Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 02. Lørdag 14. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette virker lidt komisk paa os, som fra Varndommen af har
havt vor fuldstendige Frihed. Det er ikke noget rart i at
de franste unge piger er saa villige til at iklede sig hy
mens tenker; det er jo disse som staffer dem den efter«
lengtede Frihed.
Vor tilkommende (Cicerone er en fordums Musik
lærerinde, en hsist original gammel Dame, en cegte Danser
inde med Rykninger i skuldrene og utretteligt snakkets:,
fjertens god og velment er hun forresten, og vi skulde
være noksaa fornoiede med hende, hvis hun ikke altid drog
med sig en stor gul Veste, som vi, som artige unge Damer,
naturligvis maatte tilbyde os at bere. Gg at gaa om
kring paa Malerisamlingerne med en stor Veste, er jo
ikke synderlig tillokkende for en ung pige som ser ckic
og bra ud.
Nu foler jeg mig saa fortrolig med alle »msre3«
og «30LUI-3« her, som om jeg skulde kjendt dem hele mit
3iv. Mor kaldes de dannede Nonner som alle berer
sorte Kapper, og Tofter de tjenende som bcerer hvide. De
to opvartende Mostre, som scerlig staar til vor Tjeneste,
heder „Tester Genevieve" og „Tofter Rosalie". her for
leden Dag var jeg meget bekymret, fordi Kufferten med
mit Undertsi endnu ikke var kommet. „Tofter Rosalie"
trsstede mig da med, at nåar den var addressert til Klosteret,
saa kunde den umulig komme bort; men for Tikkerheds
Tkyld vilde hun bede til Jomfru Maria i Kapellet, saa
vilde den nok komme sieblikkelig. Ja, hvad siger du,
samme Eftermiddag fik jeg Anmeldelse om, at Kufferten
godt og vel var ankommen. „Tofter Rosalie" var ligesaa
glad som jeg over Virkningen af hendes Vonner, og da
jeg siden for rigtig at vise min Taknemmelighed talte til
hende paa hendes Modersmaal, italiensk, saa straalte de
brune Gine af Glede.
Imorgen faar jeg min fjerde franste Ttil rettet og
kritisert, og du kan vide at jeg er spendt paa at hore
baade Karakteren og Kritiken. Forrige Gang var jeg
meget heldig. Jeg skulde onste du en Gang kunde hore
vor professor lese! Det er en ren Nydelse at hore en
Ttemme som kan give Udtryk for de fineste Ttemninger
og Folelsesomvekslinger.
Forresten hersker der for Tiden en meget nedtrykt
Ttemning her. Den forrige Forstanderinde ligger nemlig
meget syg i et Anneks-Kloster nogen Mil fra paris, og
da alle baade Nonner og Elever er knyttet til hende med
sterke Vaand, og hun sandsynligvis ikke overlever denne
Tygdom, hersker her dyb Torg.
Vor „Mor Tte Ursula", som jeg talte om i mit
forrige Vrev, er hendes Niece og eister hende inderlig.
Det er rent rorende at se, hvorledes hun, trods sin Uro
og Torg, med beundringsverdig Tcwbeherstelse viser sig
glad og deltagende ligeoverfor os.
Det er alligevel ganste merkeligt, hvilken Magt denne
katholste Religion har til at gjore mange af fine Til
hængere selvforsagende, ja det fynes mig, som om de
ivrigste af dem er saa fuldkomne som nogen kan blive
her paa Jorden.
Jeg kan ikke forståa at der kan sindes saa meget
godt hos et Menneske som t. Eks. hos „Mor Tte Ursula".
Med en Intelligens og Klogstab som sætter hende istand
til straks at lese ens Tanker og forståa ens inderste Va
sen, eier hun et hjerte saa varmt og rigt, at man atter
og atter fordanses.
Noget som straks falder os Nordboere i Ginene, er
den hoflighed og Forekommenhed hvormed man bliver
msdt her, og den vakre Maade de beveger sig paa.
Meget som en ung pige hjemme kan tillade sig, ja endog
anse cwc, vilde her blive betragtet som aldeles upassende.
Underliden synes vi nok de henger sig vel meget i For»
URD
men, men saa igjen er de rigtig frie og altid yndige og
vakre.
Madeleine ser fremdeles bleg og sorgmodig ud;men
er altid venlig og underholdende. Nu har jeg faat hore
lidt mere af hendes historie. Ln meget rig, fornem
Dame, som i flere Aar havde veret Lnke, tog hende til
sig som sit eget Barn. hun vente sig til Rigdom og
3uksus og blev fortrolig med Tanken paa en Gang at
overtage en stor Formue. Taa en Dag forteller Foster
moren hende om sit ner forestaaende Vryllup og lader
hende forståa, at hun ikke har mere at vente af hende,
men maa forssrge sig selv.
Ttakkars Madeleine! hun blev naturligvis ude af
sig af Tmerte, iser da hun elskede sin pleiemor inderlig;
og hun har endnu ikke opgivet haabet om, at Morens
Kjerlighed stal vaagne igjen.
De venlige Nonner har lovet hende et hjem i Klostret,
indtil hun faar ordnet noget for sin Fremtid.
Den lille yndige Iapaneserinde, som ogsaa tilhører
vor Ttab, har ret som det er Taarcr i sine store, morke
Gine. Det er vel Torgen over Farens Død og Lengsel
efter Moren, som endnu er i Japan.
Ja overalt hvor man kommer sindes Torg og Uro,
og jeg var ikke Kvinde, om jeg ikke led med dem som
lider.
Klokken lyder, og jeg maa skynde mig ned.
Mary: G Polly, ved du hvilken Geburtsdags
present Papa agter at give mig?
p>lly: Nei det har jeg ingen Anelse om.
Mary: papa vil kjobe en fransk Fyrste eller en
engelsk hertug til mig.
Den fremmede (ska! kjøbe Iulepresenter): vil De give mig
et Dusin Dukker, et halvt Dusin af hvert af disse Spil, sire og
tyve Ouud Karameller og — — —
Ujøbmandeu: Hvis De er Ujøbmand, vil De faa procenter
Den fremmede: Nei, jeg er ikke Kjøbmand; jeg er bare
Mormon,
hustruen (Juleaften) : Svor Tiden gaar. Det forekommer mig
som om det bare var igaar siden sidste Juleaften
Ulanden: Ganske sandt; det synes jeg ogsaa; thi først igaar
sik jeg betalt alle Regninger fra forrige Jul.
Opmerksomheden henledes paa det Cirkulere fra hr.
Frolich og Frues husflidsstole angaaende hurtigvevstole,
som medfolger dette No.
H,u Ksvoir!
Fra Notisbogen.
Hurtigvevstole.
I Ftil.
Din Lvelyn.
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
