Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 3. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) „Aerkrcetidende" for 2Nai staar en Artikel om
Veiledning ved Behandling, hakning og Forsendelse af
Eg. Det kom vel med, for de fleste ved ikke, at det
behoves noget ekstra i en Oatentkasse, da
intet oplyser ved Forsendelserne af saadanne. Rene
Eg er det ssrgeligt lidet af, ialfald her Nord, de fleste
tror det er rent overflodigt at vaste Eg. Det gaar ikke
igjennem skallet svarer de, naar man er saa fri at
grine lidt.
Dette vilde jo rette sig selv, hvis Husmodrene var
lidt ’ nsiere paa det. Men her Nord er Egsalget i en
ssrgelig Forfatning; her betales nu 050 pr. Tylvt for
store og smaa rene og urene om hinanden. Jeg ved
ingen anden Raad end at stille en Appel til enhver Husmor
om at tage sagen i sin Hacmd. Det maatte blive paa
den Maade, at alle, som havde Anledning til det, vilde
holde Hems og ved sit eget Arbeide opmuntre
andre til at folge sit Eksempel. Og har hun først be
gyndt at stelle med disse taknemmelige smaadyr, vil hun
fole 5 stort savn ved et eller andet Tilfælde at
maatte slutte dermed. Dette kan da ikke være noget ned
værdigende Arbeide (hvis noget Arbeide overhovedet er
gaaes herved, paa samme Tid som Hatten sidder meget fastere paa
Hodet ved Hjælp af de brede Kamme.
De elastiske Skrivebaand er rimeligvis en Nyhed for Norge.
De er nylig opfundet af 5. Fibrig i Gsterrige. der har taget patent
paa den udenerkede Opfindelse saavel for Gsterriges som de fleste
andre europcriste staters vedkommende. De elaftiffe Skrivebaand
skal tjene til at lette Haandens Arbeide, hindre skrivekrampe og
hjælpe de skrivende til fra Vsrn af at holde pennen paa den rette
Maade. Vaandet maa ikke være af for haard Gummi; det om»
fatter de fire Fingre der fører pennen, med en særlig tskke af
Vaandet for Tommelfingeren, penneholderen stikkes derpaa ind i
Vaandet, og man sparer paa denne Maade en betydelig Kraft, da
man ikke behsver at holde pennen fast, og Haanden blot har at
dirigere de forskjellige Veocrgelser.
Wl tll Omveielse for enhver Wmr.
tzatteholder
Denne nye Opfindelse egner sig
for alle Slags Hatte, men er særlig
praktiske for Sportshatte. Hattehol»
deren bestaar af to i Klemmer ind»
fattede Kamme, der ved en tskke an»
bragt i den sverste Klemme fæstes
til Indersiden af Hatten. Idet man
sætter Hatten paa Hodet, flyves Kam
mene ned i Haaret, og Hatten sidder
fast. Den kjedelige Hattenaal, der
sdelægger saavel Straa» som Filthatte,
for ikke at tale om Hattepynten, und»
Ftrivebaand.
praktisk Raadgiver<
URD
det). Hvis Interessen blev saa almindelig, som den burde
være, vilde det ikke vare længe, forend vi kunde cegfode
os selv, og ikke nok hermed, men der vilde komme mangen
en liden skilling ind, der hvor det stellcs ordentlig, som
kunde være god at tage med i mange af de tusinde Hjem
rundt omkring.
Dette er en saa stor sag, saa liden og übetydelig den
end ser ud, men det er ogsaa en Oligt for os Avinder
at være med her, da vi ved vort Arbeide kan standse Ind»
førselen af alle de fremmede Eg, som nu oversvømmer
vort Tand.
Dette er strevet med de nordligere Forhold for Gie.
Jeg ved jo, at sydpaa er det gaaet betydelig frem med
Honsehold.
saa lad det siges en Gang til:
Alle, som har Anledning til det, hold Hons (og det
er mange flere, end de som nu gjor det). Gg hvis du
ikke kan det, saa kjob Eg efter Vægt ; det vil opmuntre
andre til at holde gode Varer og fode dem godt. Ajob
aldrig smudsige Eg, men betal nogle Gre mere til dem,
som kommer med mere rene, pene Eg, du har jo de
Grene igjen i Varen. Gg fremforalt, kjob aldrig uden
landsk Vare, der hvor vi kan faa af vore egne.
Gg drik heller ikke mer end hsist nødvendigt. Hust, Maven
trcrnger Hvile for at samle Krcefter til næste Maaltid. Drikker du
Chokolade og spiser Kage for Middagen f. Lks., saa bruger du op
de førstjellige Safter, som dine Fordsielsesorganer saa hsilig trcrnger,
om din Middagsmad stal blive udnyttet paa bedste Maade. Fslgen
er, at Maven bliver overanstrengt og at Kjertlerne maa afgive for
meget Stof — din Fordsielse vil slappes, med andre Grd:
Glem ilke, at det er lettere at sdelcrgge en god Mave end at
reparere en siet. M. Fl.
Der gives sikkerlig ingen vakrere og billigere prydelse end friste
Vlomster. Hvor indbydende er det f. Eks. ikke at se en Vuket friste
Vlomster paa et dcrkket Vord, og hvor forfristende at komme ind i
et Soveværelse hvor Vlomsterduften siaar en imøde fra hver en Krog!
Gm Sommeren falder det jo som oftest heller ikke vanskelig at
smykke Hus og Hjem med disse duftende prydelser; men „alle Vlom»
ster visner", og i den varme Aarstid visner de ogsaa hurtig, derfor
gjcrlder det at finde paa Midler til at bevare dem lcrngere friste.
Saaledes stal det t. Lks. være bra at stjære Stcrngelen over paa
Skraa og nu og da afstjære det nederste Stykke af den, saa den
friste Saft paany kommer i Versring med vandet. Ln bekjendt
Sag er det ogsaa, at Vlomster der er plukket om Morgenen, holder
sig lcrngere friske, end Vlomster som er plukket senere paa Dagen.
Ln anden Maade hvorved Vlomster kan bevares lcrngere friske, er
følgende : Man fylder vasen eller lardinisren med almindelig hvid
Skuresand, hcrlder det friske vand over og stikker hver enkelt Vlomst
ned i Sandet. Daglig fugtet bevirker Sandet, at Vlomsterne stadig
bliver tilført det passende Kvantum vand — aldrig for meget eller
for lidet — samt forhindrer, at vandet bedcrrves. Gm vinteren
bevares Vlomsterne Icrnge friske ved at man henscrtter dem i et temperert,
snarere koldt end varmt Vcrrelse. Vlomster der er stukket paa Staaltraad
— desværre saa almindelig med de Vlomster der kammer fra Gartneren
— bevares bedst fra at visne ved at lcrgges paa en Tallerken eller
i et Vlomfterfad, der iforveien er bedcrkket med et Klcrde fugtet i
vand. Det siger sig selv, at Klcrdet nu og da maa fugtes paa nyt,
og at Vlomsterne fra Tid til anden maa oversprsites med friskt
vand. De vil ogsaa holde sig lænare ved vinduet, end om de bliver
hensat et Sted inde i Vcrrelset.
Solbakken, 20—7—93.
Spis ikke i Mide.
Friste Vlomstee.
(L. H. i Tidsskrift for Fjcrrlr«llvl).
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
