Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 1. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vet bar Udenpaaskriften: „Fra Duen til Vrnen"; dette
var altsaa de Navne de to Majestæter bencrvnte hverandre
med i sine Aorrespondencer. I de sidste Aar af den ulyk
kelige Aonges levetid taalte han ingen i sin Nærhed
uden Keiserinde Elisabeth.
Alle disse Tidelser og 5orger var imidlertid intet mod
den store 5org der rammede hende ved hendes eneste 5ons
sorgelige Dod. Der bler altid sagt, at Elisabeth og Rudolf
mere var som Bror og 5oster end Mor og 5em. Med
den inderligste Ajærlighed var de bundet til hinanden, og
den dybe smerte for ikke at sige vilde Fortvilelse der greb
Aeiserinden, da hun saa den haabefulde unge f)rins, hendes
Alderdoms Trost og (sentret for alle hendes Forhaabninger,
ligge kold og stiv med Dodens stempel paa sin Aande,
kan ikke beffrives. Fra det Gieblik har man aldrig set
hende le; knapt et 5mil har opklaret de sorgmodige Crcek.
Tiv har Aeiserinden til
bragt dels paa Reiser
dels paa blottet Achil
leon paa Aorfu, det
vidunderligstjonneAor
fu, hvor Keiserinden
lod opfore det bersmte
INindesmerke for sin
yndlingsdigter
blottet INiramare, som
for var hendes kjcrreste
Opholdsted, mindede
for meget om Tonnen;
hun orkede ikke at op
holde sig der.
Aeiserinde Elisabeth
tilbragt mangen Dag
med i Tankerne at lade
forrige Tider passere
Revy. Naar alle slot-
tets Indvaanere havde trukket sig tilbage til sine Væ
relser, naar Aftenens skygger bredte sig over Tandskabet,
og blot Maanen og stjernerne kastede sit blege skin
over Jorden, da kunde man se den keiserlige Dame
mellem Havens Trcer og Buste. Alædt i en msrk,
tcetsiuttende Dragt med et sort slsr over Hodet vand
rede hun henad den store Aarks Terrasser og stier,
indtil hun naaede det stjønne Monument hun paa den
yndigste f)let i Haven havde ladet reise til Minde om
sin ssn. Her, foran det kolde M’mdesmerke, paa hvis
sokkel en Engel af Marmor strækker sin høire Haand
bestyttende ud over Medallionen, der gjengiver den af
dsdes Trcek, kunde hun staa stille, maallos, i taus Be
tragtning, glemmende alt, Nutid og Fremtid, for den For
tid dette Billede rullede op for hendes indre Blik.
Gg saa endtes hendes Dage ved en Morders Haand!
stille og übemerket havde hun henlevet sine sidste Aar;
nu graat hele Verden ved hendes Baare. 3>tille og übe
merket havde hun gjort sit Indtog i Genf; under Klokke
klang og Trompetstralo drog hun derfra igjen til sit Hjem
med Dobbeltkronens Glans forhøiet af Martyrkronens
Tkjsnhed.
De sidste Aar af sit
Her paa Aorfu har
Slottet Ntiramare.
UVR
athe gik speidende fra vogn til vogn, fulgt af sin led
sagerinde. Endelig stansede hun med et glad Udrcmb
ved den sidste, fra hvilken en crldre Kvinde i en srem
, med og usedvanlig Dragt var ifcrrd med at stige nd;
hun havde med sig en liden Vige vaa seks-syv Aar.
— saa er I deri udraabte hun paa engelsk; jeg
begyndte at blive ræd for at I ikke var med. hvor
ledes har min lille Rose det? er min yndling svært medtaget af Reisen?
— Ja det har været
en besvcerlig Tur for Var-
En halo Time senere
gjenfinder vi det lille sel»
stab i Fru Lagers Hjem ved Tjarhofsgatan.
For kort Tid siden havde en liden Arv forbedret den fattige
Enkes Kaar, og Henrik, hendes poetiske unge ssn, var en Vag kom
met hjem og havde stolt og frydefuld fortalt hende, at hans Principal
havde lagt paa tonnen og forfremmet ham til første Mand for den
udenlandste Korrespondance. Ve var flyttet ned fra den trange
Kvistleilighed til første Etage i samme Hus, og her havde Fru la
ger nogen faa logerende.
Kathe havde valgt dette afsidesliggende sted til sin lille pige
og Miss Vly, hendes engelske Vonne, dels fordi hun her oftere kunde
bessge sit Varn uden at behsve at frygte for Opdagelse, og dels
fordi Henrik lager skulde være Vårnets lærer i svensk, og hendes Tolk
naar han var hjemme fra Rontoret.
Vet var unegtelig et dristigt vovestykke af hende at lade disse
to komme til Stockholm, og hun indsaa det tilfulde. Men hendes
sterke længsel efter Varnet havde tilfidst beseiret alle Vetænkclig
heder, og hun haabede ved sin sluhed at stulle forekomme enhver
Mistanke.
Maaste et lykkeligt Tilfælde engang stulde gjøre det muligt for
hende at kunne tage Rose til sig — Grev stjcirne var jo en gam
mel Mand — hendes vilje var hans — naar bare ikke sonja —
— her stansede hendes Tanke.
Ja, naar bare ikke sonja . . . . l som saa ofte. ofte for stil
lede dette Navn sig hindrende i veien for hendes planer. Hun
knyttede Haanden, og vanden farvedes af en vredesrsdene.
Men nei, hun maatte skynde sig tilbage, forat hun kunde være
hjemme inden hendes tidlige Udflugt blev opdaget. Rose sov alt i
sin lMe seng, Miss Vly ordnede Tsiet, og Fru lager betragtede
Rampen om Rjserlighed
Af Johan Nordling.
Autorisert Overscrttelse.
Honja
eller
(Fortsættelse).
Eftertryk forbydes.
net, svarte den fremmede i
en starp Tone. I den
Alder bor man faa ligge i
Fred i sin seng om Nat
ten.
Kathe tog den lille
vige i sine Arme. Varnet
var saa søvnig at det knapt
kunde lsfte Menlaagene,
og besvarte hendes Tiltale
kun med et lidet Gjesp.
Men Kathe lsftede 3lsret
fra Vårnets Ansigt og be
dækkede del med Kys.
Min stakkars lille ynd
ling ; nu stal du rigtig faa
hvile. vi kjsrer straks
hjem til den snille Fru
lager, som har gjort istand
hyggeligeværelser til Vere.
Kjender du igjen din stygge
Mama, som du ikke har
set paa et helt Aar? Her
efter stal vi være meget
sammen — ja meget ofte
sammen.
401
4 ’V"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
