Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 27. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stabslss Cone, som overrastede hain og som han kun kunde tilstrive
den kvindelige Offervilligheds Tjælsstyrke.
— Vet er altsaa besluttet at jeg reiser. Na ar — og hvor
hen — Vet maa Ve bestemme.
Jo for, jo bedre. Rent ud jagt, skulde jeg suste, at min
Vror ikke traf Vem mere for Afreisen.
Vet vilde være det bedste for eder begge. <Vg kan jeg hjælpe
Vom med noget, saa ved Ve jeg gjerne gjor det. Hvis Ve behsver
f>enge, saa ... .
— Nei nei! afbrsd hun ham heftig; jeg har alt hvad jeg be
hover. Vet skal Ve ikke tceuke paa eller tale om.
— som Ve vil. Men endnu en Gang, jeg beder Vem saa
varmt og inde.’lig, tro mig — hvis Ve nogensinde trcenger en hjæl
peude H-iand, kald da paa mig, og saa sandt det staar i menneskelig
Magt at hjælpe, vil jeg gjeugjcrlde Vem, hvad Ve uu ofrer.
liun bøiede ydenygt til Tak.
(Forts)
En Varnestudie fra Folkeskolen
an heote John og var Fattigfolks Varn. Han
havde store graabrune, melankolste Gine, som
! laa stjævt; det var hans eneste —
og saa var han altid stidden. Men en ihcerdig,
flittig Gut var han, af dem, som sætter Pris
paa at være snille. John og jeg var rigtig gode Venner,
der var — tiltrods for hans s>kiddenheo — noget lidt
poetist og kunstnerisk ved ham. Han var mufikalst, sang
vakkert og forbausende rent og havde en sjelden hurtig
Opfatning af Melodier og sange. Jeg havde aldrig
noget udestaaende med ham undtagen en Gang, og det er
den, jeg nu vil fortælle om. Enhver, der kjender noget
til skolen, ved af den Mani Barna har for at samle
Villeder. Aan de faa et mellem hvert Blad i tcesebogen,
er de straalende, og jo mere gloende Billederne er des
bedre. Denne Mani havde naturligvis ogsaa min 2den
Alasse, og John var iscer grebet af den. store mer eller
mindre skidne Villeder trued med at sprcenge Bogen hans.
Tilslut sa jeg stop, delte gik ikke, Gutterne blev altfor
distraherte — jeg ogsaa forresten — og nu skulde Villederne
tages ud.
En Dag havde John det svcert travelt med noget
under pulten. Jeg bad ham komme op med det —
det var et ualmindelig stort og pragtfuldt Villede. Jeg
sa, jeg maatte ta det fra ham; han vidste, han havde ikke
3ov til at ha det paa skolen! Han gav mig det meget
modstræbende og saa sur og sint ud. Vi havde 3cesning.
John, der ellers fulgte med som en s>med, sad nu og saa
ret ud med en forurettet Mine. „Fslg med John!" lsd
det strengt ned fra mit ophøiede stade. Jeg kunde lige
saa godt ha sagt det til vceggen. Det ringte i det samme,
jeg lod de andre Gutterne gaa ud; men beholdt John
inde. „Hvorfor folger du ikke med?" Intet svar. „Lr
du sint?" „Ja", han star iat graate. „paa mig?"
„Ja". „Hvorfor?" „Du tog Villedet mit". „Du vidste,
jeg vilde gjore det; det har jeg jo sagt, at hvis Dere nu
havde Villeder i Vogen, tog jeg dem fra Dere". „Jeg
havde mit under Pulten", vi snakked da sammen; men
det ringte, for jeg havde faat snakket nok med ham, han
var fremdeles sint. vi fortsatte med Lcesning. Jeg haabed,
at nu vilde han folge med; men nei, det var der ikke
-^.
URD
tale om. „John!" kom det advarende fra mig; men
uden Resultat. De andre Gutterne blev opmerksomme og
yderst interesserte, de merked — og haabed vist — at dette
bar galt ivei. John sad fremdeles, som om alt dette ikke
vedkom ham. Jeg reiste mig og gik ned til ham med
linealen i gåanden. „John, enten maa du folge med,
eller ogsaa maa jeg slaa dig, jeg kan ikke ha en ulydig
Gut her!" Han blev blodrod, det kjæmped i ham; men
han fulgte ikke med. Da fik han et ordentlig s>lag inde
i Haanden. Jeg vegte i Bogen, hvorlangt vi var kom
met, hans Finger kom op; men fremdeles lidt modstræ
bende. „Forste Gangen, du nu ikke folger med, maa jeg
slaa dig igjen". Han storhulked, men fulgte med. Gm
lidt stilned Graaten, saa saa han op, jo, jeg saa paa ham.
Gm en s>tund saa han op igjen — og pludselig smilte
han et stort lyst smil — nu var han snild.
3aa kom Juleferien. Den første Dagen vi igjen
var samled paa skolen, havde Gutterne en hel
at fortælle. Jeg maatte ta dem en for en. Nogle havde
havt Juletrce selv, andre havde hostet baade her og der
paa Tsndagsstolen og i Togen og — jeg ved ikke hvor.
Lndelig kom Turen til John. Han var merkelig ren og
iført sine bedste Alær — brun Zsmandsbluse med gule
Baand paa. Buksen var rigtignok gammel, men siet ikke
værst den heller. „Nu da John, hvordan har du havt
det?" „Tak bra, jeg har faat en pen Bog om Rsdhcette
af en Jente, vil Dere se den, jeg har tat den med, der er
Bilder i den!" Han straalte, jovist, vilde jeg se den
Den var ogsaa skidden og velbrugt, men med store
gilde Billeder baade af Rsdhcette og Ulven og af Bedste
mor. Jeg beundred den naturligvis. Da brod John ud :
„Dere stal ha den, jeg har tat den med til Dere!"
C, D.
— Men de aandelige Aampe og Brydninger, som
giver sjælelivet vcekst, kan ikke blottes for alles Gine,
uden at den aandelige Vlufcerdighed, der er ligesaa uund
værlig som den legemlige, fordunster og gaar over til
pietistist selvbehag. —
Marie, „pressede Vlomster".
— Oaa Aaabenbaringens store Dag vil Gud vise
dig, hvorledes der ogsaa i den største Tidelse slumrede en
Årlighedens Gave, at ogsaa den største 5 org kun var
det grove Hylster og s>kctt, hvori der gjemtes en sod kostelig
Ajerne, som du nu stal nyde i al Evighed.
Funcke.
— Vg idet hele vort 3iv gaar ud paa, ikke at drage
Nytte af alt, men selv at være til Nytte, ikke at være
lykkelige, men gjore lykkelige, ikke at herske, men at tjene,
ikke at glimre, men at hjælpe andre — ja, da bliver vi
ikke blot verdens salt, men da bliver vi netop derved
tilfredse, lykkelige Mennesker.
— Et sundt legeme er godt, men en sund sjæl —
det er hvad man fremfor alt andet maa bede om. —
Cankeguld.
Ven samme.
(^arlyle.
353
H^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
