Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 6. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der lider af Tovnlsshed, tht kolde Fsdder hindrer sovnens
Indtræden.
Det 3eie vi indtager under Tovnen er ingenlunde
nogen ligegyldig sag. Ve fteste Mennesker sover gjerne
paa en bestemt 3>ide — som oftest paa hsire. smaa
born sover lige gjerne paa begge sider og ligesaa gjerne
paa Ryggen som paa Maven. Det sidste ser man nodig
af Frygt for, at de skal faa stemme Vaner, men det
er utvivlsomt det sundeste at forandre stilling under søvnen,
idet derved Vtod og (ymphe fordeles mere regelmæssigt.
Med Undtagelse af Folk, der lider af stærkt Slodtillsb
til hjernen og derfor bor ligge hsit med hovedet, bor
alle andre indtage et nærmest horisontalt 3eie og fra
Barndommen af vcrnne sig til at sove saavel paa Ryg
gen som Maven, saavel paa høire som venstre side.
(Forts.)
Hvordan Kan vi Avinoer paa bedste Maade gzore
Hjemmet lyst, hyggeligt og godt for vore
som AEgteffabet, saa Familjen,
sonr Familjen, saa samfundet.
Hvis det nuværende samfnnd skal ansees som en Maalestok for,
hvordan vi Kvinder hidtil har magtet vor Opgave, da maa vi i
sandhed dybt nedslaaede erkjende vor Uduelighed til Opgavens los»
ning. Thi et samfund, hvor Alkoholisme og prostitution regnes
til nødvendige, aundgaaelige Onder, kan neppe siges at være noget
opnaaelsesværdigt Ideal. De Egenskaber derfor, som hidtil har
været anseede som de omtrentlig eneste nødvendige til Opfyldelsen
af vort Kald, har altsaa i virkeligheden vist sig at være utilstrække
lige; de har for at bruge et bevinget Ord manglet „Kultur og
Disciplin". Resignationen og den sukkende selvopgivelse vige
pladsen for en førstandig Kjærlighed, en fast vilje og Vevidsihed
om eget Menneskeværd; disse Egenskaber vil igjen bevæge os til at
lægge mere bevidst plan og „anstrengt Arbeide" i Hjemmenes le»
delse. vi ser, at der til ethvert Raid, enhver Gjerning i livet,
krceves Forberedelse og Kundskaber. kun Kvinden kan fuldstændig
uvidende og uforberedt paatage sig det mest ansvarsfulde Kald af
alle: Moderkaldet Det gives derfor ucersagt heller ikke uoget, der
er Tilfældighedens tove mere uuoerkastet end Gjennemsnitshjemmet
i det nuværende samfund Det tiltagende variete- og Kafeliv ide
store byer, Klubberne, Toddylagene og Gadelivet i de smaa vidner
da ogsaa i tilstrekkelig Grad om den opvoksende Ungdoms syn paa
Hjemmene og deres bestemmelse. De er vistnok i deres Gine til
Hverdags et sted, hvor man spiser og sover og til Hoitid en Række
stive stasfluer, som et var Gange aarlig aabner sig til en luksuriss
selskabelig Tilstelning, hvor der udfoldes en opspilet Overstod paa
Mad og Kjedsomhed. De unge henvises derved til at soge sin na
turlige Trcmg til Gloede og Adspredelse tilfredsstillet udeufor Hjem»
met og udscrttes herved for paavirkuiuger overfor hvilke Moderen
for sent indser sin Afmagt.
vi maa aabne Hjemmene for de unge afbeggeKjsn
og ved cn tarvelig, ukunstlet selskabelighed soge at fastholde dem
der, lære dem at anse Hjemmet ilke bare som et Udladningssted for
sine sorger og bekymringer, men ogsaa som den rige Kilde, hvorfra
al livets Gloede udstrommer. Den udenærkede Anledning, som der
ved gives os ihcende. til at vinde de nnges Fortrolighed og til at
influere paa deres Karakter, er af nberegnelig, vidtrækkende betyd
ning. Og ikke nok hermed: den gjensidige paavirkning af de to
Ujsn inden Hjemmets lune vcrgge vil ogsaa føre til en i hsi Grad
snskelig Udjevning af den skarpe Adskillelse mellem de traditionelle
mandlige og kvindelige Egenstaber og til en Forstaaelse og en sam
virken mellem Kjsnnene, hvis gode Resultater i Fremtiden vil vise
sig i lykkelige Hjem og et lykkeligt samfnnd. Det er klart, at den
Kvinde, der cegter en Mand med det i et saadant Hjem erhvervede
oybe Indtryk af Hjemmets sterke Tiltrekningskraft, vil faa en for
holdsvis ler Opgave at udfylde ligeoverfor ALgtefcellen. Thi Er«
faringen viser meget ofte, at den Hustru, der førssger, ja gjør sit
yderste for at tilfredsstille en Mand, der har henlevet sine Ungdoms
aar paa Gaden og en Hybel, paatager sig en vanskelig, ja i mange
Tilfælder ugjennemførlig Opgave. De Indtryk og vaner, den nnge
Mand har tilegnet sig paa de ncevnte steder, er nemlig gaaet ham
saaledes i blodet, at der maa en hel Omvceltning i hans Tænke»
maade til, før han kan finde sig tilrette i Familielivets lune Hygge
Mlrnd og vore Morn?
XIII.
URD
og tilegne sig den Fslelse af Medansvar overfor Vsrnene» Opdra
gelse, der i Begyndelsen vistnok vil koste ham en smule selvfor.
nægtelse, men senere vil blive ham en Kilde til Gloede. Det maa
gaa ind i vor og i Mcrndenes bevidsthed dette, at ligesom der er
to om at grunde Hjemmet, maa de to være sammen om at bygge
det videre, baade indad og udad. Jeg har saaledes med Forfcct først
behandlet vort Forhold til de unge i Hjemmene; thi der maa Grund
volden Icegges.
Den Kvinde derfor, som med,, Hjertet paa rette sted, med det
store Overblik og med Mod til at bryde med de gjængse skikke,
anser det som sit hoieste Maal at kunne knytte og fastholde Ung
dommen til sit Hjem, er i sandhed Hjemmets overlegne Dronning;
thi den, som eier Ungdommen, eier Fremtiden !
s. V.
Dcn stillede Opgave synes at være let, paa samme Tid som
den er vanskelig at besvare, let, førsaavidt som enhver dannet
Kvinde, der har paataget sig det Ansvar at være med paa at danne
et Hjem, ogsaa tror sig i besiddelse af Evner til at Isse de mange
forskjellige pligter, som den nye stilling medfører — uden at hun
dog paa Forhaand gjør sig det klart, hvorledes Opgaven stal Isses
og vanskeligt, førsaavidt at det at klargjore dette for andre ikke
saa let kan lade sig gjøre, da de forskjellige Forhold krccver forskjel
lige Midler for Opgavens lssning.
Det første der krceves er, at Hustruen er i besiddelse af en
fast Karakter og en alvorlig vilje til at lsse de hende paahvilende
Pligter paa en tilfredsstillende Maade. Hun bør derfor stadig med
ALrlighed studere sig selv og sin Mands Karakter. Jo bedre hun
naar frem til sand Ertjendelse af disse, desto lettere vil hun have
for at naa sit Maal. At afholde sig fra al Forstillelse og tunefuld
hed hører ogsaa hid, da en cerlig Karakter übetinget i tcengden
sikrest vinder sympathi.
2). Hun bor saavidt muligt sætte sig ind i Mandens Forret
ning og vise sin Interesse for den. Jo mere hendes Dannelse og
Udvikling staar paa Hside med Mandens, des bedre. Ja det turde
vel være en übestridelig Kjendsgjerning, at det er lettere for en
Kvinde at gjore Hjemmet lyst og hyggeligt for en Mand, hvis
Dannelse ikke er høiere end hendes, end det er for en Kvinde, der
er Manden underlegen.
3). Hustrueu bør være skonomiskl I hele Husstellet fra Kjsk
ken til salon bør der findes en vis Harmoni, der sætter sit stempel
paa det hele. Renlighed, Vrden og Hygge bor prcege alt og alle.
Har Manden et eget Arbeidsværelse hjemme, bør der ssrges for, at
alting her er rent og net, en frisk buket eller en plante byttet en
Gang imellem paa hans Arbeidsbord vil skattes mere end mange
aner. lceg scerllg Flid paa at spisebordet er sirligt dækket, ogsaa
her er en plante paa sin plads. Fremforalt bor man i hele Hus
stellet toge Hensyn til de Kaar, hvorunder man lever, og ikke stille
Kravene saa høie at Mandens Fortjeneste ikke strækker til. Vedre da
at have lidt tilovers. Kan Hustruen af sine Husholdningspenge
overraske sin Mand med en eller anden Gjenstand, som han ikke senere
faar Regning paa, saa vil dette give ham store Tanker om hendes
skonomiske sands. Hendes eget saavelsom Mandens og Vernenes
Tsi bør holdes i den bedste Vrden. Fremfor alt bor hnn være om
byggelig med sit Toilet, naar hun skal ud at spasere. Manden sætter
storre pris paa, at Hustruen er smukt og sirlig antrukken, end man
ofte tror. At saa mange Mænd ikke bryder sig om at spasere med
sine Hustruer, kommer ofte af. at Hustruen er skjødeslss med sit Toi
lette. Maden bor være bedst muligt tillavet og smagfuldt servert.
Forstaar Hustruen selv at have Tilsyn med Maden, vil nok Manden
vide at vurdere dette. Af alt er der neppe noget han sætter saa
stor pris paa som et godt bord, ordnet af hans egen Hustru.
At Hustruen bør være elskværdig baade mod Mand og
børn. er noget, som ikke bnrde være nødvendigt at bemerke. Der
imod turde det ikke være upaakrcevet at minde om, at hun gjør vel
i ogsaa at vise Mandens bedste venner sine gode Egenskaber, lykkelig
den Hnstru, om hvem Mandens ven kan sige: „Du har da rigtig
fundet dig en perle af en Kone; den der var saa lykkelig!"
5). Udfør dit Arbeide roligt og stille! vær ilke masende eller
grcetten, gnaal ikke I At „grine" er en stem Feil. De der har denne
Vane, og stadig lar sine Omgivelser lide deruuder, er übehagelige
Medlemmer af Familien og vil nnder enhver Omstændighed komme
til at gjøre det uhyggeligt for alle. Hvis Irettesættelse er paakrcevet,
bør man ikke fare op i vrede, men overveie og tale med Ro.
6). Man maa tage sig af Vsrnene og deres Opdragelse med
det storste Alvor, opfore sig saaledes mod dem, at de bliver Vsrne
nes Ideali Man maa ikke være for streng, men heller ikke for
medgjørlig, og fremforalt maa man være bestemt. — Forssg at vinde
deres Fortrolighed!
Følg med Tiden!
strceb efter at blive et solffinsmenneffe.
Dom Manden mildt,
men dom med strenghed Vrsden,
tilgiv og glem, hvad man mod dig forbrod;
del er en Pude, tro mig, lun og blsd, hvorpaa du hviler sodt i Døden!
Elise Takle.
XIV.
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
