Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 8. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Gjestfrihed og et aabent Vord, findes knapt mere paa
bandet og naturligvis endnu mindre i Vyerne. De virkelig
rige har for en stor Del ophort at leve efter sine Ind
tægter — aldeles som de mindre bemidlede.
Hvordan man særlig paa Tandet endnu i Femtiaarene
„forte Hus", er en Auriositet for den nuværende slcegt.
Hvad man dengang til Glcrdens Oris ofrede baade af
Tid og Oenge, vil mangen kanste nu, overfladisk betragtet,
synes var for meget — det var jo blot en Fornoielse og
oieblikkelig Adspredelse det gjaldt! Men Vetydningen stak
dybere. Glæden bidrog just til Familielivets Koncentra
tion, dannede en Del af dets „Næring".
!(u soger man ikke lamgere „Fornoielser" hjemme;
hjemme er det ikke Ungdommen morer sig, hjemme er
ikke noget Centrum hverken for Familiens Glæder eller
dens Arbeider.
Gg hvilket Tiv forer Hustruen under saadanne For
hold? Hun er i Regelen den som maa blive i Hjemmet,
og blive der ensom. Hun er bunden der naar de andre
gaar. Vg hvad bliver Følgen? Jo, enten fordyber hun
sig i den materielle side af sin Gpgcwe og taber Inte
ressen for den anden, eller ogsaa begynder ogsaa hun at
soge ud naar Anledning dertil gives.
« 4-
I en frugtbar og folkerig Trakt af vort Tand var
for et halvt Aarhundrede tilbage mange Godser, hvor
Ungdomsglæde og en storartet Gjestfrihed gav Familielivet
et fra vor Tid yderst førstjelligt j)rcrg.
Et repræsentativt Hjem i denne Henseende var det
glade Habro, hvor Aongens tro Mand, Tagmand Log
hans Hustru, „naadige Tagmandinden" eller „naadige Fruen
paa Habro" boede. Tagmanden var en meget agtet og
anset Mand, og hans Frue var en meget spirituel Avinde,
nydelsessyg om man saa vil; men hun søgte Glæden
ligesaa meget for andres som for sin egen Ttyld. Hun
vilde fremfor alt at alle stulde være glade, og kunde Aenge
hjælpe til Gpnaaelsen af dette Maal, studerte hun ikke
et Gieblik paa at ofre dem. Hun havde fra Barndom
men af vidst at hun var rig, og hun var blevet bibragt
den Anstuelse, at naar man var rig,stuldemcm leve som rig.
Hun hyldede den Mening, at man ikke bare skulde gjemme
sin Gverfiod til andre, men ogsaa glæde sin samtid med den.
Tagmandinden paa Habro førstod bedre end de fleste
at give Familielivet Næring og at kaste den rette Farve
over Tivet. Det var ogsaa hun som i dette Tilfælde
anslog Tonen i Hjemmet, og hendes Mand havde aldrig
nogen Indvendinger at gjore ligeoverfor sin Hustrus Anord
ninger. Dertil baade elskede og beundrede han hende altfor
meget. Hun var Hjælen, ikke alene i sit eget glade, gjestfrie
Hus, men ogsaa i en meget vidtstrakt Gmgangskreds.
Det er et sorgeligt Faktum, en nedslaaende sandhed,
at jo mere kundskabørig og oplyst en Avinde er, jo mere
hun dokumenterer sig som Mandens lige paa mange
Gmraader, jo mindre Indflydelse synes hun at faa baade
i Telstabslivet og i Hjemmet, og jo mere førsoger man
at nedsætte hendes Intelligens.
s>aa længe Avinden som i gamle Dage, visselig ei
i Flok, men dog i et eller andet Eksemplar, viste sig at
være i Vesiddelse baade af Dannelse og Lsprit, saa længe
ingen kunde fore en Aonversation bedre end hun, eller firive
et Brev som hun, saa længe faldt det heller ikke nogen
Mand ind at stille hende lavere end sig selv. Ingen talte
dengang foragtelig om Avindelogik. Mon det var fordi
Esprit dengang sattes høiere end Togik?
sForts.)
URD
unge sympathiske pianistinde, Frk. Dagmar tvalle-Hansen,
gav ilsrdags for sin Afreise til Wien en meget godt besogt
Konsert i logens store Sal.
som første Numer paa programmet stod litolffs „hollandske"
Konsert, der aldrig er spillet her for, og som fik en udenerket Ud
førelse, idet den gav pianistinden Anledning til at vise hendes vakre
Anslag, rythmiske sikkerhed og vel udviklede Teknik. Hun spilte
Schumanns „papillons" med fin kunstnerisk Opfatning og gav
Chopins polonaise i dur det rette festlige prceg. Slutnings«
numeret, Liszts ungarske Fantasi, der er et af de store moderne
virtuosers mest yndede men ogsaa vanskeligste Numere, klarede
hun med Glans.
Hele Aftenen var Konsertgiverinden Gjenstand for livligt Vi»
fald og Fremkaldelser og maatte give to (Lkstranumere.
Fru Marie Huitfeldt sang med Vifald Pagens Arie af „Huge
notterne" samt Romancer af Schytte og Alabieff. Frsken Kaja Flei
scher akkompagnerede prcecist og vakkert, hvad man med sin bedste
vilje ikke kan sige om Kristiania Theaters Orkester.
Chr.ll Kvindelige UndelsMM ZMOrening,
hvis Formaal det er at vække Interessen for og fremme Korsangen
blandt Damerne inden Standen, har ført en ganske beffeden Til
værelse i nogle Aar.
I den første Tid stod oen under Fru Varbara larssens ledelse;
men ved hendes Udenlandsreise for ca. to Aar siden overtog Hr.
Iver yolter Instruktionen, og med denne dygtige Dirigent har jo
Sangforeningen alle Betingelser for at bringe et godt Resultat af
sit Arbeide.
Naar man ser hen til den Masse af Damer, der hører til Han«
delsstanden, er dog Medlemsantallet meget lidet, og vi tror forvist
— naar Vpmerksomheden henledes derpaa — at mange flere vilde
være med at fremme Sangen, der bringer os saa meget smukt og
fører saa megen Glæde med sig.
Herigjennem stilles da en Opfordring til alle dem af Handels»
standens Damer, der skatter Sangens værd og har Interesse for
dens Fremgang, om at melde sig som Medlem af Sangforeningen.
For dem, der ikke har Anlceg eller lyst til at deltage aktivt, er der
Anledning til at være med som passive Medlemmer og derved ststte
i skonomisk Retning, hvilket ogsaa tiltrcenges.
Sangforeningen er ganske uafhcongig af Chr.a kvindelige Han
delsstandsforening, den har sin egen Vestyrelse og Okonomi. Kon»
tingenten er for aktive Medlemmer Kr. 4 og sor passive Kr. 2
pr Aar.
Skulde ikke mange af vor Handelsstands gifte Damer ville
melde sig som passive Medlemmer og ved sin Kontingent ststte
Sangforeningen og saaledes fremhjælpe et Foretagende, der kun
kan forædle Tilværelsen og sprede Glæde om sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
