Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 6. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
denslags svsg og Danseleg i fordums Tid toges ganske
anderledes alvorligt end nuomstunder, har man mang
foldige Veviser for. Vl. a. Visen om Tignelil og Aong
Waldemar:
Tignelil vil ud med at „vaage". TNen
indvender, at hun hverken har Vroder eller Fcestemand
til at folge sig. s>aa længe trygler imidlertid s>ignelil
om Tilladelse, til hun faar den:
Mand i fin bedste Alder.
Hos spedbarnet er Bevidstheden saa svagt udviklet,
at en ganske kort Tid af vaagen Tilstand er nok til at
fremkalde Trcrthed. I ds første Dage af sit liv sover
derfor Barnet næsten det hele Vogn, og denne sovn, der
er ganste naturlig, bor ikke afbrydes, men heller ikke
fremkaldes ved kunstige Midler som ensformige umusi
kalske Viser og fremfor alt ikke ved Dugning hverken
paa Armene eller i Vuggen. Vugningen fremkalder
nemlig en artificiel sovn ved gjennem en Række af ens
formige Bevægelser at udtrcrtte Bevidstheden og frem
bringe kunstig Hjerneanemi, og det tyste Grd om, at man
kan vugge et Barn dumt, er ikke saa ganske uden Grund
og synes at antyde, at Vuggens stadelige Virkninger paa
Barnet ogsaa er bleven bemærket af den almene Mand.
Det er erfaringsmæssigt bevist, at Vugning — om ogsaa
blot for et Kvarters Tid — hos friste voxne Mennesker
nedsætter legemstemperaturen og fremkalder mere eller
mindre tydelige Foreteelser af Hjerneanemi, og af den
Grund har man ogsaa foreslaaet at anvende vugning af
Feberpatienter.
Barnepiger. Ammer og Msdre, som med slige kun
stige Midler vil have Barnet til at sove uafbrudt, skulde
erindre sig, at formegen søvn er stadelig, fordi Bevidst
heden fordrer Gvelse for at kunne udvikles. ) de første
H til 6 Uger burde Barnet være vaagent 2 Timer af
Dognets 2H, og denne Tid sges, eftersom det voxer til.
Mellem og 2 Aar behsver et Barn Timers
s>svn i Dsgnet, mellem 2og 3 Aar — Timer,
mellem 3 og H Aar Timer, mellem 6 og 9
Aar 1,0—1,2 Timer, mellem 9 og 1,3 Timer og
i den kritiske Overgangsperiode fra Barn til yngling
endnu noget mere. Ved denne periodes Afslutning kan
se>vnen igjen formindstes til ? a 9 Timer og først ved
20 Aars Alderen uden Fare indskrænkes til 6 a 8 Ti
mer, ja Folk i sin bedste Alder kunde gjerne ogsaa ind
strcenke Tsvnen til endnu mindre, men kun naar de er
i Besiddelse af en god Helbred, gjælder
det, at 8 Timer er den Tid, et fuldvokent Menneste gjor
klogest i at offre til søvnen, og literater bor hertil lcrgge
endnu en Time.
„I lunden ganger den Ridderdans,
De danser med Blus og med Rosenkrands".
„Du gak, du gak nu. Datter min!
— Til Vaagenat gik aldrig Moder din".
ovnen er Bevidsthedens hviletid. scedvan
ligvis staar sovnens langvarighed i om
vendt Forhold til Bevidsthedens s>tyrke og
Udvikling; et Barn maa have mere s>ovn
?. end en Voxen, en Glding mere end en
(Efter vr. Marie de Menace’ine.
Vm Sovn.
(Fortst)
URD
Hvad alderstegne personer angaar, saa trcenger de
mere sovn, i samnie Forhold som deres aandelige og
legemlige Arcefter aftager. De bor dog ikke sove mere
end — eller hvis de ere meget svage — Timer.
Lr deres intellektuelle Evner usvækkede, trcenge de meget
mindre 3svn, og vil under et sorgfrit og roligt 3iv en
dogsaa være tilbøielige til Tsvnlsshed.
Tovnen bor kun tilfredsstille Organismens virkelige
Behov; for lang 3>svn er ligesaavist stadelig soln for
kort; den kan hos Born og unge Mennester fremkalde
Uregelmcessighed i Underlivsorgcmerne derved, at Vlæren
bliver for fuld, inden den tommes, og hos fuldvoxne og
aldrende personer lede til Udvikling af Galdesten og
afstedkomme habituel Forstoppelse med alle dens mange
Følger. I intellektuel Henseende er formegen sovn sta
delig, førsaavidt som den hos Varnet og den Unge hem
mer Aandsudviklingen, gjor dorsk og dsfig, og hos
Alderstegne end yderligere paastynder Aandsevnernes Asta»
gen og svækkelse.
Man kan vcenne sig til at sove baade til Tider,
da man helst ikke burde det og til at udstrække sovnen
meget lamger end nødvendigt og nyttigt. For dem der
har overdreven Tilboielighed til søvn er det hensigtsmæs
sigt at benytte sig af Midler, der driver Blodet til
Hjernen, som stimulerende Drikke, The og Aaffe, livligt
Zelstab o. s. v., ligesom alt hvad der bringer en i Af
fekt og stærkt optager ens Fantasi og Tanker forjager
Tilbøieligheden til sovn. Man kan deraf forklare sig
gamle Folks og smaa Bsrns Tilboielighed til at sove;
hos ingen af dem er Hjernen i synderlig Virksomhed,
og det samme kan iagttages ogsaa hos Folk i sin bedste
og kraftigste Alder, naar de er uden Interesse eller
Virksomhed, som optager deres Vilje og Tanker. Der
berettes, at mange Vilde sovner strax, naar de er uden
Tysselsættelse, idet deres psykiske Verden er saa fattig, at
de altid behsve nye Indtryk fra yderverdenen for ikke
at sovne af.
Aaa den anden side er Tsvnlsshed en ikke ualmin
delig Foreteelse hos gamle Mennesker, der har bevaret
sin intellektuelle Energi og paa Grund af sin Alder og
Forhold ikke har tilstrækkelig sysselsættelse for den. Hos
Vsrn er sovnlsshed sjelden forekommende og er altid
Tegn paa et unaturlig ophidset Nervesystem.
Lt godt 3oveværelse bor være rummeligt, eftersom vi
behsver en hel Del frist 3uft, naar vi sover. Kraftig
Ventilation er ogsaa nødvendig, men det er klart, at
denne maa være saaledes anordnet, at vi undgaar kolde
Cuftstromninger, — thi Huden er under sovn meget
omfindtligere for Auldens Indvirkninger og vi er meget
lettere udsat for at forkjole os, mens vi sover, end i
vaagen Tilstand. soveværelset bor ikke belemres med
overstsdige Msbler — sletikke Drapperier, og Zengen
bor staa ved en Indrevceg, saa langt som muligt baade
fra Vindu og Gvn, og saaledes at den trcrffes af sol
straalerne. For dem, der lider af søvnlsshed, er Gar
diner for Vinduet at anbefale, medens de der er til»
bøielige til overdreven 3>ovn, bor sove for utildækkede
Vinduer.
Toveværelsets Temperatur bor ikke være hsi. Man
sover tyngere i et hedt end et kjsligt Værelse. Jo var
mere Værelset er, desto kortere Tid bor man sove, og af
denne Grund bor vi sove mindre om Tommeren end om
Vinteren, mindre i syden end i Norden. Man bor
aldrig sove med Næse eller Mund under Tengeklæderne.
Hoved og Hals bor være utildækket, medens legemets
nederste Del bor være omhyggelig dækket, iscer for dem
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
