Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 27. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
endeligt Tungsind laa der nu i Blikket fra de
msrke Gine. — Men ogsaa noget andet! —
Tom hun stod der — hsi og rank — alene
ved vinduet og stirred ud i Tt Hansnattens
Dunkelhed — stirred vaa Vaalene rundt om,
der lyste som selve 3wets Eventyr i Tommer
nattens vidunderlige skumring — stirred vaa Ungdom
mens livsglade, overmodige Cek dernede — var der over
hele skikkelsen et j)rcrg af dybt, stille vemod. — Gg
dog, lceste man længre og dybere i disse Gine, — da
stimted man liksom indenfor det vemodige Udtryk, et
andet, som sa, at hun allikevel ikke vilde bytte med dem.
— Nu var det liksom trcengt tilbage — det Udtryk —
det var som om det triste, længselsfulde, higende sik mer
og mer Magten over det. — Det hun saa derute drog
hende mer og mer med sin dunkle, mystiske Glans. —
Ja — hun elsted dette glade 3iv — endnu. — Listed
det at være ung. — Aa, hun var jo endnu ung — af
Aar. — Hun kunde været med dem derute, drukket Tom
merkveldens kislige Fristhed i fulde, dybe Drag — folt
Blodet strsmme rastere gjennem Aarerne, Hjertet banke i
jublende 3ivsglcrde. — Aa hun kjendte det endnu, hvor
dan det var — hun mindtes det alt, dette glade, forvent
ningsfulde Ungdomsliv. — Gg hun var ikke blit trcrt
af det — hun var alligevel med engang lukket ude fra
det, derfor stod det nu saa vidunderlig lokkende for hende.
Tt. Hansaften! For en Alang i det ene
Grd! For en deilig Duft af Blomster og vaar og lyse
Dromme det bar med sig — — — Aajo — hun maatte,
maatte faa lidt af det ogsaa ikveld. — Hurtig stjov
hun vinduet op, bøied sig fremover, som vilde hun suge
til sig ogsaa sin Del af 3ivets tyst — og 3ivets 3yd —
og Tommernattens daarende Duft.
Tom en brusende Bslge slog det imod hende —
Glæden gik hsit derute vaa de grsnne Lnge — Alangen
af Musik — af Tang, af 3atter og glade Raab naadde
ind til hende, som stod der alene — indenfor.
Gg derute — som en Ramme om det urolige, bro
gede Billede — laa den msrke, alvorlige Fjord med Tt.
Hansblussene som store, lokkende 3ygtemcrnd, der vilde ud
til de sorte, nattestille Tkogaaser udenfor.
Ja derute — derute var 3ivet! — Hun rsrte 3ce>
berne, hun hvisted det høiere og høiere, det ene Grd :
— 3ivet
— Va kom der med en Gang et andet Udtryk i de
morke Gine — de blev med et saa underlig lyse — <3n
sagte 3yd fra den anden Aant af Vcrreljet hadde naaet
Ht. Han5nat.
URV
hendes Ore. — Hun lytted et Meblik, lukket saa hurtig
Vinduet og gik stille, paa Taaspidserne didhen. Varsomt
drog hun det hvide Forhceng tilside: — Der i den lille
Vugge laa hendes Gut, hendes egen, deilige lille Gut,
saa lys og frist og sund. Gg saa godt og trygt som
han sov, med den ene bittelille Haand udenfor Vugge
kanten. Varsomt og smt dækkcd hun ham bedre til med
det blode Teppe, sank saa paa Ance ved Vuggen og la
Hodet ind til den. — —
Hvor hadde hun vært henne? — — Hvad vilde
hun derute, mellem dem! Nei, hun Horte ikke til
der mer — hun hadde det som var tusind Gange bedre.
Hvor kunde hun dog — selv blot for et Gieblik — hige
mod deres Glcrde. — — Hu straalte de msrke Gine af
den ommeste Ajærlighed. — Lt varmt, inderligt Tykkestjær
lyste i dem, da hun nu la den blode lille Haand ind til
sin Aind, til sine 3ceber, og hvisted: Hvad er alt det
andet mod dette? — Dette er Avet — 3ivet
Jeg modte dig i Livets vaar,
da Glcrden flammed sterk og ssd;
som da du endnu for mig staar,
skjent du for mig forlcrngst er død.
)eg msdte dig i Livets vaar,
dit Vlik og smil gav sjcrlen Tro,
men ogsaa Haab, jeg aldrig naar,
der tog min Hjertefred og Ro.
Jeg modte dig i Livets vaar,
det var min største Lykkestund —
— du gav mig bare saar i saar
ved hvert et Vrd ifra din Mund.
Vg nu jeg msdte dig idag,
nu Aar har tcrret vore sind;
jeg saa dit kjendte Ansigtsdrag,
men og din blege, blege Rind.
Jeg glemmer som dn staar idag,
jeg ser dit Vlik fra livets vaar,
jeg glemmer alle Smertens Drag,
jeg glemmer alle onde sacir.
Jeg roper paa dit smil, din sang
ifra den Dag du Glæden bod.
leg mindes Moderne hin Gang,
skjsnt du for mig forlcrngst er død.
Gjensyn
Anton G ran hu s.
Maria.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
