Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 8. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilket Trylleri ligger der ikke enddog i vor ideal
fattige Tid i dette lille Grd, naar det fuldkom
, ment dcrkker sit Begreb! Men det indeslutter
ogsaa som intet andet Grd i sproget en Fylde
af Ansvar af den største Betydning, og at dette
Ansvar saa lidet foles, bidrager unegtelig til at gjore alle
de Brost hvoraf vor Tid lider, saa meget mere folelige.
Hvad er nemlig en Mor?
svaret lader sig give i faa Grd. Ikke alle der
bcerer Modernavnet, er rette Msdre. Aun den Avinde
tor gjore Fordring paa at bcere det skjsnneste af alle
Navne, der uafladelig og selvfornegtende drager Gmsorg
for sine Vorns aandelige og legemlige Vel, nedlcrgger
spiren til det gode og stjønne i deres Hjerter, ved Under»
visning og Eksempel nærer spiren, fjerner Ukruddet,
med kjærligt sind vaager over sine yndlinges sundhed
og 3egemspleie og strceber at danne dem til nyttige Med
lemmer af det mennestelige samfund.
Mere end nogen anden Tid moder vi Anklagen for
vor Ungdoms Degeneration — i aandelig og legemlig
Henseende. Mon den er ganste überettiget? Jeg tror
det neppe. Man betragte kun engang disse smaa gam
melkloge, for tidlig modne skabninger, blege af Ansigt,
tilbagestaaende i Udvikling, ved synet af hvilke man uvil
kaarlig maa fatte Mistanke om, at ingen pligtfolende
Mor har vaaget over deres 3ivsvei. De moder os ikke
blot der hvor en Avinde paa Grund af sin Virksomhed
ser sig nodt til at overlade Udsvelsen af sit snevrere Aalds
pligter til fremmede, lønnede personer, ikke blot der hvor
Rod og savn har hcemmet en sund Udvikling. Vi sinder
dem meget mere ogsaa i de Aredse som danner Ajernen
af vort Folk, Aredse i hvilke der er givet Moren rig
Anledning til i fuldt Gmfang selv at drage Gmsorg for
sine Born.
Grunden til dette bedrsvelige Fcenomen turde have
sit Udspring i mangehaande samfundsudrxVkster i vor Tid,
der over sin stadelige Indflydelse paa en stor Del af vor
Tids Avindeverden. Vaner fra Forældrehjemmet fores
ofte af den unge Avinde over til hendes eget Hjem, og
bringer hende til at betroede stier der forer langt bort
fra sand tykke.
„Det var saa hjemme hos os — jeg er ikke vant
til andet". Med disse faa Grd, som en tankefattig Avinde
i mange Tilfælde har paa rette Haand, beroliger man
sig let, om nogen Betænkelighed skulde opstaa. Men de
indeholder en alvorlig Mindelse for enhver Mor til at
betænke, hvorledes „som det var hjemme hos os" kan
lede til paa Vorn og Borneborn at overfore fordærvelige
Vaner.
3ad 05 tage et Eksempel fra hvad der, desvcerre,
horer med til det daglige 3iv. Ttormandssygen, som man
maa kalde en af Tidens Sygdomme, udbreder sig i en
forfærdelig Grad i mange Familier. Man vil ikke staa
tilbage for andre, hellere overbyde dem i luksus. Denne
og hin abonnerer i Theatret, i Gveraen, giver Dineer,
Toupeer, ja endog Val, ofte i latterlig trange Rum.
Hvorfor skulde man staa tilbage?
Af denne s>tormandssyge udspringer den Oynte- og
Vagtalelsessyge der ikke mindst i vore Dage frembringer
saa mange bedrovelige Giftplanter. Had og Forbitrelse
Lidt om Varneopdragelse
Moren.
(Lfter det tyste).
URD
udbreder sig og fordriver den Husfred, odelcrgger den rene
Glcrde som kunde og burde pryde 3ivet og venlig bringe
3ys over morke Timer.
Hvor mangen udsætter ikke sit Barn for den urene
og usunde Tuft i en af 3sgn og skinvcesen mcettet Eksi
stents? En saadan Avinde fortjener ikke af „Mor";
hun udsætter sine Vsrn for en Fare som ofte enddog en
redelig Vilje ikke formaar at afvende, og som sent eller
tidlig bereder dem Undergang.
rugt har en altfor knapt tilmaalt plads i vore
Husholdninger, skriver Idun, og det samme kan
fikkerlig med al god Grund siges ogsaa om vore Hus
holdninger her i Norge. Grunden hertil, fortsætter
Vladet, er vel for en Vel den, at der drives saa altfor
lidet med Frugttrcer i vore Haver. Man tænker sig i
Almindelighed, at stal man drive Frugtavl, saa maa
det være for at afhcende Frugten, og det er klart, at stal man drive
Forretning med Frugtavl, saa maa den drives rationelt, og paa
steder hvor Frugten kan afhcendes i Nærheden; thi at sende Frugt
lange veie lønner sig ikke, hvis den da ikke er af en usedvanlig god
og fjelden sort.
Men man overser ofte den store Nytte man i en Husholdning
har af Frugt. En liden Have med et 3nes Frugttrcer, ja med blot
nogen faa ALbletrcer, er en god Hjælp til Husholdningen og krcever
jo siet ikke saa meget Tilsyn. Kogt Frugt, 3aft osv. kan jo stjcenke
os mangt et deiligt Maaltid,
Imidlertid er det ikke i Mad Frugten er mest sund, og heller
ikke er al Frugt lige nærende. Det er frisk Frugt, og af denne
scerlig ALbler, som er den mest sunde. Naturligvis under Forud
sætning af normal Sundhed og normal Appetit. Thi en daarlig
Fordsielse krcever jo sin særstilte Behandling — „den som svag er,
han cede Kaal". Gg at overlcesse en Mave, enten det nu er med
ALbler eller almindelig Mad, er jo altid skadeligt og usundt.
ALblet indeholder mere nærende Bestanddele end f. Eksp. po
teten og dertil en mild, behagelig syre, som virker meget velgjs
rende. Den der stadig spiser ALbler, i passende Mængde naturlig
vis, plages sjelden af noget Slags Halseonde eller Uorden i For«
dsielsen. ALblerne har ogsaa styrkende Egenskaber og indeholder
mere Fosfor end nogen anden vcekst. Den opliver Hjernen og Le
veren og passer derfor godt for dem som er sysselsat med Tanke»
arbeide. Det er derfor ogsaa mange, Embedsmænd, Forfattere, lce
rere osv., som altid spiser et ALble inden de gaar tilsengs om Afte
nen. Hvis man lægger Merke til det, vil man, straks efter at have
spist et ALble, fole en vis Friskhed i Svcelget og Vryftet, der oqsaa
meddeler sig til vor Tanteverden. Har man afbrudt et Aandsar
beide for at spise et ALble, fsler man sig dobbelt styrket naar man
atter kommer tilbage til det. Appelsiner virker omtrent paa samme
Maade, og da Appelsinhssten begynder omtrent ved den Tid da det er
forbi med ALblerne, behsver man aldrig at savne frisk Frugt.
En meget vigtig Indvending kan imidlertid her gjøres: baade
ALbler og Appelsiner cr dyre for dem som stal kjøbe dem. Sandt
nok. Men mon man ikke mangen Gang kjøber og betaler dyre
Madvarer som er mindre sunde, ja virkelig stadelige? Gg er det
igrunden ikke det som staar bagenfor disse Indvendinger, at man
ikke tror, at noget saa almindeligt som et ALble stal kunne bidrage
til at opholde Helbred og Urcrfter? Vg alligevel er dette Tilfælde.
Den Rolle ALblet spiller i vor Husholoning, kan ikke erstattes af
nogen anden Slags Frugt.
At Frugt bruges saa lidet hos os, kommer sikkerlig af en ind
groet Forestilling om at den egentlig kun er en Luksusartikel; dette
kan man ogsaa bl a. se af den høie Told paa udenlandsk Frugt.
Imidlertid var meget vundet, om baade den som har Raad til
at kjobe, og den som har Mark at plante paa, vilde ssge at udbrede
Oplysningen om Nytten af at bruge mere Frugt, saavel frist som
kogt eller tsr. Enhver der planter Frugttrcer bliver til en vis Grad
Menneskehedens velgjører, thi det er en velgjerning som strækker
sig langt ind i Fremtiden, at oge Forraadet af Planter paa
Jorden og af plantefede for Menneskene.
Vm Frugt.
417
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
