Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 02. Lørdag 14. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
kan være saa ruttinert
i, men saa har hun heller
ikke mere af Avinden.
Thi det rene sind, det ’ <V
kjærligehjerte, den uegen»
nyttige hengivenhed som
man saa ofte sinder hos
Avinden, det er „Tinde
lin" blottet for. Hun
er kold, den fagre Tinde
lin, kold og haard som
blot den mest durchdrevne
Aokette kan være det,
egenkjcrrlig, tyrannisk,
ond . Vg hun
er tyrannist paa Ao-
kettens slangeaglige
INaade — hun faar alle
INænd til at danse efter
sin s>ibe, niens de hele
Tiden indbilder sig, at W
de er „herrer i sit hus".
Noget dybere synes
hun dog ikke at have
formaaet at trcenge sig
ind i sine respektive A3gte«
fcellers Hjerter. Naar
Troldenerket kommer
for Dagen, gribes de af
Rcedsel, men ikke af
org, ogsaasnart „Hym
nens Tamker" vel er afka
stet, jubler de som Fuglen
der godt og vel er und
sluppet det gyldne Bur.
Der blev gjort megen Avalm over tindelin her for
en Tid siden, var det nok Kvinderne som vilde
stene hende. Ve kjendte hende ikke, sagde de, hun var
ikke en af deres. Og saa var det det ogsaa, at det bare
var Kvinderne som fik paa pelsen — Mændene, de gik
fri, del
Merkeligt! gik TNcendene fri! Nåar man læste
Bogen, eller endnu mere naar man saa stykket opfort,
da maatte man vel forundre sig over at det var lykkedes
Forfatteren at samle saa mange Narre af TNænd paa
et Bret — saa mange dumme, taabelige, sanselige Narre,
der af en Avinde som ikke havde noget andet at byde
n Troldkvinde, nei et Avindetrold — en Avindes
Onde forenet med alle de mange Heksekunster
et Trold efter sigende stal forståa sig paa.
tindelin er en Avinde med alle de tuner, tion af Avinden som Aokette, som det overfladiske, ny
alt det Aoketteri, alle de Intriger en Avinde delsessyge, egenkærlige Væsen som vi ser Brudstykker af
Tindelin.
Lindelm som Madame lan wiedcwclt.
URV
end et f)ar bedaarende Mne og et „fcengende" lod
sig forlede til de latterligste Ting.
<Vg nu denne Avinde selv — er hun 05 saa fremmed ?
Fremmed maaste siig som hun moder os i Eventyrskikkelse,
med Eventyrets rige Farvespil og Eventyrets dragende,
hemmelighedsfulde Gru. TNen som Eventyrets Trold er
en Inkarnation af alt ondt, saa er Lindelin en Inkarna-
fremmed, som saadan
kjender vi hende igjen.
I 3ivet ser vi disse
det er ganske nær. Faar se Misundelsen indenfor min
egen Terskel. Faar vide at den findes hos de bedste, hos
mig, hos dig, hos os alle. Gg da jeg først var blevet
opmerksom paa det, saa har jeg rigtignok seet det utro
lige ".
Det er sikkerlig ogsaa denne Lrkjendelse som har bragt
Forfatteren til at se Troldet i kvinden og den godtroende,
forelskede Gjcek i Manden, der lader sig narre af det
blotte ydre uden at fole nogen Trang til en dybere For
staaelse, til et Samfund i Aand.
Vi Avinder maa være Forfatteren taknemmelige
fordi han har pegt paa Troldet i vor Natur, og fordi
//
rundt om os, og som
saadan er hun os ikke
Egenskaber spredt blandt
de mange; i Eventyret
er de samlet iden ene.
her tænke paa hvad Jo-
nas 3ie engang under
et Interview med Nor»
dahl Rolfsen sagde om
„Onde Magter"s Ge-
nesis. —
for Alvor at se Menne«
stene som de er. Jeg
er en sen Mand, ved
du. For havde jeg taget
dem for hvad de lige»
som gav sig ud for.
Jeg lod en sorenskriver
gaa for en Torenstriver,
førstaar du, og en Amt-
mand for en Amtmand.
Gg en Amtmand var
mere end en sorenstriver.
Jeg vidste nok at der
var Misundelse i Verden
og Gjerrighed og det
der. Men det var no-
get som var forfcerdelig
stygt og langt borte.
Men saa faar jeg se at
Uvilkaarlig maa vi
„Jeg var begyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
