Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. Lørdag 13. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Ven er let at lokke, som efter vil hoppe. s>ignelil
danser lystigt med Aongen til den lyse Morgen. Men
hun maa bode med Tivet for sin stjonne Ungdomsdans,
idet Aongens stinsyge Dronning lumskelig lod hende dræbe.
Eftcrsom det mere og mere blev s>kik at afholde alle
Festligheder inden Vore, begyndte imidlertid Reien og skcer
sommerdansen at omdannes til en parvis Hvingom. Dette
steede særlig under Indflydelse af polstdansen, der fra
polen bredte sig ud over Luropas andre Tande. polst
vild og ildfuld, som den var, medforte denne imidlertid
mangt og meget mellem Ungersvende og piger, der ikke
netop var efter Forskriften i „Alle dyderige Jomfruers
Æreskrantz". Allerede den voldsomme Rasten tilveirs og
knurren rundt af pigen maatte virke uhsvist, og polst
dansens reglementerede Afslutning, en Ays, var saa sin
sag, nåar Ungdomsblodet ved en vilter og lossluppen
svingom var kommet ikog . . .
Alvorlige Folk førsogte at faa forbudt polstdansen.
Men det gik ikke, den havde jo i Norden, som andetsteds,
sine ivrigste Dyrkere blandt Hof og Adel. Det er vistnok
spor af striden for og imod polstdansen, naar Tuther
i sin postille indtager sporsmaalet om hvorvidt det er
„synd at danse ved Bryllup, da jo Ordet gaar at mange
synder opstaar af Dans". Tuther svarer herpaa: „Da
det er Tandsens skik at danse, ligesom at indbyde Gjester,
smykke sig, spise, drikke og være glad, saa ser jeg ingen
Grund til at fordomme Dansen i og for sig, men kun
dens Ooermaal, naar den enten vliver utugtig eller over
drives. At der syndes baner Dansen ikke ene skylden for,
thi der syndes ogsaa ved Bordet og i Airken ligervis.
Hvor det da gaar tugtigt til, giver jeg Bryllup hvad Ret
og Brug er og lader dem fremdeles danse"*).
Just da den uregjerligt vilde polstdans var paa sit
hoieste, fortrængtes den af de for omtalte franske Danse,
som rislede ind ogsaa over Norden. Hoffet antog straks
de nye, kunstfulde Danse, der ved sin fornemme Anstand
og sirlighed var scerlig stilkede til at sætte Adelsmærket
paa sine Dyrkere, i Modsætning til polstdansens „vilde,
udresserede Glcrdeshop". Denne sidste blev mere og mere
selve Folkets Dans. Tom Nationaldans gaar den endnu
igjen, bl. a. i sveriges „polstdans", samt i vore norske
Bygders Halling og springdans.
Naar Tip-Top Oldemoder skulde paa Val.
Efter Tudvig den Tid indtog Dansen en altid
storre plads i den bedrestillede Ungdoms Opdragelse.
Det var imidlertid ikke for Moro skyld man dengang
gik paa Danseskole! Under puf og stod og Rap ind’
pidstedes med pedantisk Noiagtighed de Tempo og Danse,
som alle „honette Folks Vorn" maatte kunne. Dansen
Horte, inden de høiere stillede samfundsklasser, til et af
de fornemste selstabstalenter og dannede, som nu, Ung
’) Anført efter Troels lunds „Dannemarks og Norges Historie".
Plastik og Dans.
ignelil pynter sig med Arone paa sit udslagne
Haar og drager afsted.
„Der hun kom til Vorgeled,
Vederdansen den gik derved.
Kongen rakte han Haand fra sig:
ville I, skjsn Jomfru, danse med mig?"
(Af A. l I.)
(Forts.)
URD
dommens selstabelige Fornoielse. Men det var ikke saa
letvindt da som nu at komme over Tcerstelen af det jor
diske paradis, som kaldes en Balsal. Forberedelser og
Undervisning krcevede langt mere Taalmodighed og Tid
end hos vor Tids Ungdom, thi Dansekunsten regnedes
endnu til de „stjonne" videnskaber og maatte ikke læres
bare paa slurv . . .
„Man bor iagttage en cerbar Gang til Dansesalen",
heder det i Forskrifter for god Opforsel fra den Tid.
Naar Damerne vel var komne did, havde de først at hilse
med sin Florshue, derpaa at gjore en Indtrædelseskom
pliment. saa gik de frem til Dansemesteren, for hvem
de ligeledes gjorde sin Aompliment, hvorved burde iagt
tages, at man hver Dag „bytter om Talescrt". Tilsidst
hilstes paa samme anstandsfulde Maade for Aameraterne.
Til Forberedelserne for Damernes vedkommende Horte frem
deles den Ting at hcenge sin Aaabe og Florshue over
stoleryggen; Viften maatte derimod altid beholdes i
Haanden. saa gjaldt det aldrig at glemme nogen af al
den Mangfoldighed af Appendikser, som var uundværlig
for en virkelig Dame: foruden Tommetorklædet, Florshuen
og Hansterne tillige snusdaasen, Tugtefiasten, ofte nok den
lille, sorte Halvmaste o. s. v. Herrerne maatte, som Da»
merne, bytte sko for de gik ind i Balsalen, samt med
bringe stokke med Vaand i. De skulde altid hjælpe Da
merne Aaaberne paa.
Hvad man lærte paa en stig Dansestole? Ikke alene
Dans i almindelig Forstand, men fremfor alt Maaden at
fore sig paa hjemme og i selstab, at hilse, bukke, neie
o. s. v. Aort sagt, Mennesket sik en fuldstændig skole
dressur i alle Omgangslivets Former. Temmelig utroligt
klinger det i vor Tid, at Tip-Top Oldemor maatte kunne
to-tre slags Neiing og Bukking for at være presentabel
i godt selstab!*) Tegemets stillinger inddeltes i fem
„positioner", og „den hvilende positur" havde fem for
skjellige „Momenter". Herrerne havde fem Maader at
haandtere sin Hat paa. Damerne fire slags „Adrettitet"
med Hænderne over Tivet. Med sin vifte havde de ti
Tempo, med Florshuen sire og ligesaa mange med
Aaaben !
saa kommer vi endelig til Ajernen: Indovelsen af
selve Dansene. Mens vor Tip-Top Oldemor i Begyn
delsen af det I,Bde Aarhundrede havde at befæste i sin
Hukommelse og gjengive i sine Bevægelser henved to snes
forskjellige Kvadriller, — cotillon, riZaucion, o.
s. v., slap Tipoldemor i slutningen af samme fra det
med tre Hovedarter: polket. Menuet og Rontradans.
Men saa fandtes der desto flere variationer og Arter af
disse, polketten var enkel og grei nok, Desto vanskeligere
var Menuet og Aontradans. Af den første var der ikke
mindre end ni slags. Aller charmantest var vel maaste
den almindelige lille Hyrde-Menuet, som vi anfører enkelte
Hovedtrcek af her, da den i den senere Tid mere og mere
atter faar fast Fod i Balsalene.
’) Den hsitideligste Art af disse Komplimenter hamger endnu igjen
ved Hilsen paa eller præsentation for kongelige eller andre
hsitstillede Rangspersoner, — specielt ved Hofferne, — Luropa
over, samt ved optrædende Kunstnerinders Hilsen til publikum.
(Ln mindre hsitidsfuld Afart udgjøres af vore norske 3maa
pigers Neiing, - „lysestsbning" — der af tilreisende Udlcrn
dinger noteres som vort Lands kurisseste Skik. (I andre tande
bøier smaapigerne Hovedet til Hilsen, i lighed med de voksne
Damer).
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
