Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 29. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun kommer til sit Hjemland med en Gjennemstuen
og Forstaaelse af Runstens Værdier som faa. Hvad hun
vil er det „cegte", hvad hun har naaet og onfker naa er
det „cegte". I intelligente Drag fortæller hun en om
pengenes og Reklamens Herredomme og Middelmaadig
hedens Triumfer i Musikverdenen, men hun ved ogsaa
med Begeistring at fortælle om det rige, pulserende Mu«
sikliv, som vi endnu maa savne herhjemme, og om „hvor
stolt det er at være norsk paa Festaftner derude, naar
Grieg eller Svendsen svinger scepteret, tiljublet som
de, der for længe siden har vundet sit Rige, eller da vor
geniale Christian binding, besteden og übekjendt med
et eneste slag brod igjennem med sin Avintet dernede i
Gervandhaus".
440
Gg naar nu en Borghild Holmsen
vcelger at nedsætte sig herhjemme i sit noget trange Fode
land, stal vi onste hende et hjerteligt Velkommen, at hun
ikte forlader os mere. — Thi vi har Brug for Europas
Aultur mer end noget andet i vort aandelige 3iv. Vi
kan statte en Hjemfsdnings Talent, men vi maa endnu
mere sætte j)ris paa Talentets videre Udvikling, dets
virkelige Frigjørelse til et bredere og videre s»yn paa
Tingene.
Norge, som i dette Aarhundrede har fostret saa mange
Begavelser, hvis Navn er gaat viden ved stormænds
Fremtråden, vort barske Tand maa vogte sig for i disse
merkantile Tider at stode Aunstneren fra sig. Vi maa
veerne om Begavelsen, vi maa statte den. Det er vor
2Ere.
Gg Borghild Holmsens Talent er af europceist Art,
samtidig som man foler det nationale Hjerte dirre ind»
under — hensynslost og modigt — for Aunstens skyld.
Out» hjælpe den, som bort har git
det bedste i fin Sjcrll
Gud hjælpe den, som lo saa tidt,
at han ei mer blir scell
Gud hjælpe den, som elsket saa,
at han nu uden Fred maa gaa!
Gud hjælpe den, som aldrig mer
blir glad paa denne Jord!
Gud hjælpe den, som bare ser
sin sorg saa tung og stor!
Gud hjælpe den, som Hostens vind
har blæst igjennem sjcrl og 2ind!
Gud hjælpe!
m. 1..
«. m.
URD
Den store, pragtfulde Cirkusbygning skulde indvies
med en glimrende Matine af det waldenfeldtske selskab.
Villetterne var allerede for siere Vage siden bortrevet
til Overpris af Stockholms fornemste publikum.
Naturligvis savnedes heller ikke Familien stjcirnes livrtze blandt
den Mangfoldighed af Tjenere og Ruske som passede Ekvipagerne og
samtidig slog en passiar af for at korte Tiden.
Tirkusbygniiigens indre fremviste et straalende skue. Ve som
stod nede paa Arenaen, fik nærmest Indtrykket af at befinde sig
i et kæmpestort Krater, hvis skraanede vcegge var yppig klcrdt med
pragtfulde, levende Vlomster.
Alle Pladse var besatte, fra Gulv til Tag. Over det hele kastede
det elektriste tys sin straaleglans ; funklende Juveler og smukke,
leende Gine kappedes i skjsnhed.
I en af de smaa loger ved siden af Gangen der forte til stalden,
sad Grev og Grevinde stjarne i selskab med Varon Furgean ved
den franske legation. Våronen var netop samme Vag kommen
tilbage fra en kortere Reise og havde ikke kunnet opdrive nogen
Villet, derfor havde Greven tilbudt ham plads i sin loge.
publikum var animert, rigtig i stemning.
Fra ferste parket midt imod Grev stjarnes loge blev to Kik»
kerter rettede imod dem.
Vet var Kurt strsle og hans ven Varon Ruda.
— Nei se, der har du din „svigermor," sagde Ruda og saa
ufravendt gjennem Kikkerten.
— Jeg har alt set hende; jeg kan ikke nægte for, at denne
vidunderlige Kvinde, som jeg nu har Icert at vurdere efter Fortje»
neste — jeg kan ikle nægte for, at hun er forlokkende deilig, stjønt
jeg gjerne vilde undgaa at se det. Jeg var engang ncer ved at
falde i hendes Garn, Ruda. Gud ske Tov — nu er jeg reddet, og
det for altid.
— Vah! — Vu tar Sagen altfor tragisk. Oaa Afstand kan
man da trygt beundre og nyde hende. Idag ser det ud til, at hun
har lagt an paa at vække mer end almindelig Opsigt ved sit Toilette.
Vg — ved Jupiter! — det er lykkedes fuldkomment!
— Finder du?
—Gm jeg sinder! ? Aa, du prosaiffe Menneske! 3e paa denne
smaragdgrønne Flsilsdragt, der stifter som slangehud ved hver af
hendes Vevægelser ... se hvor smidig hun er! . . . hun er sim
pelthen fcenomenal.
Kurt Striile svarte ikke. Han fslte sig altid ubehagelig tilmode
bare han saa paa Kathe Stjarne, skjent hun samtidig drog ham
magnetisk til sig; hun lignede hin tropiske Sanger der baade for»
tryller og forfcerder sit Vffer.
«Vrchestret spillede op en brusende Cirkusmelodi, og al Samtale
overdsvedes.
programmets første Vel var tilende, publikum reiste sig for
at fordrive Tiden til næste Vel, enten ude i Restauranten ved et
Glas limonade eller ved et Vessg i Stalden.
Strcile og Kurt var blandt de faa som blev siddende.
Kurt studerte ligegyldig Programmet: „verdens flinkeste
Iockeyrytter, Signor Antonis Vosca, udforer sine grandiose præsta»
tioner paa usadlet Hest." Han var den første som ffulde optræde
efter pausen.
— Vosca, sagde han og trak Ruda i Armen, mens han holdt
programmet op for Mnene paa ham, var det ikke om ham du for
talte mig en besynderlig Historie, da han for et Aar siden optraadte
i Vjurgsrden? Vet var 10 ham som reiste verden rundt og ledte
efter sin Kone, og som du var med at redde da han holdt paa at
drukne i Themsen en Hsstkvceld; var det ikke saa?
— Io, ganske rigtig. Han tilhsrte ogsaa dengang dette Selskab.
Rampen om Rjarlighed.
derst ude paa den brede Karlavei samledes en vakker
vaarmiddag store skarer af festklædte Mennesker og
lange Rækker af elegante Vogne. Klokken var om
trent to.
Af Johan Nordling.
Autorisert Oversættelse.
Honja
eller
(Slutning).
5
Eftertryt forbydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
