Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 8. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
Esrom sjo til Noddebo, Esrom Aloster og andre sevær
dige steder, og naar Veiret var daarligt tumlede de unge
sig i Auppelsalen, kastede Madratser paa Gulvet og foretog
de dristigste sprang og Araftovelser.
I faa Aongehuse har den übundne Glcrde havt et
saa frit spillerum som det danske; men fra faa Konge
huse er der vel ogsaa udgaat saa mange sunde, gode,
hjertevarme og lykkelige Mennester.
I alt dette Av, i al denne Glcrde var Dronning
Touise Tjcrlen. Varmhjertet og lys, med et aabent Blik
for alle Ungdommens Tcengsier og Folelser, men med en
bestemt og viljefast Gptræden samlede hun alle om sig
og holdt alle Traade i sin. Haand. Hun var s>olen i
Aredsen; hun var den kloge Raadgiver der altid vidste
Udvei. Og ikke blot Ssrn, ogsaa Mand og Folk stottede
sig til hende; thi „Europas svigermor" var først og fremst
sit eget Folks Mor.
Hun er borte nu, den crdle, varmhjertede Avinde;
Mand og Born og Vorneborn graater ved hendes Baare.
Men de gaar ikke trøsteslose bort fra den. Naar Taaren
er torret paa deres Rind, vil de med Glcrde og Tak
mindes hende, som gjorde deres Barndom lys, beredte
dem en lykkelig Ungdom og sendte dem ud i Verden,
rustet til at optage Aampen mod det onde og med Tro
paa Godhedens og Tkjsnhedens s>eier.
Gg idet de nu staar om hendes Baare, alle hendes
Born, og alle dem hun har været som en Mor for, da
lyder der skjonne Toner inde i deres Bryst, Toner der maaske
bedst kan gjengives ved det gamle Vers af Topelius:
Der stod et Blomsterglas foran mig med rode og
hvide Blomster, og jeg boiede mig ned til dem for at
hore deres Hemmelighed. Den rode sa’: „Du kan se,
jeg blir eistet, solen kysser mig med sine brændende
Flammer, og se — jeg gjenspeiler den trolig — aa!
hvor jeg elskes! Den hvide hvistede saa svagt, at jeg
maatte lægge Gret helt ind til dens blege 3crber: „Gg
jeg samler af Ajcrrlighed alt bolens 3ys og bevarer
det trolig, se, hvor jeg elsker!
D. H. 3.
Hv/ar snnß en KarleK, 3om intill 6scien
Btar oloran6ra6 i alla ocieri,
Bom Ml Qu63 enZel c>33 olvervakar
neic fordrar men allt lo’rßakar?
?a cienna horden snnß en6aßt en:
en mc>clerß liarlek ar 6t)t allen.
dan6 ar
6en 11V33, BNIN branner pa bru6en3 Kincler,
clen nul6a famn, Bom en BV3ter recker,
clen Bpa6a arm, Bc>m 083 darnet Btrael<er;
var da,Bra van Kar en Isn BiF 6romt,
en mocier enßamt nar 6et lor^lomt.
Co 3lags Rjærlighed: —
4-
,!:
URD
lerne — et af disse Hjem, hvor „Morket" ruger
i den daglige „Aamp for Tilværelsen", uden
Haab — uden Tolstreif — hvor der bare, bare
er Modloshed! — Hvor der ikke er Gnisten af Overflod,
bare rene Armoden, hvor Dannelsen har langt igjen
til Hsidetrinetl Hvor „Trangen" er stor baade for
Tegeme og sjæl, men „Veien" efter Foden mest ufrem
kommelig. —
Du venlige „Urd", træd ind i „Hytten" vor, naar
du vil, du sinder den altid ren og koselig, tror jeg. s>cet
dig i „Hoiscedet" mit — en rodenalet bred Træbcenk, og
— se mig ret ind i Giet. Du sinder intet s>vor af „Haab.
loshed" der, gjor du vel? Bare god Tro, godt Haab og
Ajærlighedl De er mine eneste Hjælpekilder, ser du —
jeg er for arm til at kunne give slip paa dem. Hvad
havde jeg da igjen at styrke mig vaa i min Gjerning
som Hustru, Moder, „Hjemmets" (Lnevige, Vaskekone,
sypige osv. — alle de Dage, som jeg maa klare mig
med 2 magre Maaltider til Dagen, de Dage, da jeg maa
udfylde Maaltiderne for mine smaa Born med Eventyr«
stubber, for at de ikke ffal Icrgge Merke til, at deres smaa
Maver ei netop da kan tilfredsstilles. Havde jeg ikke
Haabet om, at „solen" nok engang ogsaa kommer til os,
Troen paa, at den maa komme — thi Gud lever jo
endnu — og Ajærligheden til mine smaa stubber og min
Mand, min gjennem hcederlige, men saa ssrgelig, af for
smaa Forhold kuede Mand, — Kunstneren, Maleren,
havde jeg ikke disse 2 Ajcemper ved min Ade daglig,
kunde jeg ligesaa godt „lægge Aarerne op og lade skuden
stode paa Grund".
Men det vil jeg ikke, tor jeg ikke. Vare 8 Aar har
jeg været Hustru, de H Aar Moder, men alle disse 8 Aar
har været magre paa „Midler", kan du tro, saa magre,
at „vi to" de sidste 5 Aar ingen Udvei har seet til at
forffaffe 05 en ny Dress af allerbilligste s>ort! — Du kan
tro, vi er „ovpussede", blanksiidte og „kunstfærdig lappede"
at se paa, „vi to". Heldigvis er vi altid „tilfjelds", og
bor saa afsondret. Vore smaa — Gudstetak bare 2 Vorn, og
2 Aar, — er dog som „smaa Vydokker", siger Ajærringerne
omkring os. De er vor eneste stolthed, vor eneste Glæde
og vor eneste 3evelyst, kan du vide, „Urd". . Gud har
dog givet os to friske, kraftige Vsrn, to varmende „solstreif"
i Armoden vor. Min Mand har ikke det livsmod som
jeg — det var „Anuden", der bandt mig til ham —.
Han taler lidet, men jeg ser dog tydelig saa ofte i
Ginene hans, horer det i sukket: „Hvad stal jeg gjore
for at faa Hjemmet rigere, bedre og lettere, faa lidt mere
og kraftigere Næring, Alæder, sko osv. for Anna, for
mine smaa!" — Gg jeg, ja jeg sporger mig selv i de
mange søvnlsse Ncetter, naar min Mand og de smaa
sover som Vsrn bor sove, — grubler og sporger: hvad
kan og maa og bor du Anna gjore for at faa Hjemmet
vort lysere, hyggeligere og bedre for din stakkels brave
Mand og dine Vsrn? —
Ajære „Urd", kan du svare paa mit sporgsmaal
til dig? Tror du jeg klarer min Gpgave uden mine
tre Ajcemper? Lller tror du ikke disse „3" tilsidst magter
at bringe „solvarmen" helt ind i „Hytten" vor?
Aabent Vrev til Urd.
il „Urd" modtage nogle linjer til fra et af disse
tusinde Hjem — hvor der ser lukket og stcengt
ud, naar der kan være tale om Arar» til INid-
(I Anledning Prcemieopgaven)
Rauland, svre Telemarken
A. U). R.
O^_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
