Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 29. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO Fyrstikker stal lægges 2 og 2 paa hverandre; men paa den
Maade, at man altid hopper over 2, forman IceggerFyrstikken ned;
f. Eks. No. paa No. derpaa No. 2 paa No. 5, for nu ligger
der jo to Fyrstikker paa No. plads.
12845« 789
Hvad lighed kan dn finde mellem et blaat Garnnsste og en
ung Kvinde? De kan begge to blive til en Vlaastrsmpe.
Erindring
fra et Sommerophold paa Tandet
iden gik det stadig nedad med os, hvad Maden
angik. Ugens staaende Middage var den evin
delige skinke og Faarekjodet. En s>sndag
stulde min ssster og Tvoger, der var nygifte
og netop hjemkommet fra en liden Brylluvs
reise, besoge os. Vi førstod, at der nok stulde være en
sinere Middag i denne Anledning. Vi havde nemlig faat
Vornenes Spalte.
Fyrstikopgave.
Jeg er Uro og Ro,
jeg er trolss og tro,
jeg er 3ynd, jeg er Dyd,
jeg er Kvide og Fryd,
jeg er Kraften i livet,
har Døden dog givet.
I Himmel og paa Jord
jeg bor.
Gaade.
(slutning)
Lster,
Gie paa tre ribbede Honer. Vi syntes rigtignok det saa
ud til at blive lovlig lidet, naar vi betænkte, at der var
tretten Gjester foruden Vertindens Bedstemor, Aer, Aok
ken og Oigen. Men det blev alligevel nok/H Hils
nerne var saa gamle og seige, saa vi ikke engang kunde
spise dem paa ordentlig Maner, men næsten maatte slide
dem i os. Hvilket Festmaaltid ! Gg saadan som,vi morede
os ! Aldrig i mit tiv har jeg nogensinde leet
— Den sidste Uostugt var da at opncevne en Deputation
med mig som Grdforer, der siulde forhore sig hos vertinden,
om vi fremdeles havde i Udsigt at leve lige saa kraftig
og rigelig den Tiden, som var igjen. Vertinden blev hoilig
indigneret og svarte, at hun „aldrig havde hort, at Folk
reiste paa tandet for at spise men for at nyde duften, og
den kunde vi da sandelig ikke klage paa; den var da
baade god og rigelig". Ja, deri maatte vi da give hende
Ret. tuft var der Overstod af; den blceste lige ind i
vore Tenge om Natten!
Det var imidlertid aldeles umuligt at faa vor Vert»
inde overbevist om, at friste unge Mennester, der ligger
1 paa Tandet for at dovne sig og er ude i tuften den hele
Dag, ikke kan undvære Mad, og meget Mad ogsaa. Mange
af dem, der læser dette, vil naturligvis tro, at jeg over
driver; men det gjor jeg ikke; alt er sandt til mindste
Detalj. De fleste vil rimeligvis ogsaa undre sig over, at
"vi ikke reiste. Men det var en saa yndig Tommer, Gen saa
deilig, Gjesterne saa elskværdige, vi sympathiserede saa
godt og vilde ligesom ikke give den Tanke Rum, at det
ikke kunde eller skulde blive anderledes. Vi kunde ikke
tænke os Muligheden af at pakke sammen og vende tilbage
til den hede, stovede By, naar vi havde tænkt at ligge paa
tandet en Maaned. Taaledes gik den ene Dag efter den
anden ; men da den sidste Uge kom, stjønte vi, at Rjokkenets
Tilstand var haablos, og da var vi næsten lykkelige allige
vel, fordi Tiden var omme.
Vertinden havde kjøbt (borget) 5 levende Faar, der
beitede paa Jordet, og hvoraf 3 maatte ofre tivet for
os. Men en vakker Dag kommer en robust Bondemand for
at hente de 2, der endnu var i tive; han stjonte nok, at
det bar galt afsted med Betalingen, og syntes det var bedst
at sikre sig dem, der var igjen. Vg da førstod ogsaa vi,
at herefter vilde det hverken vanke seige Hsner eller Faar
i Aaal. Vor Formodning var ganste rigtig. Tilslut blev
vi saa kjed Tkinke, at vi fandt paa at stette over til Fast
landet og gaa hen til et anseet Gjcestgiversted, der laa ca
Mil fra Gen, for at faa lidt Mad. Under Tang og
livlig passiar drog vi afsted. Aaa Veien fandt vi ud,
at Beaf, en rigtig ordentlig en, vilde væredet deiligste vi
kunde faa. Vi rekvirerede da ogsaa saa store portioner
som det være muligt at faa, og det gik med. Aldrig har jeg
hverken for eller siden frydet mig saa ved en Beaf og
Gl. Verten blev opmerksom paa os og havde sagt til
nogen, der senere fortalte os det, at „disse Mennesker
vistnok var fra det berommelige pensionat paa ... Gen; thi
han fik det Indtryk, at vi ikke havde seet ordentlig Mad
paa lang Tid".
Det var en vidunderlig og forunderlig Maaned. Jeg
vilde ikke have den omigjen, og dog, trods alle de Triva
liteter, vi dengang gjennemgik, var det morsomt! Det
tror jeg alle var enige i. Gg naar vi tænker paa Bade
pladsen i Birkelunden eller Aftenerne i „Talonen", hvor
vi enten lyttede til vor Nattergal Frk. E, der foredrog en
eller anden Arie eller yndig Vuggesang,, eller var henrykt
over Frk. naar hun med Fcerdighed og Tmag tolkede
os Grig, Rubinstein eller Thopin, eller vi var bcenkede
om Bordet, hvor Timerne henrandt i lun passiar, saa
maa vi dog alle indromme, at den Tommer var noget
af det rareste og fornsieligste vi har oplevet. —
URW 447
R
12 8 4 5« 78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
