Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 29. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes man ndfører Cilfijsringen mest vraktifi. —
Hvorledes man tilfijærer Ftoffer med Borter, Ftriber,
hvorledes man tilfijsrer dette.
praktiste Tilstøring. Naar man lægger papir
monstret paa stoffet, fordres der moden Gverveielse,
da der herved kan spares eller odes meget Stof. I Af
bildn. 2 og 3 giver vi nogle grover paa, hvorledes man
bedst gaar frem ved Tilskæringen ; begge Steder er Mon«
stret til en lang Aaabe og et Stof af Bredde
anvendt. Den lyse Tinje paa Tegningerne angiver den
Midtfold, som dobbeltbrede stoffer i Handelen næsten
uden Undtagelse har.
Afbildn. 2 viser Ryggen lagt paa Midtfolden, derfor
lader man Stoffet ligge sammenlagt, naar man stjærer
denne og Rygsidestykkerne. Lfter at de ncevnteDele saa
ledes er afstaarne, udbreder man det svrige Stof og lægger
Monstret til Forstykket til høire i det nederste gjorne sad
ledes, at Forsiden kommer til at ligge op til Stoffets ALg.
Gven over denne Del er der plads til Gver- og Under
cermet og desuden til den opstaaende Arave. Ggsaa disse
Dele stjærer man og lader, for ikke at resikere at stjære
to Forstykker til høire Side, Monstret sidde fasthceftet paa
Toiet. Nu lægger man disse afstaarne Dele endnu en
Gang paa Tsiet med Retsiderne imod hinanden, og hvis
der er Monster eller striber, maa man nsie efterse, at
ogsaa disse passer. Forstykket lægges i det overste gjorne
til venstre med Forsiden mod A3ggen og ALrmestykkerne
nedenunder som paa Afb. 2. Naar disse Dele er klippede,
mangler endnu den opstaaendeArcwe; til denne førssger man,
hvis det er muligt, at faa et helt Stykke Coi uden sammen
syning i Nakken, da denne vanskelig lader sig stryge ud og
derfor for det meste bliver synlig.
Ikke uden Hensigt blev den ene store Del taget i det un
derste høire Hjorne og den anden i det overste venstre Hjorne.
Derved beholder man det største sammenhængende Stykke og
undgaar at stjære Stoffet i unyttige Smaadele.
Naar man ikke kan stjære en større Del til en Aaabe
eller et andet Alædningsstykke paa det sammenlagte dobbelt
448
Kulljlen llt tlWlrre, tilMse og strslrrdige
KllrtlnlngslltlKKer.
C<rrner eller andre Monstre. — <Vm Foret og
Af Elisabeth Schsyen.
(Fortsættelse).
Tilffjaringen
UAD
brede Stof, saa breder man Stoffet ud, stjærer det ud i to lige
store Halvdele langs med en Traad og lægger de to Halvdele
med Retsiderne, og saaledes at Monstret passer, imod hinan
den. Da fordeler man Snitmsnstrets Dele derpaa, som paa
Afbild. 2, og bcerer sig ad med den opstaaende Arave, som
ovenfor udførligt er beskrevet. Den sidste Methode egner
sig scerlig for smale Stoffer.
Lfter en tredje Methode kan man ogsaa først stjære de
Dele, der passer efter Midtfolden, da udbrede Tsiet og lægge
det sammen som paa Afbildn. 3, og derefter fordele Snit
monstrene saa praktist som muligt derpaa. Stoffer, paa
hvilke der hverken er den ringeste Stribe, Monster eller
Schattering at se, f. Eks. ensfarvet Aattun, glat Aam
garnsstof etc., udbreder man, lægger dem sammen efter
Bredden og anbringer Snitmsnstrene rationelt paa Stoffet,
idet man begynder fra de afstaarne Ender. Skulde Midt
folden et eller andet Sted komme i et Hjerne af et Monster,
maa den stryges glat ud inden Sammensyningen.
(Forls.)
—. M „
SIF. 2.
M
NZ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
