Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 24. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eg har altid havt scerlig Interesse for «egyptiske
Mumier. I Muscrerne maa jeg lange Tider
staa og betragte de gamle døde, som hviler der
i sine (lieder- og sykomorehylstre. Uendelig cer«
værdige og fantastiste er de med farvede eller for
gyldte Negle paa Hænderne og endnu med Haar paa
Hovedet. Taaledes har de trodset Aartusinders odelceg-
gende Magt. Maa man ikke studse over den videnstab,
som allerede i den gamle Tid har været mægtig til at
bevare dode legemer mod Tilintetgjørelse, en Hemmelighed,
som vor civiliserede Tid tildels har tabt. Forsog paa at
gjensinde den er dog gjort, men tildels med uheldige Re
sultater. De fleste Balsameringsmetoder er ufuldstændige,
legemerne blir sorte eller gronlige og vækker nærmest
Modbydelighed.
Italieneren Segato ofrede utrætteligt Arbeide og Ud»
holdenhed paa at udforske Mumiernes Hemmelighed. Han
gjorde Studiereiser til Afrika, sogte efter lig, der paa
naturlig Maade var vedligeholdte i den brændende Or
kensand, og satte baade Helbred og Formue til for sin
videnstabs Skyld. Men Fædrelandet skattede ikke stort
hans Opdagelser. Han dode i Fattigdom og tog sin Hem»
melighed med i Graven.
Vi vil haabe, at det samme ikke maa blive Tilfældet
med Lsisio Marini, en sardinsk lcege, der har vakt stor
Opsigt i den videnskabelige verden. Han har paa en saa
storartet Maade førstaaet at bevare legemer efter Døden,
at Mumierne, ialfald hvad Udseendet angaar, er at regne
som Nat mod Dag i Sammenligning med, hvad man kan
faa se i hans Aunstsamling.
Her er ligene ikke fortsrket og visnet, men som levende
i Farve og Form og har i over HO Aar vedligeholdt sig
uden mindste Forandring. Ikke et Snit, ikke en Fordybning
sindes i legemet, Aonserveringsmethoden bestaar blot i
forskjellige Slags Bad, hvis Sammensætning er vr.
Marinis store Hemmelighed. Forst bringes det dode
legeme i en Seighedstilstand, dernæst gjores det stenhaardt
dg tilsidst, og det er det vidunderligste, faar det tilbage
sin oprindelige Smidighed, Blodhed og naturlige Farve.
Hvilken stor Betydning Marinis Opfindelse kan have for
Tegemet efter Døden.
(Frit efter Nevue 6es Nevu«B.)
Marinis Gave til Napoleon 111.
UDR
verden, siger sig selv. I Medicinens Tjeneste f. Eks.
vil den være til stor Hjælp for Undervisningen, idet far
lige Operationer kan udfores og studeres i god Ro, og
paa de medicinske Musceer, hvor ellers Gjenstandens er
af voks, der let blir blodt og forandret, vil den blive af
uvurderlig Betydning.
Marini kan torre og igjen blsdgjøre dode legemødele
flere Gange. Han vakte Napoleon Ills høieste Beundring
ved at bringe en tsrret cegyptist Mumiehaand tilbage til
dens oprindelige Blsdhed og Udseende. <3n Mumiefod
blev ligeledes gjort saa blod, at Aeiserens lcege, Nclaton,
kort Tid efter kunde foretage Indsproitning i Aarerne og
Operation af Stortaamustelen, hvilket ved almindelig Bal
samering vilde have været umulig paa Grund af Salte,
som danner sig i vcevene. Foden findes i I)r. Marinis
Samling tilligemed Nelatons egenhændige Bekræftelse af
Faktum. En Mængde fremragende videnskabsmand har
skriftlig bevidnet de vidundere, som de har set udfort af
Marini.
Napoleon 111 fik af ham til Gave en merkelig
Geridon, et lidet Bord. Midtpartiet er en Mennestefod
omgivet af en liden Arans af Firklsvere dannede af en Men
neskehjerne. Om denne sire Mosaikpartier af Mennesters
og Dyrs Galde i forskjellige Farvetoner og i Hjsrnerne
fire førstenede Mennesteoren. „De stal hore Aritiken over
mitverk,naar jeg ikke selv er tilstede", stal Marini dengang
have sagt. Der existerer ogsaa en Medaillon, arbeidet af
Garibaldis Blod, det Blod Helten udgjsd ved Aspromonte.
Alt dette har en pikant og uhyggelig Interesse, men
det, som er ligetil sublimt, og som forekommer os over
menneskelig og gjor Opfinderen storst 2Ere, er, naar han
efter mange Aars Forløb viser os dode legemer i deres
oprindelige Skjsnhed, Farve og Fristhed. Og disse le
gemer giver ikke det mindste Indtryk af at være dode.
Jeg glemmer aldrig en liden Oige, balsameret af
Marini. Endnu saa mange Aar efter ser lille Marie
ud som om hun ligger og sover ssdt. Ansigtet er friskt
og barnligt, men kanste lidt blegt mod de brune Aroller
og den hvide Ajole. (Se Billedet nedenfor).
Mange andre sover paa samme Maade uforandrede
paa Neapels Airkegaard, takket være Marinis Aunst.
Jeg vil ikke opregne alle deres Navne, som af ham er
blevne bevarede gjennem Tiderne. Hans sidste Storverk er
AardinalGuglielmo San Felices Balsamering, som blev fuld
fort paa fire Dage. Det milde Smil, som vandt Neapoli
tanernes Hjerter, naar han loftede Haanden til velsignelse,
sees fremdeles i den dodes Ansigt tilligemed et saa rent
og ophoiet Udtryk, at det er, som om man saa en af de
gamle Helgener hvile ud efter sit lange Dagverk i Men
neskehedens Tjeneste.
De største lærde har übetinget tilkjendt vr. Marini
395
!
! ,,— "" !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
