Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. Lørdag 30. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lmod faa til at reagere lige saa godt som Vcrdsker. Vand
dampene vil ligesaa lidt reagere som selve Vandet. Ogsaa
sur Reaktion kan Gasser have. Tag en af de rigtige
gammeldags svovlstikker. Naar Ve river den af, vil de
merke en stikkende 3ugt af en Gas, vi kalder svovlsyrling,
og som dannes ved at Svovlet paa stikken brænder i duften.
Er De lidt fort i Vendingen, kan De faa denne Gas til
at forandre Deres blaa strimmel til rod. svovlsyrling
spiller i Aemien Rolle som en Syre. — Tag Aorken af
en Flaffe kelters og hold en blaa strimmel til uden at
lade den blive vaad, og Aulsyren, der som Gasblærer
stiger op og bliver fri, vil gjore den svagt rod. Hvis De
nu prover Deres blaa strimmel i lidt fortyndet Tud eller
i lidt sodavand, saa en Forandring, vil De sinde til at
den ikke forandres det mindste. Derimod vil Deres rode
Strimmel, hvis den dyppes deri, oieblikkelig blive blaa.
Med andre Ord: 5) „Der findes en DelVcrdsker
og Opløsninger, som reagerer paa rodt Takmus
papir, som reagerer ludagtigt eller alkalisk, og
som spil ler en Rolle i Aemien som et Klkali eller en
Base". Disse har aldeles modsatte Egenskaber af Syrerne.
Ggsaa Gasser kan reagere alkalisk. Tag f. Ex. Aorken
af en Flaske med Salmiakspiritus og hold en rod Strimmel
for Aabningen. Den vil strax blive blaa. En blaa de»
rimod vil ikke forandres.
Vihar allsaanu lært: H) „Alle Stoffer i verden
forholder sig overfor visse Farver paa en af 2
Maader — de forandrer Farven, eller de foran»
drer den ikke". Det er en Ajensdgjerning, som Farveri’
erne benytter sig af. Vore Alædestoffer er oftest farvede
alkalist. De kjender det saa godt, at en Syreficrk „tager
Farven af". Botemidlet herfor er at vadffe paa Flcrkken
med lidt fortyndet Salmiakspiritus. Skulde derimod Farven
være af den Vestaffenhed, at Sodavand sætter fletter, saa
vil lidt tynd Eddike „neutralisere" ): ophcrve den alkaliffe
Virkning og ffaffe den oprindelige Farve tilbage.
Nu har det vist sig, at alle Metaloxyder reagerer
alkalisk, er, som vi pleier at sige, „Vaser". Vi har ovenfor
talt om „at spille en Rolle som Vase eller som Syre" —
lad os nu se lidt paa, hvad vi egentlig mener hermed.
Det er et gammelt Ord, at „Modsætningerne modes".
Syrer og Vaser kan de godt kalde for diametrale Mod
saltninger.
lad os nu se, hvorledes Affinitetsforholdet er mellem
Syrer og Vaser. Tag lidt tyndt Sodavand og prov Reak>
tionen paa Deres lakmuspapir. Dryp saa tynd Eddike i
førsigtig og Draabevis, mens De jevnlig prover Reaktionen
med lakmuspapir. Med lidt Held kan De komme paa
det Ounkt, at hverken den ene eller den anden af Strim«
lerne forandrer Farve. Med andre Ord Deres Soda»
opløsning er førsvundet og i Stedet er der dannet et neu
tralt Stof, idet Syren i Eddiken er gaaet i Forbindelse med
Metaloxydet i Sodaopløsningen. Der er dannet det vi i
Aemien kalder et neutralt Salt. Vi slaar fast 5) „at
hver Gang en Syre og en Vase komeri Veroring
m ed hin an den, ind g aar dei en kemisk Forbindelse,
danner etSalt". — Fortsætter De med at dryppe Eddike
i, vil De faa sur Reaktion — den blaa Strimmel bliver
rod, nu har De „Overskud af Syre".
Nu ved De ogsaa, hvorfor De ikke kan koge noget
syrligt i Deres lerngryder eller Blikkasseroller; thi Syrerne
danner Salt med Metallet. Ethvert Salt indeholder da
6N bestemt Syre og 6t bestemt Mettal, og vi benawner
Saltene efter begge. De vil komme til at gjore Vekjendt
skab med en Mcrngde saadanne Salte. Som Type kan
De jo tænke paa vort almindelige Ajokkensalt. Ethvert
Salt har sine sceregne Egenskaber, som betinger dets Vrug
i den huslige Okonomi.
UZD
Ikke alle Syrer har lige stor Affinitet til alle Metaller;
nogle angribes allerede ved almindelig Stuetemperatur,
andre maa opvarmes, ja koge. Guld angribes ikke af en
eneste Syre — kun naar vi blander to af vore sterkeste
Syrer sammen i et ganske bestemt Forhold vil Guldet kunne
danne Salte med den ene. Eftersom Syrerne mer eller
mindrer let og hurtig angriber Metallet, kalder vi dem
sterke eller svage. En af vore kemiske Regler hedd. r: 6)
„en sterkere Syre driver en svagere ud". i)vis
De har et saadant Salt, som kaldes Aridt og er kulsur
Aalk, og De helder lidt Eddike derover, vil der opstaa en
Vrusen, idet Aulsyren vil undvige, og der dannes eddike»
sur Aalk istedet. Gaa nu ud i Deres Ajokken og gjor
det Experiment. pulveriser helst Aridtet, saa stal De se,
hvilken Syden og Vrusen der vil opstaa. I Aemien gjcrlder
ogsaa Majoritetens lov.
Nu har De faaet saa megen almindelig Oversigt
over Aemien, at De vist kan have Fornsielse af at lære
lidt mere specielt.
Hvordan Kan vi Kvinder paa bedste Maade gzsre
Hjemmet lyst, hyggeligt og godt for vore
<vm at gjøre for Manden Hjemmet kjært
derom er meget skrevet,
for den sags skyld var det aldrig vært,
at disse linjer er blevet.
De fleste laerdomme bunder i,
at Kvinden sig selv skal gjemme,
Opofrelse her, lagttagelse der
i det ydre Tilfredshedens Stemme.
„vis Manden et Smil og et lyst Humor,
om Crcethed dit legem knuger.
Veklage og sukke du aldrig tor,
om Sorg over Sjelen ruger"
Se, det er de flestes Theori,
den er jo saa pen og vakker,
og den er i Hævd, om jeg andet vil si,
er det vist faa som takker.
Jeg synes, hvis livet stal leves saa
af en dannet, tænkende Kvinde,
da maatte Hjemmet Veridder faa,
og hun selv være Skuespillerinde.
Dcekke og skjule og glatte ud
er brav, naar det gjøres med Maade,
men Sandhed, Sandhed er Hovedbud,
den vilde jeg helst la raade.
Vg saa er det et Grd, som jeg og vil ha med,
men det blir en Fordring til Manden;
thi det cr nødvendigt for Hjemmets Fred —
Forståa el se af hinanden. —
At mode sin Mand med ucegte Smil,
naar kanske paa Sorg han bcerer,
da tænker han vist: „min Hustru er glad,
min Sorg kun hende besværer".
Lrcemieopgaven.
Maeno og vore Hssrn?
Xll.
Vo^l6–^l"^
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
