Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 10. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun fsler, at slipper hun Taget der, om saa bare i den ene,
er hun fcerdig med „livet". Derfor har til alle Tider Hacibet og
Troen sit urokkelige Hoiscede i hendes Gine, og Kjærligheden er
sjælen i hendes Legeme. — Vg — Elinene er vel sjælens speil?
— Ja, om saa Skuffelserne kommer vceltende som Fjeldstred, hnn
parerer dem dog varlig tilside, med sine 2 Kjcemper. —
Vg er det rent umulig mangen Gang, det, „Hjemmet", pre
senterer, übeskrivelig umulig — trods alle hendes Raad, Vonner,
ja Graad; — da sætter huu sig stille ned — Gud er jo den samme
i Fremtid som han var i Fortid. — Hun tænker uvilkaarlig tilbage,
tilbage til sin Varndom; pludselig mindes hun den lille
Fortælling i sin første læsebog, „Guldbrand i Lien". Hun mindes,
hvor tosset, ligegyldig hnn dengang syntes „Guldbrands Kone" var;
men nu, nu? Hun faar stig lyst til at Icese det lille Folkeeventyr
igjen — sinder frem lillegnis læsebog, ser og hører endnu engang
paa „Guldbrand og Konen hans", — og lægger Vogen paa sin
plads, fuld af Agtelse for „Guldbrands Kone".
styrket og glad fsler hun Haabet, Troen, Kjærligheden og —
Klogskaben i denne lille simple Fortælling.
Mamma gaar hen og gjor ligesaa, tænkende i sit stille sind:
Kommer der ikke netop „1.00 Daler ftaa Kistebnnden" for mig og
min „Guldbrand" og Vsrn, saa taber dog ikte „Hjemmet", Fami
lien, sin dyreste skat: Freden. Vg i Freden maa Hjemmets Fak
torer: Haabet, Troen og Kjærligheden vinde frem og trives —
kan ikke dødes der, — de maa, trods alle storme, nu og da skyde
Vlomster og boere Frugt, — for Vsrnene, for pappa og for Mamma,
ja, kanske for nogle Medenennesker med I
A. w. R.
ved at gjennemgaa alle disse vakre Besvarelser i
„Urd" paa dette for os Hustruer saa grundvigtige spsrsmaal maa
jeg holde fast ved min første Tanke: saa vanskelig vil det her vise
sig at finde et Svar, som træffer alle Hjem. — Hvad hidtil er
skrevet, kan have sin store Vetydning, — jeg vil faa tov at tage
alle disse skjonne Tanker og Regler, binde dem sammen i en stilfuld
° Hvordan man stal finde ud om et Vcrrelse er fugtigt. Det
hcender ofte, at man tror det er fugtigt i et værelse, uden at man
dog kan være vis paa at det er saa. Dette kan man imidlertid
komme paa spor efter ved følgende Fremgangsmaade: Man veier
nsie en Del nybrændt og finmalt Kalk, der saa anbringes i ved
kommende værelse. , Efter et Dogn veies Kalken paany, og om
Tyngden da er sget med mere end en procent, bør værelset ikke
beboes — heller ikke bor det være noget Gpbevarelsessted for Fsde>
midler — førend Fugtigheden paa en eller anden Maade er fjernet.
Etsing paa Mansjeltnapper 0. l. Vm man paa Mansjetknap
per eller andre Gjenstande med glat Overstade af Metal, Ven, perle
mor e. I. snsker at indetse et Monster eller Monogram, er dette et
meget let stylke Arbeide. Knappen overdrages med et tyndt Lag
voks, hvorpaa Monstret tegnes, hvorefter man med en Etsnaal eller
anden spids Naal raderer alle Monstret» linjer i vokset, saa disse
ligger ganske klare. Derpaa blandes 8 Dele salpetersurt sslvoxyd
i Dele vand, og i denne vceske nedlægges den
voksede Gjenstand fra til 5 Time. Naar den er optaget, skylles
den i rent vand og torres førsigtig med Trcrkpapir. Lfter et par
Timers Forløb fjernes vokset med Terpentin — det maa ikle smeltes
— og den etsede Gjenstand ligger i solen eller i Dagslyset — 2
Dage. Etsningen bliver da sort. vil man have Monstret i Guld
eller sslv, tages Guldklorid eller platinakloiid i stedet for lapis
inlernalis. En Knap af Ven med Monogram i Guldetsning er
ganske vakker.
De grsnne Tomaters Anvendelse er her hjemme meget lidet
kjendt. Dette er saameget ssrgeligere, som grsnne Tomater afgiver
det deiligste syltetsi ide førsljelligste Variationer. Der gives faa
Haveeiere, som ikke med et nogenlunde Held kan dyrke Tomaten —
til eget Vehov.
Handeløgartner Eltzholtz, Danmark, har skrevet en liden piece,
som heder: „Udførlig Anvisning til Tomatplantens Dyrkning og
Frugternes Anvendelse". Af denne skal noteres enkelte Vpstnfter
om syltning af gronne Tomater. Det maa forudskikkes, at Toma
terne maa have den glansfulde ikke malte gronne Farve (fuld
voksne).
sodt syltede: pund sulter til et puud Frugt og tilsættes
lidt stsdt Ingefcer.
XXIII.
Tomater.
praktisk Raadgiver<
URD
Vuket, omvikle deune med et sterkt Forstaaelsens Vaand og saa i al
Beskedenhed anbringe den i de mange komfortable Hjem, hvor den
passer bedst og til enhver Tio tar sig smnkt ud — der, hvor der er
sommersol og Overstod nok — der, hvor Dannelsen er paa Hside
trinet og savn udelukket — ja i saadcmne Hjem kan det vel i Re
gelen ikke falde saa vanskeligt at gjore det lyst og godt for Mand
og Vsrn — det vil da sige for dem. som i vor udadvendte Tid
foler sig modtagelige for lun, hjemlig Hygge og har fuld Forstaa
else af den Rigdom, de eier i sit Hjem. —
Men saa kommer vi til disse „tusiude Hjem", hvor det ser
lukket og stcengt ud, naar der kan være tale om Krav til Midlerne
– disse Hjem, hvor Ms.ket ruger i den daglige „Kamp for Til
værelsen", uden Haab — nden solstreif — bare, bare
Dog — kanste netop her hun — Hustruen — eier Vetingelser for
at Isse sin store Opgave, — idet hun i sin Fcerd minder om den
personificerede linea-Vlomst, der har sin Pragt og rige Duft idet
stille, stjulte liv - oq — kanste netop her spørgsmaalet ofte vaagner:
Hvad kan og stal vi evne her ligeooerfor vore Mænd og Vsrn ?
Vg den Almagts Gud, son: selv har indstiftet Hjemmet, han
har jo ogsaa i sit Ord sagt: „Værer hverandres Vyrder!" Han
vil heller ikke stcenge for nogen Hustru, hsi eller lav, rig til Over
flod eller fattig til vemod, men vil ganske vist, at vi som Hnstrncr
stal og maa ofre os selv helt og fuldt paa Hjemmets Alter i Kjær
lighed og Troskab enhver eftsr de Forholde, Gud har stillet os i
og efter de Evner og det Pund, os er givet.
Er vi Hustruer helt „hjemme" i vort Hjem, stal ingen Mand
og Vsrn kunne trcrnge noget mere her I — For nylig hørte jeg en
lykkelig Vrndgom sige disse deilige, hjertevarme Ord om sin unge
Vrud: „Med hende flytter solen ind i mit Hjem!" Mange har
vel sagt samme skjonne Ord og kanste allerede i livets Morgen
kommet til Vevidsthed om en fslbar Knlde i Hjemmet. — Ak, om
bare vore Mænd vilde lig hin Viogenes ofre lidt mere Tid til at
sidde ned, rigtignok ikke i Tønden, men i Hjemmet og der i fnldt
Maal lade solen stinne paa sig.
liv. — Thr sand 3.
ssde og snre grsnne Tomater. skp. Tomater, H
potter smaa hvide tsg, l. Dusiu gron peber, pcegl salt, l, pcegl
snkker, 5 spiseske Nelliker, 1. Dus. Allehacmde og ». stcmg Kanel,
skjær Tomaterne itn og lad dem ftaa Timer med saltet. Der»
paa afsies de og vandet slaaes bort. Kom alle Ingredienserne til
ligemed H potter Eddike i og lad det faa et Opkog, hvorefter dct
tommes i Krukker og tilbindes.
syltede Tomater: De fuldvoksne, men grsnne Tomater
aftsrres med Klæde, hvorefter de strcelles meget tyndt; derpaa koges
de med en liden Tilscetning af salt (saa meget, som bruges til
saltning af en suppe) ; de toges til de er more, dog ikke itu. Der
efter hceldes vandet af Frugterue, de større skjæres i H, de mindre
i 2 stykker, og Icegges i et Dsrstag eller en sigte, hvori de henstaar
til næste Dag. De tcmmes saa i Krukker og man laver en sirup
af Eddike og vand i Forholdet 3 pcegle Eddike og 2 pcegle vand
med Tilscetning af sukker efter smag; dette koges 1/2 Time og
stummes, hvorefter det hceldes varmt paa Frugterne i Krukken, som
saa henstaar i 8 Dage. Det hele hceldes da i cn Gryde og gives
et Opkog, og Frugterne optages nu i et Dorslag, medeus saften
koges for sig selv endnu Time og stummes; samtidig tllsættes
lidt Kauel og hele Nelliker iudbundne i en Kind, og der tommes
mere sukker efter Vehag. Frugten tommes atter i Krnkker og saften
hceldes varm over; de henstaar til næste Dag og tilbindes med per
gamentpapir. Dette er et delikat og billigt syltetoi. — Flere Op
skrifter findes desuden ogsaa i Mangors Kogebog. Grsnne Tomater
kan ogsaa syltes lig valnsdder og Reineclauder.
M.
Naar Kjsdpslser stal koges, tager man saa meget vand i en
Gryde med tcetstuttende laag, at det kan staa godt over pslserne.
vandet bringes i stærkeste Kog; derpaa lægges pslserne i, laaget
sceltes paa og Gryden lsftes af )lden. Vm et Kvarter eller tyve
Minnter er pslserne passe kogt, og alle er hele.
V. V.
Nåar man er i Forlegenhed for en Efterret eller har liden Tid
til at tilberede en saadan, kan man tage lidt Ztikkelsbcrrsyltetsi i
en vase, ved siden af serverer man godt ristet Fladbrsd og Melk.
5yltetsiet og Vridet blander man paa fin Tallerken, og man har
den behageligste Ret man kan onske sig.
Kt toge Ajsdpslser.
En lewindt Dessert.
377
V. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
