Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 9. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Her ser De for Dem en ulykkelig Avinde,
thi skjcebnen gjorde mig til Tcererinde,
i Guvernanteklassen
i mange Aar jeg gik,
og hele Aundstabsmassen
i Hovedet jeg sik;
jeg studerte der Fysiken,
selv Aemien og Math’matiken
lærte jeg.
Jeg velopdragen, elegant og sin er,
jeg tegner yndig Blomster og Ruiner,
Oiano og jeg spiller.
jeg hcekle kan og sy,
italienske Triller
jeg jubler hsit i sky.
Undervisning i sprog jeg giver,
selv smaa Digte jeg ogsaa skriver
nu og da!
Med al den Tcerdom har jeg kun opnaaet,
at jeg en Guvernantepost har faaet;
og derfor Nod og Våande
jeg stakkar lide maa.
Husmoderen tilhaande
i Ajokkenet at gaa.
skjcenke The, Tmsrrebrod at stjære,
slemme Barn Folkestik at lære
er min 3od.
Jeg foler, jeg er stabt til noget større,
en INand saa lykkelig jeg kunde gjore,
at vorde A3gtemage
det var en 3od saa stjøn,
den f>ost jeg vilde tage,
selv om jeg ei sik 3onl
Thi paa 3snnen siet ikke ser jeg,
venlig Gmgang saa meget mer jeg
agter paa.
skal jeg da aldrig kunne blive Frue!
mit arme Hjerte stadig staar i 3ue,
og Giet Ild udsender
for Herrer hvert Minut,
men aldrig dog det hcender,
at nogen bliver studt.
Tidt jeg onsker at være Herre,
ei saa grusom jeg vilde være,
det er vist.
Oaa Frokenklosteret jeg stakkar ender
med Hængekrsller og forlorne Tænder;
jeg der tilbringe Resten
Guvernante-Vise.
Mel: „Hr. Peder lasted Runer".
Af Dilling.
URD
Man skulde ved første Oiekast tro, at dette Spsrgsmaal kunde
besvares ved at regne op en hel Del Dyder : saa meget ll.aalmodighed,
sau meget Selvopofrelse, saa meget Elskværdighed osv. osv. Nåar
en vis Mængde af disse Lgenstaber „kommes" sammen, vil man
faa et Msnster af en husmoder. Men Erfaringen viser, at man
her ofte kan regne feil. Hoor mange Kvinder er der ikke, som bare
synes at leve for sine Mænd og sine Vsln, som sent og tidlig er
paafcrrde for at stelle godt om dem, som aldrig ofrer sig selv en
Tanke — og alligevel, alligevel kan de staa noget nær magleslsse
overfor den store Opgave: al iprede den rette Hygge over Hjemmet.
Alle er enige om at rose dem, der er intet ondt at sige om dem;
men de gjør saa lidet af sig, virker saa lidet paa sine Omgivelser.
Oaa den anden Side er der Kvinder, som vitterlig har store Feil,
men som dog i god Forstand er som Dronninger i sine Hjem, bringer
Fest med sig.
Hvad kommer det af? Hvad er det for en Alladinsgave, disse
sidste Kvinder eier?
Svaret ligger saa snublende nær.
Hvorfoa sender Solen sine livbringende Straaler over Jorden?
Mon fordi den betragter det som en pligt, et Arbeide den skal ud
fore? langtfra. Det er, fordi den selv cr Ild og varme. I det
den lever sit eget liv, spreder den lys og Frugtbarhed om sig.
ligedan: Skal en Kvinde bringe Glcrden ind i et Hjem. da maa
hun selv kjende den rige Gloede gjennemstrsmme sit hele Vcrsen.
Den store Digter Velhaven har sagt: „Vær, hvad du bør
mod dig selv, saa er du, hvad du bør mod andre". Denne Side
oversees saa tidt af vore gode, trofaste Husmsdre. Den, som ssger
at gjøre andres Tilværelse lys ved ligesom at ofre dem sin egen,
griber feil. Thi intet Menneste er fra Vorherres Haand stabt bare
som et Middel for andre, vor Menneskeværdighed er saa dyrebar
en Gave, at vi ikke har tov til at lægge den som Fodskammel for
andre dødelige. langt større Nytte gjor den Kvinde, som selv fyldt
af livsglcrde straaler denne sunde Krast ud over sine Omgivelser.
Svaret paa ovenstaaende Spsrgsmaal bliver saaledes: vær selv
lykkelig. Vyg dit liv saa ffjsnt og rigt som muligt; und dig selv
saa mange Glæder, du kan. Der er tusen Opgaver, som stilles en
Husmoder i Retning af at holde Hjemmet i Orden., Men merker
dn, at det gaar p.ia Helse og Humsr lss, saa prsv heller, om du
ikke kan førssmme en af disse smaa Oligter — du opfylder derved
en større: at bevare din Sjæl og dit legeme sundt for dig og dine.
Oaa en vis Maade maa man jo beundre det Menneske, som ganske
opgiver sig selv ; men samtidig maa man beklage, at dets gode vilje
ikke blev styret af større Forstaaelse.
Men merk vel: Ssg heller ikke lykken ved kun at ville dit
eget med Tilsidesættelse af andres. At være lykkelig er at leve rigt;
men at leve rigt er at udvikle alt godt og cedelt i sig. Og vi ved,
at det bedste i Mennesket samles i den Gnist fra Gud, som heder
Kjcrrlighed. Denne Fslelse, som lutrer os, baade naar den er rettet
mod Himmelen og mod Jorden, skjcenker os den høieste lykke i
Tanken paa andre og i det inderlige Ønske at gjøre dem godt.
To Skjær er der altsaa, paa hvilke vor lykke kan strande : den
haablsse Selvopgivelse og den hjertelsse Lgoisme. Muligt at den
første Fare mest truede den forrige Generation, den anden vor egen
Slægt. Dog kan man aldrig sætte nogen af dem ud af Vetragtning,
og til enhver Tid vil denne vanstelige Opgave stilles Hustruer og
Msdre: at holde disse to Tilbøieligheder i Valance, at brinae Har
moni mellem viigten mod sig selv og Oligten mod andre. Først den,
som har Gie for disse Krav og vilje til at følge dem, kan rigtig
udfylde den stjønne, af Gud velsignede plads : Hustruens og Moderens.
Hvordan Kan vi Avinder paa bedste Maade gjore
Hjemmet lyst, hyggeligt og godt for vore
Mamd og vore Korn?
maa af mit arme 3iv
med at bagtale Næsten
og saa til Tidsfordriv
drikke Aaffe, for Aatter dcegge,
indtil man mig tilslut stal lægge
i min Grav.
V
Dagny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
