Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 23. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
piltede den korteste Vei hjem, alt hvad Venene kunde bcere
ham og lukkede op sin egen Gadedor med meget Braak.
Han havde intet at skjule. Alle stulde hore, at han kom.
Men saa kom han til at tænke paa, at Rasmine,
som var sygelig kanske kunde blive rent altereret af dette.
Det var nok bedst at forberede dem saa smaat alligevel.
Han listede sig paa Taa henover stuegulvet og ban
kede paa Rasmines og Joakimes Sovekammerdsr.
„Du Fredsens, hvad staar paa, er det varmelos?"
raabte Rasmine.
Mcrgleren stak sit Hoved ind gjennem Doren.
„3angtifra, Mina," beroligede han, „det staar ingen
ting paa, ikke det Gran heller —".
„Sig det ligesaa godt med engang. Broder", sagde
Aima — „er det Indbrudstyve, som vil myrde os —".
„Acm ingensomhelst Maade", beroligede Mcrgleren
igjen, og kom helt ind i Soveværelset — „dere kan være
saa rolige — saa rolige —".
Jomfruerne Korsvold havde faat tændt 3ys, Ras
mine laa i fuld Chignon i sin Seng, men Joakime havde
Natkappe med strimler.
„<Lr du beruset, Broder", sagde Rasmine, „sig det
bare med en Gang."
„Jeg siger nei", tordnede Mcrgleren for nu blev han
vond, „her har jeg gaat i hele Nat og draget paa et
Barn i en Aurv —".
Han hentede resolut Aurven ind fra Merket i Stuen
og satte den midt paa Gulvet i Jomfruerne Aorsvolds
Vcrrelse.
„Han er født i Dolgsmaal, og stal ha Melkeblande
med Sukker i —".
„Men, Broder", raabte begge Ssstrene, „hvor ial
verden har du fundet ham?"
„Aaa Gaden ret op for Skomager Isrgensen, jeg
fortalte jo det", sagde Mcrgleren stodt.
„Det gjorde du aldeles ikke. Broder", sagde Aima
strengt.
Naar Aima blev alvorlig, bøiede Mcrgleren altid
undaf.
„Ja jeg har havt saa meget leit inat", sagde Mæg
leren, „saa jeg ved hverken ud eller ind snart, jeg ham
ger ikke sammen mere bare af Trcrthed".
„Hvad er nu dette for et Syndens Barn", sagde
Aima og stirrede msrkt paa den 3ille fra sin bestrimlede
Natkappe.
„Helledusen", sagde Rasmine og førsøgte at lsfte
ham op med uvante Hænder — „al den Sorg der er i
Verden, dere".
„Gcm og lcrg dig. Broder", sagde Joakime strengt,
„du ser ud som Døden".
„Ja jeg tror jeg vil gjore det", sagde Mcrgleren
ydenygt.
Doren var knapt lukket efter Mcrgleren, for Joa
kims vendte sin strenge Natkappe mod Søsteren.
„Søster", sagde hun, „tror du, det er Broders Ajcrr
lighedsbarn dette?"
„Nei Aima, at du kan tænke saa stygt om Broder",
sagde Rasmine.
„Hmmm — Mandfolk er aldrig at tro", mumlede
Joakime.
Jomfruerne Korsvold undersogte den lille Ting me
get nsie. Nei han var liden, bleg og elendig, han lig
nede ikke Broder Mathias.
Nei ikke lignede det Vroder Mathias at faa et Barn,
og ikke lignede Barnet ham heller.
Rasmine tog det lille Barn op i sin Seng for at
varme det, men de turde ikke slukke 3yset og ikke sove
den hele Nat. Det foresvcrvede dem nemlig begge noget
URD
om Avinden i Salomos Dom, der havde ligget sit Barn
ihjel om Natten.
Gg Gud Fader fri og bevare os for at sligt stulde
hcende, sagde Jomfruerne Korsvold.
„Men saa cmtereret som jeg blev om Morraen, da
jeg kom ind og saa et nyfodt Barn i Sengen hos Jom
fru Rasmine, det stal jeg aldrig forglemme", sagde Gla
va. Tjenestepigen til Korsvold, „det knytted sig ret for
Hjertet paa mig, saa ræd blev jeg".
Den næste Dag kom det lille nyfødte Barn paa Fat
tighospitalet, men Mcrgleren bevarede altid en vis Inte
resse for det, stjondt det altid stedte med en vis Hemme
lighedsfuldhed.
„For Verden er fcel — det var altid dem, der kunde
ta sig sine Tanker", sagde Mcrgleren.
„Du har Ret", Broder, sagde Rasmine og Joakime
„og det har du nu forresten bestandig".
et vil visselig tage lang Tid, inden det svinde»
lige „Tjenestepigespsrsmaal" engang bliver
uddebatteret, og det tror jeg sikkert kommer
deraf, at vi stadig bevæger os udenom Tagens
egentlige Ajerne. Vi soger nemlig af al Magt
at indbilde os, at Forviklingen ligger alle mu
lige Tteder undtagen netop der, hvor den i Virkeligheden er.
Det er da især Tidsaanden, som stadig maa holde
for; den har jo ogsaa Tkyld for saa vidt, at det er den,
som har vækket Tjenerne til Reaktion ; men dertil har den
efter min Mening havt god Grund, og det er netop dette,
jeg idag vil prove at bevise.
Gkonomist seet er Tjenernes stilling forholdsvis
god — naar vi tager Hensyn til, at de intet har kostet
paa sin Uddannelse. Ttraks en Pige kommer ud af Tkolen,
kan hun i Almindelighed baade erncere og klæde sig selv,
en Fordel, som ikke mange stillinger i Avet byder paa
hverken for Mænd eller Avinder. Vg opforer hun sig
bra og bliver dygtig i sit Fag, kan hun snart blive meget
bedre okonomisk situeret end mangen Butik« eller Kontor
dame, for ikke at tale om unge Guvernanter, der stal
undervise om Formiddagen og hjælpe Fruen om Efter
middagen bare for „frit Gphold".
Tror man nu det, at det er Tidsaanden, som gjor,
at en Pige tiltrods for de skonomiste Fordele, en Tjener
stilling byder hende, foretrækker f. Lks. en plads i et Ty
etablissement eller en Butik, hvor hun kanske tjener 20
Ar. pr. M. paa egen Aost?
Jeg tror tvertimod, at Tidsaanden nu gaar i en
ganske anden — lad os sige „amerikansk" — Retning,
der gjor, at man foretrækker det Arbeide, der forholdsvis
lonner sig bedst, hvad enten det nu er „sint" eller ikke.
Gg naar pigerne mer og mer vrager „de gode Tje
nester" for at tage Arbeide, der er slettere aflonnet, saa
har dette efter min Mening ene og alene sin Grund deri, at
Tjenerstillingen meb sit evindelige Tlid og sin irriterende
Afhcengighed er bleven dem saa utaalelig, at Alverdens
gode honninger ikke kan veie det op.
Herskaberne har meget vanskeligt for at scrtte sig ind
Fra Tjenernes standpunkt.
Af M. Fl.
307
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
