Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. Lørdag 13. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aaret besøgte jeg mine Tanter i lyngby,
en liden landsby lidt nordenfor Ajobenhavn.
Gamle Enkedronningen — der tales kun om
en Enkedronning i Danmark — levede dengang
og boede hver eneste sommer vaa „Sorgenfri",
det lille lystslot, der ligger saa malerisk, omgivet
af prcegtig, gammel Vogestov. Trcerne bøier sine med
dct deiligste og rigeste lov beklcrdte Grene som et hvcrlvet
Tag over Aaen — dette af Himlen farvede blaa eller
glinsende Tolvbaand, der horer til i saa mangt et yndigt
dansk Landstab. Oilekrat, hoit siv og gule Iris i Masser,
Vanliljer — ja, alt var og er der!
Ak, med hvilken spcrndt Forventning og haabefuldt
sind vi Vorn gik „op i Tkoven"! ja just op; der var
jo tre-fire hoie Ttentrin, for man kom op i Alisen af
blomstrende Tjorn; og jeg troede saa sikkert, at der var
muret Grundenur under hele skoven, som det saa ud fra
Gaden.
Spamdt Forventning — ja netop! i det glade Haab
at faa se noget af Herligheden oppe fra Slottet, — Aaa
fuglene og Svanerne var der jo ialfaldl Sjelden var det
ogsaa, at man ikke i de brede, velordnede Grusgange og
All6er modte en eller anden Hofdame, et f)ar Aavallerer
eller i det mindste de rodkjolede Cakaier og Tjenere.
Var man rigtig heldig, saa sik man et Glimt af
Enkedronningen selv, naar hun plukkede Roser langs Ter»
rassen og gav de nysgjerrige og taknemmelige Born, der
bestandig i Masser opholdt sig der — saa nær som mu»
ligt. Gfte tog hun sig en Ajoretur udover Veien til
Frederiksdal og Jægersborg i den milde Aftenluft og rigtig
glædede de cerbodigt neiende og hilsende Tyngbyfolk med
sit gode, venlige Smil kanffe felte vi Born os
mest tiltalt af den smukke Vogn med sire Heste for og
rode, galonerede Ausie og Tjenere baade foran og bag.
Gg saa Sondag Formiddag — naar Gardinerne
rorte sig foran hendes lukkede Airkestol under Gudstjenesten,
og man vidste, at Enkedronningen var der og sammen
Gt Barndomsminde.
As7t. V.
URD
Isbjsrne deroppe" osv.
Aldrig ffal jeg glemme, med hvilken grcrnselss Stolt
hed jeg en Morgen kunde fortælle et Oar Veninder,
at Tanterne og jeg var budne paa Slottct — til Aam
merfruen.
Det var først i Juli engang og Enkedronningens
Fodselsdag.
Alle Born var fri fra Skolen; et henrivende Veir
var det; og alt, der kunde krybe og gaa, skulde i Skoven.
Hele Vyen i Sondagsdragt og Feststemning!
„Til Slottet, til Slottet" — var som et Raab, der
fyldte 3uften; op foran Slottet for at se paa Stadsen og
hore paa Musiken, der skulde spille hele Formiddagen!
Aan nok være, de andre Smaapiger misundte mig,
den utrolig lykkelige, hvis Tanter saa godt kMdte Aam
merfruen
Selv folte jeg mig som ved Indgangen til paradiset,
— jeg lille norste Oige, der aldrig havde seet eller hort
det ringeste om Glansen fra vort eget Hof; — lun var
jeg saare ræd for ikke at skulle kunne opfore mig sint og
pent nok og spurgte om de utroligste Ting.
Men Tanterne lo og mente, jeg nok vilde overleve
den store Begivenhed paa en nogenlunde tilfredsstillende
Maade baade for dem og for mig selv.
Umaadelig hsitidelig var jeg ved at iføre mig min aller
fineste Ajole, men havde endda Skrupler ved, at den kanske
ikke var elegant nok.
Aa — men hvor forfærdelig langsomt Tiden gik!
Endelig var da Alokken et, og vi — mit Hjerte bankede,
saa man maatte kunne hore det — vi nærmede os Sor
genfri!
Gjennem en Sideindgang kom vi til Aorridoren, der
forte til Etagen ovenpaa og til Aammerfruens Vcrrelser.
Fru Demas var af samme Alder som Enkedronnin
gen; og man hviskede om, at de skulde være Halvssstre,
hvorfor jeg dengang fandt, at hun absolut burde været
sammen med de ovrige hoie Herskaber, og umulig kunde
forståa, at saa sint et Slcrgtstab var noget at tale sagte
om
Men en Ting var vis; nemlig at Fru Demas var
aldeles uundværlig paa Slottet og en rigtig hyggelig og
elskværdig Dame.
Alokken to ventedes hele Hoffet fra Bernstorfslot, —
Aongen, Dronningen, Aronprinsens Familie, fyrstelige
Gjcester, Hofdamer og opvartende Aavallerer til Aur hos
Enkedronningen — senere skulde de indtage Familiefrokost.
Aaa Grund af Dronningens hoie Alder foregik altid
i de senere Aar Hoitideligheden saa tidlig paa Dagen. —
Aammerfruen havde fiere Gjester end os; og derfor
stod „Arveprinsessens 3eilighed" ved denne Anledning til
hendes Disposition — noget som det ovrige Hofpersonale
ikke likte!
Arveprinsesse Taroline, den afdode Arms Ferdinands
med hele Menigheden Horte paa sin og
alles saa afholdte Arcest, gamle Aeter
Rordam — en original og begavet Mand,
ogsaa kjendt udenfor Danmark.
Med Tanken paa pastor Rordam
maa jeg mindes, hvor venlig han var,
og hvor han kunde spoge med Vsrn!
Det var noget af det morsomste, jeg vidste,
at folge med mine Tanter <il Formiddags«
modtagelsen i Aræstegaarden Sondag For
middag efter Airketid — naar Arcrsten
fortalte mig om „Storkefar og Storkemor",
og hvad de havde oplevet paa Reisen hjem
fra A3gypten; eller han spurgte mig om
>rge, og om „man kjorte i Gaden med
335
mH!’ > W F> N
H?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
