Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 9. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et andet Aar i U)ien kunde A. glæde sig ved
baade at kunne studere uhindret af okonomist
Cryk og ved en friere Udfoldelse af sin Aunst»
nerpersonlighed. Han gjorde rivende Fremskridt,
og professoren udtalte, at han ventede meget af
ham for Fremtiden. A. forberedte programmet
til sin første selvstændige Aonsert, og den afholdtes ved Hjem»
komsten til Aristiania den 6te April 89. Denne Dag
horer sikkert til en af hans lykkeligste Aonsertminder. Han
spillede med Ungdommens friste Begeistring og Umiddel
barhed 3aint-3g.sn3 prcrgtige (–mol Aonsert foruden solo
stykker af Chopin og (itzt etc. og vandt en fuldstændig
seier. Der var Fest og Jubel blandt publikum, som
havde modt fuldtalligt op i Togens store Tal. Fra denne
Dag begyndte et nyt Afsnit i A.’s Aunstnerhistorie. Det
var nu fastslaaet, at han herte med blandt de store, og
alles Interesse var vakt for ham. Han har siden i fiere
Aar kunnet fortsætte studierne i lvien og hvert Aar paa
Besog i Aristiania givet Aonserter, hvorved han stadig
har befæstet sit Ry som pianist og mere og mere vundet
Publikum. Foruden de medfodte Anlceg for et smukt
Foredrag, har han yderligere tilegnet sig Finhed og Ele«
gance i Nuanceringen under studiet hos U)ienerprofessoren.
Et ideelt Drag i A.’s Kunstnerpersonlighed er det, at han
altid har stilet mod de høieste Gvgaver af Musikens
Mestervcerker. Han har den fuldstændigste Afsmag for
tarvelige og banale Bravurkompositioner og har aldrig
villet bruge sin store blændende Teknik og Araft paa saa
danne. A.’s Naturel passer godt sammen med de Musik»
værker, hvor Fantasien bevcrger sig i store, stærke stem>
ninger, hvorimod de smaa pensiede Miniaturbilleder ligger
ham fjernere. Med Forkærlighed har han saaledes f. Eks.
givet sig i Aast med Brahms svære pompose Aonserter
i v’mol og L°dur. Man kjendte lidet til Vrahm’s her
hjemme, saa A. har ALren af at have fort 2 af den store
tyske Mesters Hovedværker frem hos os. Med en over
legen Alarhed i Opfatningen holder han de store Trcrk
i Aompositionen sammen i den mest fuldkomne rhytmiste
Beherstelse. Det har saaledes altid været en Fornoielse
for vort Grkester at spille sammen med A., da han lige
saa meget har dirigeret det, som det ham.
Foruden den mandige Djervhed i Gpfatningen eier
A. ogsaa de sinere, blodere stemninger, hvor Hjertets sprog
taler. Med en rorende Enkelhed og Naturlighed kan
han synge skjonne Melodier; det klinger, som var det ham
medfodt ikke studeret. Det overrefiekterte Foredrag har
han aldrig streifet ind paa. Gver hans spil er der
mangen Gang noget af den solklare Morgens Fristhed,
som virker elektriserende.
Blandt de sinere Solonumere har A. altid havt
sin kjære lærerinde Fru Grondahl’s Kompositioner paa
sit program, han har med scerlig Forstaaelse tolket disse
og bidraget til at gjore dem kjendt paa mange Steder i
Udlandet. Detßepertoire,A. har tilegnet sig gjennemAarene,
er overordentlig omfangsrigt. Udrustet med en enestaaende
stcrrk hukommelse, har han stadig kunnet indstudere nye
Ting uden at miste de gamle. Af Picmokonserter spiller
han f. Eks. uden Noder af de største og vakreste i
vor picmoliteratur. — Som rimeligt kan være har A.
ikke alene hostet sine lcmrbcrr her hjemme, men ogsaa i
Udlandet. I Marts 92 gav han, opmuntret af lesche
titsty, en selvstændig Aonsert i Wien med Assistance af
det philharmoniske Orkester Grieg’s og Sinding’s Aonserter
Martin Rnutzen
(slutning.)
URD
paa programmet. Gm denne Debut i den store Verdensby
striver en af hovedaviserne: „Den unge Tangentstormer
M. A. giver for Alvor Tofte om at blive en anden Sauer
eller Rosenthal, synes endog at have den naturlige musi«
kalste Folelse forud for disse. Af Udseende en cegte
„Nordboer", men ved Instrumentet en glodende Vulkan,
fremforalt en Førsterangs smidig Rhifthmiker, hos hvem
den ungdommelige Spillefryd som en elektrisk Strom dirrer
frem af Fingerspidsene, saaledes forekom os hr. A".
— I Ajobenhavn optraaadte han i 95 med en stor egen
Aonsert. her var Brahms L«dur og 3aint-3aLN3 Omol
paa programmet. Brahms Aonsert var heller ikke spillet
for iAjobenhavn, og om hans Udførelse af dette mcrgtige
Verk skriver Ajerulf i politiken: „hr. A. er en sund
og cerlig Musiker med et gcmste ualmindeligt herredomme
over Tangenterne, hans hoved er lige saa sint som hans
hjerte er stort og hans hcrnder trcenerede indtil den aller«
yderste Grad af Færdighed. — hans Alaverspil er scelsomt
nogent — den kraftige Mands nsgne Skjsnhed og Styrke,
med fuldendte lemmer, spcrndte Mustler og nervesund
Energi. Derfor er han da ogsaa som skabt for en Musik
som Vrahm’s Alaverkonsert i L, denne Musik, der sidst
af alt er feminin. Med stigende Virkning byggede den
sig i Aftes under hr. A.’s hcrnder saaledes op, at Musik
og Eksekutor syntes at smelte sammen til et, saa man sit
et helt ImprovisationS’lndtryk frem : den djærve Rhytme,
den mandige Alvor og Dybde i Melodien med dens tunge,
rolige Aandedrcet, den hidsige Arbeiden sig frem i hur«
tigsatserne — alt syntes det at strsmme fra hr. A’s eget
hoved og hjerte til hans hcrnder. — Da hr. A. var
kommen til Brahms skjonhedsfyldte Andante, holdt man
af ham som en god Ven, og da han var fcrrdig med hele
Alaverkonserten, havde man i Grunden mere lyst til at
give ham et solid hacmdslag og Tryk i Stedet for at
applaudere".
lige efter denne Succes i Ajobenhavn blev A. enga»
geret at spille paa en philharmonist Aonsert i Stokholm.
Sammesteds har han senere medvirket paa H Aonserter
under Grieg’s egen ledelse og spillet Aonserten
under stor Begeistring. — Gg saa har vi endnu i fristt
Minde det crrefulde Tilbud A. sik om at optræde i Ge«
wcmdhcms Januar denne Vinter, og hvordan A. med
Glans bestod denne prove og spillede under stort Bifald
Grieg’s Aonsert og andre norste Aompositioner,
assisteret af det bersmte Orkester under Nikisch’s ledelse.
— Som bekjendt er det alle Aunstneres Maal og lcrngsel
at have naaet frem til denne Aunstens helligdom, Ge«
wandhcms, hvorfra alle Dore aabner sig ud til det store
musikalske Europa. — A. sit ogsaa straks en Mcrngde
Tilbud om at optræde i Berlin og førstjellige andre tyste
Byer, og kommer formodentlig til hosten til at gjore en
lcrngre Rundreise i Udlandet. — Der har været god An«
ledning for A. ligesom for fiere af vore norste Aunstnere at
soge sit hjemsted ide storre Forholde i Udlandet. Saaledes
blev der tilbudt ham en professorpost ved Aonservatoriet
i Helsingfors for et par Aar siden. Men den norste
Trcrkfuglnatur er for stcrrk i A. han elsker sit Fodeland,
og han stunder altid hjem, naar han har været borte en
Stund. Gg vi her hjemme vilde nodig give Slip paa ham.
han er en Araft i vort Musikliv, som vel trcenges, og han
staar i sin Ungdoms fulde, rige Udvikling, han tilhører
vort Fremtidens Norge, hans vennesæle, bramfrie person«
lighed har vundet sig mange Venner her hjemme, som
af fuldt, varmt hjerte snster ham fortsat lys, held og
Glcrde over hans Aunstnervirke.
<L. S.
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
