Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 16. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gothist Tkrifl) Forretningsformularer, steno
grafi og lovkyndighed. Arbeidene udnierker sig ved 5o«
del hed og Elegance i skriften.
En specialitet for Munchener-Anstalten er Uddannelse
i skriftlige Arbeider, der hyppigt forekommer i det daglige
3iv: Regninger, Avitteringer, Giceldsbreve, Fuldnmgter,
Cestainenter etc.
gigerne underoises i strikning, Hækling, Hvidssm,
Ulastinssm, Filetarbeide, j)latssm og lignende fra de
tarveligere til de mest elegante moderne Arbeider.
I sceregen Grad lcrgger Ulunchenerstolcn Vcrgt paa
at hceoe de Vanfores legemlige Velbefindende gjennem en
udstrakt Anvendelse af Gymnastik, Ulan kan tænke sig,
at det i og for sig er vanskeligt at bringe et stort Antal
Vanfore, behæftede med de førskelligste TNisdannelser, til
at gymnasticere.
Eleverne er i Gymnastiktimen delt i 2 partier, det
ene af dcm med to gode Ven, det andet med to gode
Arme. partierne gymnasticerer samtidig, men med før
skellige Gvelser afpassede efter Vanførhedens Art.
Anstalten lader sig imidlertid ikke noie med denne
fortrinlige Ilddannelse af den enkelte, den sorger ogsaa
for sine Elever efter deres Uddannelse. Hovedsagelig sker
dette ved at ssrge for passende stillinger. Men da det
i hvert fald er en Umulighed, at alle disse Arsblinge
senere fuldstændig kan ssrge for sig selv, saa faar de, der
trcenger det, ogsaa senere Underststtelse. Denne bestaar
navnlig i til Anskaffelse af orthopcediste Ap
parater og Verktsi samt i Modtagelse af indsendte Arbeider.
Dog beløber Antallet af dem, der trcenger saadan Hicrlp,
sig ikke til mere end ca. °/c af udlærte Elever.
Foruden skolegangen faar Eleverne selvfølgelig den
fornødne 3cegehicelp og fremforalt ben nødvendige ortho
pcediste Bistand, der ligger i en Universitetsdocents Hænder.
ssstre af det rode Aors og Munchens samaritanforening
hjælper ogsaa til, den sidste navnlig til Anskaffelse af
orthopcediste Vandager.
I de første 50 Aar af Anstaltens Vestaaen blev 56?
Vsrn opdragne og udlærte; de allerfleste ernccrede senere
sig selv. Efterfslgcnde Underssgelser har vist, at kun B°/o
er faldt tilbage til Fattigunderststtelse eller anden t)icrlp.
Vayern’s Anstalt har længe været den eneste i sit
5lags i Tyskland. Forst i har Dronning Aarola
af sachjen, foranlediget ved et Vessg, som hun aflagde
i Munchener-Institutet, oprettet et lignende i Dresden,
hvilket i Anlcrg, Formaal og Virkemaade noie stutter sig
til sit Forbillede. senere stal et nyt Institut oprettes i
Leipzig.
Reinhardt Natvig.
«Hvordan Kan vi Avinder paa bedste Maade gjore
Hjemmet lyst) hyggeligt og godt for vore
Moend og vore Morn?
„Ven fik jo leve bedst,
den fik jo virke mest,
som staffed Toner flest
til Hjemmets Telst".
Urds prcemieopgave stiller ingen smaa Fordringer. — Vet er
itke greit at gi sig ikast med selve Lykken, solskinnet og den skyfri
Himmel. — langt lettere vilde det være at lave det dystre Hjems
Interisr med Uveirsffyer og graat i graat, efter Vecadensens Opskrift.
VI.
U!iV
Men Urd stal nu ha Tak alligevel for Opgaven, hun sender
ud. Ven har jo taget sigte lige i Vlinken,Rjærnepunktet af Rvin»
dens Liv, og maner os til for Alvor at tage op dette virkelighedens
store Tporgsmaal: Hvordan stal jeg blive Hustru og Mor i Aand
og sandhed?
Ja, hvordan? — —
Jeg gaar ud fra, at de fleste af os Kvinder omfatter Opgaven
med den storste Interesse og med den bedste vilje til at lose den;
dog tor vel ingen af os med Haanden paa Hjertet gi sig selv det
vidnesbyrd: Jeg har magtet det. — Gg saa de mange, som med
den allerbedste vilje dog ingen vei kommeri
Ln Ting er vi sikkert alle enige om, — der maa Rjærlighed til,
men Rjærlighed og Rjærlighed er to Ting, Uden at vor Rjærlig
hed cc gjennemsyret af Guds egen Aand, er den kun et jordst
og som saadaut Tidens Love underkastet. Gg fordi
de stolede alene paa en slig Rjærlighed, tror jeg, saa mangen Hu»
stru og Mor satte sin slude paa Gruud. vi har fra den gamle
Forfatter „Thomas a Rempis" en skildring af Rjcrrligheden, som
er enestaaende dyb og stjon. Han siger: „Rjærligheden kjender
ingen Grænser, dens lue blusser op over ethvert Maal, man vilde
sætte den. — Rjærligheden foler ingen Vyrde, agter ingen Msie;
— den gjor altid mer. end den kan, klager ikke over Umulighed;
thi den tror at den kan og tor gjore alt; den bliver derfor ogsaa
dygtig til alt, udretter meget og bringer meget istand, hvor den.
som ikke eister, trcettes og ligger under. — Rjærligheden vaager, og
under søvncn sover den ikke. Rjærligheden soger aldrig sig selv,
den er førsigtig, ligefrem, ikke blodagtig eller letsindig, den er crdru,
kydst, stadig, rolig og under alle Folelser vel bevaret. — Rjcrrlig»
heden er fuld af Tro og Haab, selv da nåar Guds veie ikke smager
den. — som en levende lue og en brændende Fakkel stiger den i
veiret og trcenger med sikker Kraft igjennem". skulde ikke den være —
Kraften i livet? og bcere seiren hjem? saadan en Rjærlighed
skulde vi itke uden stans soge did, hvor den er at finde? — Ven
findes kun et eneste sted, — og det er — ved Guds Faderhjerte.
„Alt stort ster stille". IHe stille Timer for Guds Ansigt,
naar Hustruen og Moren som sil Hjems lægger alt i
hans Haand, venter alt af ham, da blir der i lonkammerets stil
hed lagt en Grundvold for den hjemlige lykkes Vygning, som vil
staa sin prove.
Med sin Aands og sit legems Evner som Indsats kan en
Hustru trygt bygge sin Medhjælper og Gpdragergjerning paa denne
Grundvold, og uden at crngstes for de enkelte Udslag af sit vcesen,
sin Rarakter, freidig samle det lille samfunds mange førstjelligartede
Traade, som er lagt i hendes Haand, vis paa, at da vil det nye
slagord, som Vigteren har kastet ind over Hjemmets Tcrrstel, „Kul»
tur og Visciplin", nok blive Rjod og Vlod i den opvoksende slcrgt.
For at gaa mere ind paa det specielle vilde jeg sige: at Hustruen
gjerne boier sin vilje under sin Mands, af fuldt Hjerte deler alle
hans Interesser og altid soger at holde skridt side om side med
ham, er vigtige Betingelser for Hjemmets Hygge og velvære, lige»
saa vist som det er en stem Anftsdssten at hnn, naar Børnene kom«
mer til Huse, gaar aldeles op i dem, førsommer sin egen Udvikling
og ydre person forat lade Manden blive Numer to, eller gaa sin
egen Ros uden at hun agter paa sit Hjertes Elasticitet, dets med
fodte herlige Evne til Udvidelse efter Vehooet.
I Forholdet til Vsrnene er Upartiskhed, Vestemthed og Nsi°
somhed i livsvaner gode Faktorer at regne med. — Ver ligger
heller ikke liden vægt paa den rette Gptræden ligeoverfor Tjeneste«
folkene, hun vil derved opnaa og Ro i Tingenes Gang, hvad
der er af fordelagtigere Virkning i Huset end scebe, lud og mange
Feiekoste. — Gg Husvcrsenet, det er en Runst som al anden. —
For hun kan yde og byde noget, der kan nydes med fuld og üblandet
.Xornsielse, maa de tekniske vanskeligheder være overvundne ved
ihcerdig Indsvelse, saa ingen aner, hvad Moie det kan have kostet!
paa den anden side maa Iveren itke gaa op i Rav og Gvercm
strcengelse. Hvilens og vederkvægelsens Tider maa det være Pligt
for en Hnsmor at unde sig, ellers kan der ikke blive Humor over
Maaltiderne eller over samværet i det hele.
Ver klages over Tidens Uro, som griber førstyrrende ind i Fa
milielivets Hygge. — Ja vist er der Uro, vi maa bare itke belave
os paa andet, men kun indrangere Uregelmæssighederne og tage et
Rursus i Moder Naturs store Husholdningsskole, rigtig betragte,
hvordan det gaar til derude, hvor frit og dog regelbundet, — tage et
Rursus i visdom og Taalmodighed, at det ikke kommer til at mangle
paa de opmuntrende smil og venlige Vrd, mens vore kjccre er der»
hjemme. — livet er saa kort. — Ja isandhed det gjælder at gribe
de kostbare Gieblikke ogsaa da, naar pligten krcever at smilet maa
vige for det strenge Alvordsord.
Gg naar en Husmor griber Tingene forkjcrt an? Gjsr det,
som siet ikke er bedst, siet ikke rigtigst? for hun har intet patent
paa Ufeilbarlighed (heldigvis). — Da kuu hurtig til Erkjendelse
deraf, at ingen Misforstaaelsens sop faar Tid til at brede sig inden
de hjemlige vcrgge. Hendes Anseelse vil intet lide derved; tvert
om, hun vil kun vinde storre Indflydelse, og for sig selv — Fred.
Vickens har i sin Roman, „vor fcelles ven", en Husmortype;
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
