Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 02. Lørdag 14. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han har gjort det paa en saa fcengflende Maade at vi
er nodt til at se og erkjende. Gg Mændene, faar vi haabe,
tager imod sin 3cerdom, som de ganste vist ikke mindre
behover, baade for sin egen skyld og for de Kvinders
skyld som Icetter Pris paa hjertets Renhed og Adel.
Thi det er sikkert: var der ikke saa mange Gjcekke blandt
Mændene, saa var der heller ikke saa mange Aoketter
blandt Avinderne.
Ai Forfatteren har iklædt sine Tanker Eventyrets
Form, og anvist Eventyrets vidunderhjælp til at komme
ud af Alemmen, virker
forfristende og befriende.
Thi som Eventyret med
al sin Overdrivelse er
sprunget frem af Avet,
saa kan Avet selv ogsaa
blive et Eventyr, om
man blot førstaar at
modtage de forlosende
Arcefter som er lagt til«
rette for os, og son:
venter paa os, men som
vi ofte ikke har Forstaa
else nok til at gribe.
Fru Ragna Nielsen
strev for en Tid siden i
„Nylænde" noget om
„Andelin"s Gpforelse
paa Aristiania Teater:
Forestillingen kan blive
modbydelig, strev hun
bl. a., det kan jeg være
enig med Dem i. Her
vil alt bero paa skue
spillerne og iscer da paa
Andelinsfremstiller. Ran
det lykkes hende at faa
frem det gjsglende, kog»
lende Eventyr, da vil
vi alle kunne se Andelin
med Udbytte. Er hun
ikke Troldet, den dæmo
niske Eventyrskikkelse,
men kun lt almindeligt, simpelt, letfærdigt Fruentimmer,
ja da blir — det hele fcrlt ".
At det imidlertid er lykkedes Fru Wettergreen at give
Andelin som den „gjsglende, koglende Eventyrerste" — sin
og vakker i al sin styggedom, det bor vi Avinder takke
hende for.
Gg at det er lykkedes hende saa helt og fuldt at give
Forfatterens Tanker Av og Form, for det har den varm
hjertede Vigter selv forlcrngst bragt hende sin Tak.
„ TNen at
5
//
Lindelin som Ma^orinden.
URD
trcrkker de sig sammen
og nåar stappes de? —
ved Nerveindtryk, som dels kommer fra vor Bevidsthed,
dels fra Omgivelserne, fra Tuften. Vet er disse smaa
Aulsaarer vi har at takke for, at vi ikke taber mere Varme,
end vort legeme har Raad til; de er vort Tegems Tem
peraturregulatorer. Havde vi ikke disse smaa Aar, var vi
nodt til at opholde os paa de varmeste strog af Jorden.
Tvedkjertlerne, som ligger gjemte i Huden, arbeider
altid; er vore Nyrer til Eks. i Uorden, vikarierer sved
kjertlerne for dem. svedkjertlerne afsondrer altid s>ved,
men ialmindelighed er Draaberne saa übetydelige, at naar
den kommer frem paa den varme Hud, fordamper den
straks og holder derved Huden fugtig og blod. Under
Feber bliver Vraaberne større, de maa Varme
til at fordampe, deraf svedkurens at befri os
Fysiologi og Hygiene
rk. Dr. Caroline steen begyndte sit sidste Fore
drag med at minde om, hvorledes Tegems
varmen for en Del kunde benyttes til TNustel«
arbeide og Tegemet saaledes kunde virke som
en Mastine styret af vor Bevidsthed. Forudsat
at vi staffer Vlod, det vil sige Araft, saa er
dog vort 3iv i Fare,
hvis ikke vor Hud er i
Vrden.
samtidig avancerer de
undre Tag. Den næste
, <3tage, 3cederhuden, be»
staar af fint Bindevcev.
Gvergangenmellem disse
to Cag er bslgeformig,
eller singerformig, og her
ligger de virkende Vr
ganer. Aleningen med
disse Vphsininger, f)a
pillerne, eratffaffe Vver»
huden desmere Næring.
Ikke alle j)apiller inde
holder Næring, enkelte
har !cerver, som modta
ger Indtryk udenfra, og
hvor disse Fslepapiller
staar tcrttest, er Fslelsen
sterkest, f. Eks. i Finger
spidserne. Alle Nerver
kan ovsves, men alle vil
ikke give detsamme5var;
enkelte vil opfatte Vere"
reisen som Cryk, andre
som Aulde. — De smaa
f>ul5aarer i Huden kan
trcrkke sig sammen, saa
der kommer lidet Vlod
Huden bestaar af fiere
3ag, som ligger i Etager;
vi skelner mellem tre.
Den overste er Overhu
den, som skaller af efter
som (Dellerne tsrrer bort.
— vi blir blege; Auls
aarerne aabner sig igjen
— vi blir rode. Naar
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
