede i den lunkne Jord, urolige Arcrf
tcr sprcengte sig Vei, Evner lsftede sig —af Veien ! Men
de splittedes mod de halve Viljer, de kuedes af de vage
tcengsler, og der blev s>torm og Trcengsel og Aaos. Gg
Villeder kom og gik gjennem Mylderet, stjønne og dra
gende, og de vuggede sig som i Rythmer, og hun fornam
tyden af Vingeslag som en Grns, der letter.
Da steg der i hende en uendelig Higen efter at synge
sig ud, efter at digte det frem, efter at rulle panoramaer op
for Folkene, efter at dele med dem sin Trcengsel. stor
men vilde sprcenge hende, presset vilde drcebe hende, og
hun lsftede sin Rost og fandt ikke Toner. Det var som
kunde hun ikke leve, hvis hun ikke fik tyd; og hun kunde
ikke. Da streg hun og vilde kvceles. Gg skjsnheds
lcrngsien, der var hendes tiv, blev hende en Helvedes Aval.
saa faldt Gmhedstørsten over hende, dsvende, farve
mcettet, knugende alt i hende, tagende hende i Vold uimod
staaelig mægtig. Gg hun saa i Glod paa sine Veninder
og fik en Mands Greb om deres Haand, en Mands Hede
i sin tcengsel, en Mands Higen i sit Vlik. Da trak hen
des Veninder sig bort og stjønte hende ikke; de saa und
rende paa hende og spurgte hverandre og førstod hende
ikke. Gg de veg alle fra hende, og hun var alene.
Tiden gaar, og snebcekkene styrter i stride stryg i
den unge prinsesses 3>jæl. Vaaren vil ikke komme, heller
ikke Kommeren; thi April er faldt i hendes tod. Arcef«
ter splittes mod Rrcefter, Evner skylles hen. Villeder jager
hinanden som s>kyer i storm, Men de tusind halve Viljer
vil aldrig blive en hel; thi Evnen, som stulde lsfte
og frelse, den fik hun ikke. Lg.
URD
sit næste Foredrag talte Frk. Dr. (Karoline s>teen
om Muskelfysiologi og dens Hygiene. Frskenen
mindede om, hvad hun havde stuttet sit forrige
Foredrag med, nemlig: at vor legemstemperatur
stal være 3?" T., og den maa hverken stige eller
synke meget; thi da sættes dellerne ude af stand til at
arbeide. Foredragsholderen gik derpaa over til at ud
vikle, hvorledes (hellerne arbeider.
Vi holdes oppe af skelettet, som bestaar af en Mcrngde
Anokler, der hver for sig er et Mesterværk og dannet
netop passende til sin specielle Bestemmelse. Vort skelet
er et storartet arkitektonisk hele, og vore Ingeniorer har
deraf lært at danne Hvcelv og bygge Broer. — Anoklerne
holdes sammen ved Mustler. Tager vi et stykke
af en Mustel (Ajsd) og betragter det noiere, ser vi det
bestaar af lange, sine Trevler, og Icrgger vi det under et
Mikroskop, vil vi sinde, at disse Trevler er tverstribede.
Hjertets Mustler derimod er forgrenede, og alle de svrige
— de som sindes i Tarmvæggene, Huden o. s. fr. — er
spidst tilløbende.
skelettets Mustler ender paa hver Aant i en 3>ene,
hvorved de fæstcs t’l skelettet; dette er vort Bevægelses
apparat. Men hvorledes arbeider Musklerne? — )o,
derved at hver Muskelcelle trcrkker sig sammen, den hele
Muskel bliver da forkortet og trcrkker Anokkelen med sig.
For at faa Musklerne til at arbeide maa der Airring til.
Aaa det levende Menneske er det Nerverne som besorger
Airringen, og Nerverne har igjen faat Bud fra Hjernen.
Alle skeletmustler arbeider paa denne Maade under vor
Viljes Herredomme, vi kalder dem derfor vilkaarlige
Muskler. — Alle de svrige Muskler, de som sindes i
Tarmvceggene, Aarrene og Hjertets Muskler, kan ikke
pirres paa denne Maade, vor Vilje kan ikke indvirke paa
dem; vi kalder dem uvilkaarlige Muskler. —
Hvis nu Nerverne, som stal bringe Hjernens Bud
til Musklerne, er i Uorden, kan der blive 3»tans i Arbeidet
— lamhed, eller Nerverne fungerer for sterkt — vi har
Arampe. Men er alt i Grden, kan vi arbeide indtil vi
bliver trcette, og nu er vi ved Musklernes Hygiene. Hvor
for bliver vi trcette? Jo, det er med Musklerne som med
en Dampmaskine, der maa Damp, Varme til. I vort
legeme maa vi have et Gverstud af Varme, og dertil
krceves et Gverstud af Aul — vor Fode — og megen
Trcek i skorstenen. At det sidste er nødvendigt, kan sees
under hurtigt lob; vi puster da langt sterkere. linder
Forbrændingen dannes Forbrændingsprodukter der maa bort»
staffes, og Blodet, der tilforer Musklerne ny Araft, bort»
tager ogsaa det forbrugte. Jo mere Musklerne bruges,
des storre maa ogsaa Blodcirkulationen blive. Rækker
nu ikke Blodet at bortfors alt det forbrugte, samles det
op i Mustlerne —vi foler Trcethed. Det er mest oko
nomist straks Trcetheden indfinder sig at tage Hvile; thi
da vil en liden stunds Hvile fuldstændig restaurere os.
Absolut Hvile faar dog Mustlerne aldrig, selv under
Tsvnen er det kun den store Hjerne som helt hviler.
Hjertet, Fordsielsen, Varmeudviklingen foregaar stadig, og
det er da af Vigtighed at vi under Tsvnen indtager en
saadan stilling at disse Grganer kan funktionere jevnt.
Tsvnen giver 05 ikke paa langt nær den Hvile og styrke,
naar vi ligger i en Bue eller i en forvreden Tporsmaals
tegnsstilling som naar vi ligger udstrakt; vi maa huske
paa, at Hjerte, tunger og Mave fortsætter sit Arbeide,
om vor Bevisthed stumrer ind.
Fysiologi og Hygiene
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
