Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 18. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erden bestaar af 5tof — 5tof under forstlellige
Former. 5nart er det 5>tof i fast Form,
saaledes som Is, Jord, planter. Dyr, Menne
sker, snart er det 5tof i flydende Form, saale
des som Vand og Aviksslv, snart er det 5>tof
i Gasform, saaledes som Tuft, Tyszas, vanddampe.
Men ogsaa med Hensyn til stoffets 5ammenscetning er
der en Uendelighed af variationer, studerer vi alt stoffet
i verden, kommer vi til det Resultat at verden bestaar
af Millioner af stoffer.
Allerede i Gldtiden — saa tidlig som der overhove
det optraadte „Tænkere" blandt Mennestene, — har man
spekuleret over hvad verden var opstaaet af, hvad stoffet
i verden bestod af. Resultaterne af disse spekulationer
var de klassiske fire Elementer: Ild, 3uft, vand og Jord.
Af disse var alle andre stoffer opstaaet. Det ved vi for
længst er galt; men at naa til sikre Resultater, det var
en langvarig Historie, dertil behsvedes mange Hundrede
Aar, og det opnaaede man ikke ved at sidde ved sit skri
vebord og spekulere derpaa.
Den videnstab, der behandler stofferne og under
ssger dem, er netop Aemien, og da det er den prak
tiske Udnytning af de stoffer, verden leverer, der udgjør
en Husmoders Arbeidsfelt, vil de allerede nu forståa, at
stal vi uddanne os vel, bor vi begynde med lidt Aemi.
som selvstændig videnstab har Aemien kun bestaaet i et
par Hundrede Aar. Den Aemi, der dyrkedes i Middel
alderen, gik kun ud paa 6t — at gjore Guld. Det var
Guldenagernes Tidsalder. Med den nyere Tid gik Ke
mien i 3cegevidenstabens Tjeneste — man udnyttede flere
og fiere s>toffer som Tcegemidler. Man førstod, at det
bedste Guld var sundheden, og man førstod den Gang
ikke at bevare sundheden, altsaa maatte alt dreie sig
om at helbrede. Fra Midten af det syttende Aarhun
drede begyndte Aemien at udvikle sig til selvstændig vi
denstab, og nu i slutningen af det nittende Aarhundrede
er den paa vei til blive Husmsdrenes vei til at „gjore
Guld", vi mener fremdeles, at det bedste Guld i ver
den er sundheden, og vi ved nu, hvor vanskeligt det er
at skaffe den tilbage, naar den e>n Gang har forladt os.
Men vi ved ogsaa bedre end nogensinde for at bevare
den — det bliver „Hjemmets" sag — og Hjemmet styres
af Avinden.
3ad os se lidt paa hvorledes en Aemiker arbeider.
Han spekulerer ikke lamgere, han experimenterer. Det
vil sige, han henter stofferne i Naturen ind i sit Arbeids
rum, og der underkaster han dem alle de paavirkninger,
som staar til hans Raadighed. Tag nogle Eksempler.
Han bringer dem sammen med andre stoffer. Det er
morsomt at lcrgge Merke til, at hvis faste stoffer stal
kunne paavirke hinanden, saa de undergaar nogen For
andring, saa maa de helst enten være oploste i en eller
anden Vædste, eller de maa være slaaet istykker, helst
være saa fint som pulver. Frembringer denne mekaniske
Araft nu ingen Forandring, saa tager han andre af Na
turens Arcefter til Hjælp. stor Hjælp har han af at
forandre Temperaturen. Gpvarmer han, saa opnaar han
maaste at forandre stofferne. Eller han benytter Elek
triciteten, leder en eleklrist strsm tvers igjennem sine
Almindelige Bemerkninger om Ftof og Ftoffer.
Tidt Husholdningskemi
ii.
URD
stoffer, saa faar han Forandringer. Mange Gange vil
sollyset hjælpe ham til virkninger han ellers ikke kunde
opnaa. Husk nn paa denne direkte Forbindelse mellem
Naturens stoffer og Naturens Rrcefter (Energien i ver
den, som vi nu kalder dem), vi stal senere faa hore
meget morsomt herom.
Alt imedens nu Kemikeren saaledes arbeider praktisk,
experimenterer, saa er hans Hjerne ikke ledig. Alle hans
Handfer maa bruges, han ser, horer, lugter, smager, foler,
prover Temperaturen og tænker over, hvad han saaledes
opfatter, merker sig hver en Tmaating og drager sine
slutninger af alt, hvad han har fundet. Nu kan han
spekulere og maa spekulere, hvis der stal komme Resul«
tater af hans Arbeide. Men vi Mennesker ser ofte svagt,
kort, smaat — saa tager han Aunsten til Hjælp, vcebner
sit Gie med Tupe og Mikrostop.
Har han da iagttaget, hvad der under Eksperimen
teringen foregaar, saa gaar han over til de Htoffer, der
er bleven Resultatet af Indvirkningerne. Ofte ser han
da, at der er dannet nye stoffer, stoffer, som siet ikke
ligner dem, han havde hentet ind, og han faar siet ikke mere
igjen disse stoffer, om han venter aldrig saalænge. Tænk
paa, naar Jern ruster i Tuften. Tader De rustent Jern
ligge tilstrækkelig længe, vil til slut alt Jern være vcek
ogistedet ligger der et gulbrunt jDulver, som Demed de Midler,
der staar til Deres Raadighed, aldrig vil faa til Jern igjen.
Deres Gryde, strygejern, eller hvad det nu var, er uigen
kaldelig tabt for Dem. Har Indvirkningen haft saadanne
Vmdannelser til Følge, da er der foregaaet det, vi kalder
en kemisk proces. — Til andre Tider kan han sinde,
at hvis han kun venter en stund, saa bliver det atter
det tidligere stof. For Eksempel, naar vand fryser til
Is — varmer De op, saa har De atter vandet igjen;
men varmer De tilstrækkelig længe, saa koger vandet bort,
Tuften fyldes med vanddampe; dog naar disse Dampe
naaer den kolde vceg i Ajskkenet, saa bliver de atter vand,
som løber i Draaber ned over vceggen. saadanne For
andringer kalder vi fysiske, de er kun midlertidige.
Hvis vi nu paa disse Maader undersoger stofferne,
saa sinder vi at de fleste stoffer i verden kan spaltes
— som vi kalder det — til andre, med rent forskjellige
Egenstaber. kalder vi sammensatte stoffer.
Der er imidlertid en Grændse for, hvor langt disse sloffer
kan spaltes.
vi sinder i verden et lidet Antal interessante stoffer,
som vi med vore kjendte Midler ikke kan spalte videre.
Disse kalder vi da Elementer eller paa Norst Grund
stoffer, fordi det i Virkeligheden er dem, hvoraf alle
sammensatte stoffer i verden bestaar. Jeg kan ikke sige
Dem, hvor mange der er. Er ikke det morsomt? Thi
man opdager stadig nye. vi har nu mer end 70. Vg
jeg kan siet ikke love Dem, at vi altid vil beholde disse
som Grundstoffer. Det er vel muligt, at der en stjøn
Dag kommer en Aemiker, der kan spalte dem.
Aemien er langtfra fcerdig med sit Arbeide, den bliver
det aldrig, det er umuligt at sige, hvor det bcerer hen.
Men ellers var den heller ingen videnskab.
Vtt^4«^^^^
257
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
