Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vis man gjorde Dem det Tporsmaal, hvad De
mindst kunde undvære i Deres Husholdning,
! vilde vel alle som sn svare: Vand. Tænk
Dem blot, hvor fortvilet raadlos man staar,
naar der pludselig stcenges for vandet, uden
at De iforveien har førsynet Dem med en Beholdning.
Vandets Rolle i Husholdningen falder i to Afdelinger.
Vi trcenger Vand som Rensningsmiddel for os selv, vore
Alæder, vore Rum samt alt Husgeraad, og vi trcenger
Vand ved Tilberedningen af vor 2Nad og som en af vore
Drikke, kort sagt, som et Fodemiddel, vi stal undersoge
begge Tider af denne Tag; men inden vi strider dertil,
vil vi først se rent kemisk paa Vandet.
Altsaa hvad er vand? Et Grundstof eller et sam>
mensat Ttof? Naar De erindrer, at vi i sin Tid har dannet
Vand og opsamlet Draaberne paa et koldt Glas, som
hceldtes over et brændende Tys (se Art. III), saa vil De
ogsaa erindre, at Vandet dannedes af Vandstof og Tur»
stof, som gik i Forbindelse under en sterk varmeudvikling.
Turstoffet blev vi enige om var en farve« og lugtlos Gas,
der fandtes i Tuften, vandstoffet stal jeg derimod nu
presentere for Dem.
vandstof er ogsaa en farvelos og lugtlos Gas. Her
paa Jorden sindes den ikke i fri Tilstand. Derimod er
den en Bestanddel as en utallig Mængde sammensatte
Ttoffer — saaledes har vi alt ncevnt vand; men ogsaa
af alt levende i verden, Planter, Dyr og Mennesker er
vandstof en Bestanddel. De kemiske Forbindelser, vi i
Art. V Horte om, nemlig Hyrerne, indeholder alle vandstof.
Det er en let Tag at fremstille vandstoffet af en Tyre.
Erindre Dem, at Tyrer og Metaller, naar de bringes
sammen, kan gaa i Forbindelse med hinanden og
danne Talte (Art. V). Hver Gang dette ster, saa er det,
saa at sige, paa Bekostning af Tyrens vandstof, der bliver
fri, og som ve kan opsamle. De kan selv gjore Expert’
mentet uden videre Bekostning. Tkaf Dem nogle saakaldte
Reagensror*). Det er smale tynde Glasbeholdere, hvori
man kan koge med Forsigtighed, uden at de springer itu.
Taadanne bruger Aemikerne til sine Forssg; men hust
paa, at De under Opvarmningen maa stadig dreie Glasset
rundt mellem Fingrene, ellers hcender det dog, at det springer.
Tkaf Dem dernæst en liden Tpirituslampe til at koge ved,
og Deres kemiske Apparatsamling er fcerdig. Nu strider
vi til Experimentet.
Tag et Par smaa Tpiger — saadanne har enhver
Husmoder i sin værktsikasse — og hceld Eddike derover.
Eddikesyren er en ret svag Tyre, derfor maa De opvarme
til Aogning. Tag derpaa Roret bort, og De vil se en
kraftig Gasudvikling. Den kemiske proces er nu i Gang,
og det der ster, er folgende: Eddikesyren vil bemægtige
sig Jernet, og der dannes et Talt, som vi kalder eddikesurt
Jern; men samtidig vil vandstoffet boble bort. vi har
her altsaa en vandstofudvikling.
Dette dannede vandstof vil stige tilveirs ud af Glasset,
op i luften. Tcetter De nu et koldt Reagensglas over
det, hvori vandstoffet udvikles, vil De i det kolde faa
samlet lugt. og farvelos fri vandstofgas. De vil frem.
) De faar saadanne f. Gx. hos Chr. Falkenberg i nedre Slotsgade 22.
lidt tzusholdningskemi
Om vand.
vi.
UDR
deles kun se et tomt koldt Reagensglas. Saalænge Ve
holder Glasset med Vunden op, kan jeg fortælle Dem,
at De fremdeles har Deres opsamlede Vandstofgas i Ve«
hold. De kan gaa rundt i Værelset med det uden at miste
det, blot De altid holder Vunden i Veiret. Vender Du
om paa Glasset, er det oieblikkelig vcek, hoit op i tuften.
Det undrer Dem maaske? Forklaringen er let og simpel.
Vandstoffet er lettere end luften; det er det letteste Stof,
vi kjender. De ved maaste, at det er det Stof, hvormed
vi fylder vore luftballoner, og som belinger, at de kan
kan stige i luften og holde sig svcevende i den.
Jo, det er godt og vel, siger De; men bevis nu, at
det er Vandstof, vi saaledes boerer rundt i vort omvendte
Reagensglas. Ogsaa det kan De selv gjore. Stryg en
Tcendstik og hold hen til Mundingen af det omvendte
Reagensglas, saa vil Vandstoffet i Glasset brcrnde med
luftens Surstof til vand. De vil 5) se, at det tsrre
Reagensglas nu sig af de dannede Vanddampe;
De vil snart 2) fole, at det kolde Glas varmes op; og
De vil maaste strax 3) hore et lidet Smceld, idet Forbrcen»
dingen begynder, og samtidig, hvis De staar i Morke og
er rigtig heldig, vil De maaske ogsaa H) se en svag blaalig
Flamme, idet vandstoffet antoendes og brcrnder. Med
lidt Gvelse og Caalmodighed kan De faa meget ud af
blot dette lille Experiment. — Sterkere Syrer vil kunne
forbinde sig med Metallet uden Opvarmning. Hvis De
til Deres Raadighed har f. Ex. lidt Saltsyre eller lidt
Svovlsyre, faar De uden Ophedning en sterk Gasudvikling.
Imidlertid vil De have lagt Merke til, at vi i disse smaa
Vrudstykker af Aemien stadig soger at holde os til saa«
danne Experimenter, hvortil Materialet stedse haves i vort
Eie. Det er jo ikke Meningen at gjore Deres Hjem til
et kemisk laboratorium ; men derimod at interessere Dem
for, hvad der virkelig foregaar for Deres Gine og under
Deres Hænder, naar De fcrrdes i Deres Virksomhed. Vir<
kelig Interesse faar De dog ikke ved at la;se om mine
smaa Lxperimenter, men ved at gjore dem efter.
Nu vel idag har vi altsaa lært Vandets anden Ve«
standdel at kjende. <3r det dog ikke besynderligt, at den
vcedsse, vi kalder Vand, kan spaltes i og opstaar af 2
Gasser. Ved Hjcrlp af en elektrisk Strom kan Remikerne
spalte Vandet i sine to Grundstoffer og opsamle og veie
eller maale disse hver for sig. Saa ofte dette gjøres, vil
man altid sinde den samme Mængde Vandstof og den
samme Mængde Surstof, hvis man spalter en bestemt kjendt
Mængde vand. Med andre Ord der er et fast bestemt
Forhold mellem vandstoffet og Surstoffet i Forbindelsen
vand, og det er det kemiske Vevis for, at vand er et
sammensat Stof og ikke en mekanisk Vlanding. Denne
kemiste lov om de faste Forhold i Forbindelsen gaar igjen
ved alle sammensatte Stoffer og er Vetingelsen for at man
kan beregne Materialet, naar man vil danne nye Stoffer
eller omdanne saadanne, som haves.
Næste Gang gaar vi over til at undersoge Vandets
Rolle i vor Husholdning.
Ugebladet „Hver Bde Dag"s norske Udgave er i disse
Dage gaaet over lil et norsk Aktieselskab. „Hver Bde Dag"
begynder at udkomme som norsk Vlad den 1M Oktober
med Rosenkrantz Johnsen som Redaktsr. Hr. Rosenkrantz
Johnsen er i den Anledning reist til Ajobenhavn, Verlin,
Miinchen og london.
Vor illustrerede presse.
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
