Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 23. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Avordan Kan vi Kvinder paa bedste Maade gjore
Hjemmet Hyggeligt og godt for vore
Mtaeno og vore Morn?
Kjære Mor, Hustru og Husmor!
Du har en vanskelig Opgave at Isse, og gjerne vilde jeg ogsaa
lette den lidt for dig ved et par velmente Raad.
Indret dit Hjem bedst muligt efter Vmstændighederne, saa din
Mand og dine Bsrn kan faa Fslelsen af: her er jeg hjemme. Ve»
var Hjemmet mod Slurveri og Uorden, vær altid opmerksom, naar
din Mand taler om sine Forretninger, deltag i hans Bekymringer,
leg med Børnene, eller hvis Tiden er knap, vær med lidt munter
Tale med i deres leg. lær dem at tomme med alle sine Sorger
M Mama, da vinder du deres Fortrolighed. Staa op saa tidlig,
at du kan følge Mand og Vsrn til Dsren, naar de gaar til sit
Arbeide.
Ssg at have Maaltiderne fcerdig til rette TidFog pynt dit
Bord om du kan med Blomster og ren Vug.
Du er i daarligt Humor. Det er itke saa greit — men lad
ikke Mand og Vsrn mærke det iallefald — smit ikke dem af den
onde Sygdom. Gaa heller ind i dit Kammer og lceg alle dine Be
kymringer igjen der hos Gud. Ifør dig istedet den rette Rustning
med de underlige Navne : Opofrelse, Taalmodighed og fremfor alt
Kjærlighed. Da vil der være Fred og Tykke i dit Hjem ; thi hvor
Hustruen med freidigt Mod og godt Humsr er rustet til at tage
imod det daglige kivs mange Dryp af Übehageligheder, der vil den
gode Aand forplante sig til Mand og Bsrn ja ogsaa til andre, som
kommer i Hjemmet. Husmor.
Hvorledes en Kvinde kan gjøre Hjemmet lykkeligt for Mand
og Bsrn ? De ydre Midler hertil er saa vidt forskjellige, at de ikke
kan danne noget Grundlag for Besvarelsen — vi faar derfor holde
os til det, som er fcelles, som er lagt i enhver Hustrus og Mors
Haand, i hvilken Stilling hun end er. Og hvad er det? Det er
Evnen til ved Aands paavirkning paa Aand at danne Hjemmets
enten gode, velsignede eller daarlige, fordærvende Aand. Det slaar
sjelden Feil, at den Tone, som Moderen angir i Hjemmet, den blir
den raadende. Derfor — „bevar Hjertet fremfor alt, som bevares"
— thi derfra udgaar al paavirkning. Et lyst. freidigt Sind, et
jevnt, paal ideligt Humsr har mere at sige end den mest minutisse
lagttagelse af alle Husholdningens Msnsterregler. Hold dit Aands
liv oppe — saa du har andet at byde Mand og Bsrn end stadigt
Husholdningssnak eller smaat dagligt prat. Hold frem baaoe ved
Ord og Eksempel det væsentligste i Familielivet — at det stal leves
i Tilfredshed og Taknemmelighed mod Gud for det, han har givet
— ikke i unyttig Tragten efter det, som man kanske har givet andre,
men ikte os, — og i Bestræbelser for, at det, han har givet os,
kan glæde og berige ikke bare os selv, men ogsaa andre, for Herren
vi gjerne aabner vort Hjems enten brede og stadselige eller ringe
og lave Dsre. Naar den Aand glad at boere sin egen Byrde og
gjerne være med at lette andres faar Indpas i et Hjem, da»
blir der godt at være, da drcebes Selviskheden og da faar man den
tsn, at det opfyldes paa en, det deilige Ord: „det er saligere
at give end at tage". — At en Husmor, saavidt gjørligt, ogsaa
lægger vind paa Orden, Skjsnhed, Sparsommelighed i sit Husstel,
er jo selvfølgelig en god og nødvendig Ting — men først og sremst:
Aan den i Hjemmet maa være Gjenstand for hendes ihcerdigste og
inderligste Arbeide.
Ssg fremfor alt at have Tid til at være dine Bsrns fortrolige
og din Mands Ramerat, og scet dig mest mulig ind i deres In
teresser.
Indret dig saa, at du ialfald i din Mands Fritid og ved alle
Maaltider er fuldt ledig, anse aldrig den Tid for bortkastet, som
du benytter til at lytte til hvad dine Bsrn har at fortælle ; vis din
Mand at du har Interesse for hans Gjerning, jo mere han før
staar det, desto oftere vil han ssge dit Raad.
For at faa Tid til dette maa du lægge en bestemt plan for
Dagen fra Morgen til Aften, tad den huslige Gjerning gaa mest
mulig mastinmcessig, smsr godt med Taalmodighed, saa vil den ikke
knirke, lad ethvert Arbeide ha sin bestemte Tid og enhver Ting sin
faste plads, lær Børnene fra de er smaa at holde sine egne Ting
Orcemieopgaven
VII.
VIII.
IX.
A-l.
URD
iorden, i modsat Fald vil Huset snart se ud som et Auttionslokale,
eller du altid fare rundt som en førstyrret noksagt, Forstaan Mand
og Bsrn for Kjskken og Pigesorger, lad den Slags Ting hurtigst
mulig førsvinde fra din Hukommelse, lces Aviser og literatur;
hvis du vil være dine Bsrn til Ststte i den voksne Alder maa
du førssge at følge med Tiden. Hust at det at være Hustru og
Mor er en O ost som du har, den mest ansvarsfulde i Livet. Og
for at udfylde den maa der Arbeide til, der som overalt, staar Du
stille, gaar du tilbage. Du kan ved Selvovervindelse have et jevnt,
godt Humsr, og dette vil igjen udsve en übetalelig Indflydelse paa
hele dit Hus. — Tænk imellem efter hvad du selv muligens har
savnet st’m Barn og voksen i dit Hjem, og lad ikke dem savne det
samme. Hvis vi kan gjøre vort Hjem til det deiliaste, kjæreste Sted
for Mand og Bsrn, gjør vi mere for vort Fædreland end af
disse mange Foreninger som aldrig blir andet end Surrogater.
lad din Mands og Bsrns venner forståa, at de altid er dig
velkommen, byd dem hvad du har, et hjerteligt velkommen smager
meget bedre end udsøgte Retter. Hust først og sidst paa, at livet
hovedsagelig bestaar af Smaating, og lær dig selv aldrig at overse
dem. Du vil svare, at det ikke er alle som klarer alt dette I Nei,
det er neppe nogen som straks gjør det. — Med en god vilje
kommer man langt, men Udholdenhed og Eftertænksomhed maa der
til, du vil altid finde Hjælp hos ham, der Icerte os at gjøre mod
andre, hvad vi vil cmdre stal gjøre mod os.
Kali.
En vigtig Betingelse for at Hjemmet kan blive lyst’ hyggeligt
og godt, cr efter min Mening Renlighed og Orden.
Renlighed og Orden er det, der mest tiltaler os ved Indtrce
delsen i et Hjem, og om Hjemmet end er noksaa tarveligt, saa er
det altid noget vist koseligt og hyggeligt ved det, naar det er rent.
Blankpudsede Ruder, rene Gardiner, blankpudset Ovn, renvaskede
Gulv og en venlig, sirlig Husmoder — det er Hjemmets største
Pryd.
Mit Svar idag gjælder nærmest den Klasse Kvinder, der med
smaa Midler kan gjøre Hjemmet hyggeligt.
For at Hjemmet stal være Mandens og Børnenes kjæreste plet
og tryggeligste Havn, maa Maaltiderne indtages til bestemt Klokke«
siet, — lad ikke din Mand eller dine Bsrn vente paa Maden.
Du maa selv udføre det vigtigste ved Tilberedningen af Maden,
udregn nsie Tiden, saa alt kan være fcerdig til dine kjære kommer,
lad Bordet være dækket rent og sirligt. Blomster giver Hjemmet et
koseligt prceg, Undgaa under Maaltiderne fortrædelige Samtaler,
og trcet ikke din Mand med Klage over pigen, hvis Du har en,
thi det kjeder en Mand meget. — Tilbring Tiden sammen med
ham. den Stund han er fri, og lad Arbeidet i Kjskkenet hvile, til
han er gaat.
Deltag i det, som interesserer ham, og deltag med Børnene i
deres lege. Hør opmerksomt efter deres Fortællmger, det er saa
godt, at Mama er deres fortrolige, lad dem faa hjælpe til i Huset,
afbid dem ikke, om du synes de sinker dig i dit Arbeide. Er Ar
beidslysten tilstede som Barn, saa lad den ikke blive kuet.
Kanhcende der blandt Urds læserindcr er Husmsdre, der er
nervsse og kan have meget at tjcempe med, for dem vil dette lille
vers være godt, naar Utaalmodigheden vil indfinde sig:
Styrk Du min Sjæl, naar den stormer og bruser,
hcev den igjen, naar den synker førsagt,
og naar mig Modgangens Uveir omsuser,
vis mig din store, din frelsende Magt.
Kitty i Ssndfjord.
Ren, opofrende, uegennyttig Kjærlighed er Solen i Hjemmet.
.AD.
P
. 5. Blandt meget andet rart som er blevet os tilsendt i
Anledning af prcemieopgaven, er ogsaa nedenstaaende lille Vers:
Hsistærede Urd, det bedrsver mig at finde,
at ogsaa De begunstiger den gifte Kvinde.
Deres prcemieopgave er jo en Gaade,
som ingen ugift Kvinde kan raade.
Eller hvad tror De vel, de cerede Fruer
vilde sige om en Jomfru — „fra de lave S luer"
vilde have nogen Mening om Barn og Mand?
Ved at elsie dem.
En som ikke ringeagter den ugifte stand.
X,
XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
