Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 24. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
af Roms beromte Malerier og Villedhuggerarbeider fceng
slede min Gpmerkfomhed.
Altid maatte jeg betragte disse Fotografier og lade
Originalerne passere Revue for mine Tanker; men oftest
dvcrlede mit Gie ved det yndige unge pigeansigt, som
man ser i enhver Aunsthandel.
Vette var Villedet af Veatrice Tenci malet af Guido
Reni.
Renæssancens Guldalder var snart tilende. De kunst
elskende paver havde spredt Glans og pragt over Rom,
tilkaldt Kunstnere og ladet dem reise de pragtfulde Airker
og Alostre, der for stedse gjor deres Navne beromte, og
ladet andre Mestre pryde dem med sine udsdelige Verker.
Men samtidig var Fordærvelsen større end nogensinde, og
Gdselhed, pragtsyge og Usædelighed bredte sig over den
hele By. — I disse Cider (Aaret fodtes Veatrice.
Hun syntes fra Barndommen af bestemt for en glimrende
skjcrbne, tilhorende en af Roms mægtigste Familier og
omgiven af Rigdom og Magt. Trods Tidernes For.
dærvelse havde hun ogsaa bevaret sit Hinds Renhed og
Fromhed og indtog i Tekstenaarsalderen alle ved sin blan
dende Tkjsnhed og Ynde. Men ulykkeligvis besad hun
en Fader, der ifolge samtidens Beretninger forenede i sig
alle de Egenskaber, som vi kjender fra en Aaligula eller
en Nero. Ven ryggeslose Grev Francesco Tenci havde
gjort sig styldig i de ffjamdigste Udffeielser, ja var endog
bleven anklaget for at have ladet sine egne to ssnncr
snigmyrde, da de havde anssgt paven om hans Beskyt»
telse for Faderens Mishandling. Venne Anklage havde
han dog ved store Bestikkelser til Vommerne førstaaet at
sno sig fra, uagtet alle var overbevist om, at han var
den grufulde Gjerningsmand. Imidlertid fortsatte Grev
Francesco sit vilde Av, medens Mishandlingerne mod
hans Hustru og de to yngste Born antog et mere og mere
afskyeligt prcrg. Især rettedes disse mod Veatrice, hvis
straalende Tkjonhed netop havde udfoldet sig.
Va hun trods alle Mishandlinger ikke vilde give efter
for hans Fristelser, lod han hende i lamgere Tid inde«
spcerre, ja førsogte endog en Vag i sit Raseri at kvcele hende.
Vreven til det yderste af dette Umenneske, besluttede
Moderen og Vroderen sig, som man paastod, til det sidste
voldsomme skridt for at redde den ulykkelige unge pige.
Grev Francesco blev fundet død udenfor sit s>lot, og da
Morderen paastod at være betalt derfor af den Myrdedes
Familie, blev Moderen og Vsrnene famgslede. 3>in An
klage tog dog Morderen senere tilbage og vedblev at be
vidne deres Uskyldighed, indtil pinebamkens Avaler gjorde
ende paa hans tiv.
pint paa samme Maade aftvang man ogsaa snart
Moderen og Vroderen en Tilstaaelse, men Veatrice ud
holdt alle Torturens Rcedsler med et Mod, der minder
om de første kristne Tiders jomfruelige Martyrer. Va
hun heller ikke for Vommeren vilde blotte sin Faders
s>kam og fortiede Tagens sande Tammenhamg, blev hun
lilsidst dsmt, uagtet den beromte Advokat Farinaccios
glimrende Forsvar. Pave Tlemens den 8, som nok ogsaa
folte sig overbevist om hendes Uffyld, havde taget stor
URV
Vel i processen. Men da Vommerne erklærede hende
styldig, vovede han ikke at lade Vommen tilbagekalde.
Han fandt at burde statuere et Eksempel, da Forbrydelserne
i Rom tog mere og mere Gverhaand. I den Tid pro
cessen havde staaet paa, havde ikke mindre end to Fader
mord fundet Tted inden Roms Mure.
Hele Vinteren havde den unge pige været indespærret
i det morke, raa Ttenfamgsel under Engelsborg, hvor
hverken Vagens 3ys eller Menneskenes stemme nogensinde
naaede hen.
Ven september fandt Henrettelsen Tted
paa Piazza ponte di s>. Angelo. Moderen og Vatteren
blev henrettet, medens Vroderen blev revet itu med glo
ende Tamger.
Va Vsddelen bandt Beatrices Hamder, raabte hun :
„Velkommen er Baandenel Ve binder nok kegemet til
Ttraf, men befrir Tjcrlen til den evige Glans I" presten
viste hendes Hoved frem for Mængden med de Grd :
„Her ser I Hovedet af en romersk patricierinde, en Mar
tyr for sin Tkjonhed".
Aandelss havde den tæt sammenpakkede Mamgde,
som indtil det sidste haabede paa den pavelige Venaadelse,
overværet det rædsomme skuespil, men nu brod Fortvilelsen
og Raseriet los. Vildt stormede skarerne mod skafottet,
den ene styrtede over den anden, og inden Gendarmerne
havde ryddet pladsen, var Gaderne bedækket af besvimede
og drcebte Mamd og Avinder. Mange blev baarne bort
i Arampe, og ikke faa mistede Forstanden for stedse.
Veatrice Tenci var da 20 Aar gammel. Familien
Tencis store Eiendomme overdrog pave Paul 5.
til sin egen Tlegt, Vorgeserne.
Ven beromteMaler Guido Reni, som dengangvar20 Aar
gammel, var tilstede ved Henrettelsen, og Tynet af den unge
pige paa hendes sidste Gang gjorde et saa uudsletteligt
Indtryk paa ham, at han her stabte sit første og mest
sjcrlfulde Verk, Veatrice Tencis Villed, som nu horer til
Vertereni Galleriets største skatte. Ven Tiltrækningskraft,
som dette i utallige Aopier udbredte Villed endnu indover,
er en Gjenklang af den Tindsbevægelse, som greb Maleren
ved Tynet af Veatrice paa hendes Vandring til skafottet,
og hvorefter han gik hjem og forevigede det yndige
Ansigt.
Hovedet er ydenygt kastet noget tilbage, den skjonne
pande træder frit frem under det turbanlignende hvide
Hovedbaand, og Trcrkkene er af den cedleste Form.
Ve glinsende guldgule fokker falder blodt ned paa den
hvide Vurnus, der omslynger Arme og skuldre i stjonne
Folder. Ve dybblaa Gine og den sine Mund forkynder
den dybe Torg, som fra Haabloshed nu har forvandlet
sig til stille Hengivelse.
m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
