Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. Lørdag 30. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
henlevede Napoleon de seks af Ugens Vage i Tuilerierne,
saaledes som vi her har seet.
Tondagene medforte førsaavidt nogen Forandring, som
han da ved Middagstid forlod de indre Gemakker og med
et glimrende Følge begav sig til Tronsalen, hvorfra han
sammen med Aeiserinden og hendes Hof gjennem Ttats
raadssalen begav sig til Aapellet.
Til dette havde publikum fri Adgang fra Tuileri»
haven. Den Tkik at udstede Adgangskort til Gudstjenesten,
vilde Napoleon ikke vide noget af. „Man skal vel ikke
bersve de Fattige, fordi de er fattige, det, der kan være
dem til nogen Trost", sagde han.
Aapellet var da ogsaa hver Tondag fuldt og frem«
bsd med det keiserlige Følges Uniformer og straa»
lende Dametoiletter et glimrende Tkue. Airkemusiken var
under det første Aeiserdomme storartet og ffjon som under
ingen anden fransi Regjering. Der medvirkede omtrent
forskjellige Tangere, sangerinder og Musikere, som
tilsammen betaltes med Frcs. om Aaret.
Den keiserlige 3oge eller Tribune indtog hele pladsen
ligeoverfor Alteret. Paa sin med guldindvirket purpur«
stoiel beklcrdte Bsnnestammel kncelede Aeiserinde Josephine
andcrgtig i Tlcebrobe med korte og et glittrende
Diadem paa det ala friserede Hoved. Ved hendes
Tide stod Napoleon i den under Militcermesserne sedvanlige
positur med Armene korslagte over Brystet, alvorlig og
hoitidelig — en fuldstændig Modscetning til sin Forgjcrnger
kudvig den om hvem en engelst Reisende med For
færdelse anforer, at han under hele Messen, med Und«
tagelse af det Gieblik, da Hostien frembåres, pleiede den
muntreste samtale med Greven af Artois.
Fra Aapellet begav de Aeiserlige sig efter endt Messe
til pragtgemakkerne, hvor der havde samlet sig en stor
Mcrngde Militcrre og Tivilembedsmcrnd af de lavere
Grader.
Med stive skridt gik Napoleon igjennem de tcrtte
Rækker kastende et Blik snart til høire snart til venstre. Her
blev der overrakt ham et Bsnskrift, der en Bog — her
fik en en flygtig Hilsen, der en et par übetydelige Grd.
Men enhver blev seet og bemerket.
Alokken foregik ialmindelig den store Militcer«
parade i Tlotsgaarden. paa klaget — thi sine Tol«
dater lod Napoleon aldrig vente — begav han sig med
hele sin Generalstab ind i Tlotsportalen, hvor han
steg tilhest og i Galop jog langs hen med de opstillede
Tropper. Efter en Del taktiffe Evolutioner, ved hvilke
en Gfsicer eller Underofficerer med kraftig stemme gjen«
tog de keiserlige Aommandoord, foregik Inspektionen,
der altid var meget omfattende og nsiagtig. Her blev
Tornistrene opbrudte og efterseede, der Ammunitionsvog«
nene. For hver mindste Detalj havde Aeiseren Gis.
Efter Paraden, som varede fra 3 til 5 Timer og
sluttede med Defilering af samtlige Tropper forbi Aeiseren,
begav Napoleon sig tilbage til pragtgemakkerne, hvor
Diplomaterne, son: fra slotsvinduerne havde iagttaget det
militære skuespil, nu var opstillede langs Tronsalens
Vægge. Med et Par hoflige Grd til hver Herre gjorde
Napoleon sin Runde gjennem Talen. Var han forbitret
over en udenlandsk Magts politik — gjerne Englands
eller Gsterrigs — faldt Vrdene til vedkommende Diplomat
skarpe og korte, men ialmindelighed beherskede han sig;
kun et Par Gange lod han sig henrive af sin Vrede, og
da kunde man iagttage en stcrrk Vibreren af venstre lcegs
Muskler.
Diplomaterne dinerede efter endt Audients hos Goer
marschalken, medens Napoleon spiste Middag sammen
med Aeiserinden og sin ovrige Familie. Menuen var
omtrent den samme som til dagligdags, servicet om Ton«
312 URb
dagene af forgyldt Tolv. Aeiserparret og Napoleons Moder
opvartedes ved Bordet af pager, de ovrige af lakeier.
Efter Bordet tilbragtes Aftenen en famille i Napoleons
Taloner, og kun yderst sjelden hendte det, at nogen frem
med Fyrste var indbudt til at deltage i dette Familiesel
ssab. En af de faa, hvem dette timedes, var Marschal
Bernadotte Aftenen for hans Afreise til Sverige, hvor han
var valgt til Tronfolger. I de senere Aar af Napoleons
Regjering bortfaldt lidt efter lidt Paraderne og efter hans
Giftermaal med Marie Louise tillige Familiesammenkom
sterne, idet Aftenen optoges af Gallaforestillinger i Thealret
og større Hoffester.
fierat Grev stjarne en Tid i Taushed havde rogt sin
Cigar, bad han om at faa se Fortegnelsen over de frem»
mede og begyndte derpaa at lede efter Vrorens Adresse.
Efter en stunds foigjæves sogen efter Adressen vak
han pludselig op ved at hore nogen Vrd paa daarligt
Tysk. Grevens svede Vre merkede straks paa Tonefaldet,
at det var udtalt af en skandinav, og da en lands»
mand allid vækker Interesse i Udlandet, saa han op.
Vet var en ung Mand som übemerket var kommet ind og nu
stod henne ved Vuffeten. Efter et var hurtige spsrsmaal gi? han
igjen.
Grev stja’rne vinkede paa Opvarteren.
— ved Ve hvem den Herre var? spurte han.
— Vet er en svensk Maler, som ligger i Vernødorf straks uden»
for Vyen og gjør studier, svarte Tjeneren. Han heder vist Torne.
Han har en Kamerat med sig; men han var syg, lod det til, for
Hr. Torne spurte efter Voktor strsm, en landsmand og lcege, som
i nogen Tid har boet her i Hotellet.
strsm — Greven studsede ved Navnet, saa hed ogsaa den
skaanske Distriktslage som var bosat paa lindestorp, Vrorens Eien
dom. Aksel stjarne paastod altid at ingen lcege i verden kunde
maale sig med ham i Vygtighed. Her var han paa sporet, det
var klart.
— Vor Doktor strsm her?
— Ja, Deres Naade.
— Hvilken Ltage og Numer?
— Det er i fjerde Etage, Numeret huster jeg ikke, men jeg skal
straks faa rede vaa det.
— Godt — jeg vil selv faa rede vaa det, sagde Greven og
gik ud.
f»aa skraaningen bag den lille Vy Vernødorf var en stor skog,
en tast, frist, kjslig skog, mest Furu med et enkelt lovtrcr her og
der, som lyste smukt op mellem de msrke, blaagrsnne Furutroer,
lige i skogbrynet laa en liden rsdenalet swe, foran denne var en
liden Gratsmart indhegnet af et Gjæroe, og derhenne hvor den store,
mosgroede Eg havde forvildet sig ind mellem Virken og Furuerne,
fandt man Trinene, som forte over Gjcrrdet. Nedenfor vaa den
anden Side strakte Græsmarken sig helt ned til Sjeen.
Her ved Egen vleiede han at staa med den store, blsde Filthat
stubbet bag i Naklen, uden Frakke og med Cigaretten i Munden.
Time efter Time, Dag efter Dag kunde han staa og hcenge over
Rampen om Rjserlighed.
Af Johan Nordling.
llutorlsert Oners«ttelse.
>^
Hon^a
eller
(Fortsættelse).
Eftertryk forbydes.
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
