Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han rev sig los fra hendes Arm og sprang hen til
Holmsen, der pcesende havde gjort Holdt midt paa Vryggen.
Med et muntert Ord tog han begge Flaskekurve, gik
uden et Blik forbi sin Hustru og var snart oppe ad
Vatten til Huset.
„velkommen til 05", sagde Ginni til den forladte
Flastebcerer. Der var noget stivt over hendes vcrsen.
„Tak, Frue. Vare vi ikke generer Dem. Men det
var umuligt at undgaa Laurits’s Indbydelse, den var
næsten paatrcengende, og han skildrede sin villa i slige
glsdende Udtryk, at jeg sik 3yst til at se den."
„De vilde faaet det bedre paa Hotellet, vort lilleGjcrste«
værelse er lavt, og solen kryber tidlig ind. Men jeg har
anbragt et morkt Gardin, saa jeg haaber, I vil faa sove."
Medens hun talte, havde han bare stirret paa hende
— stirret med disse lyse, dumme Fiskesine, der alligevel
havde et saa glubsk Vlik.
„Hvor deilig De er. Fru Arast! Jo, jeg maa sige.
Deres Airsebcerby har givet Dem Ungdommens Glsd tilbage.
ve saa trcet ud i Hovedstaden, og jeg sa til Laurits,
jeg — din Aone maa vcek, sa’ jeg "
„Gjorde De? Jeg troede, min Mand selv havde
fundet paa d/enne Ide."
— og med et bøiede han sig’mod hende og førssgie at om hendes liv.
/<
URD
„Han? Nei — han stulde passe bedre paa sin
deilige skat, den Egoist —"
„De glemmer Dem, Hr. Aonsul, jeg ynder ikke den
slags passiar "
„Javist — javist. De er den eneste i ver
den, man maa gaa paa Tcerne for. Naa, naa
Verg, kom nu. Du, vi kan senere gaa ned og greie med
Vaaden."
Da Herrerne en stund efter med forskjellige Haand»
klæder sicrngt over skulderen gik ned for at faa det efter«
lamgtede ssbad, stod Ginni paa Havetrappen og saa
efter dem. Hendes Ansigt, der havde glsdet af Glcrde,
af Angst, i vrede, var nu asteblegt og Ginene tilslorede.
Hun havde sendt pigen ud for paa Aredit at faa smsr,
sutter og en hel Del andre Ting. Zkipperkonen havde
taget sig af Vornene, de var snart tilsengs, og hun selv
alene.
Der bliver en ordentlig Grgie inat, tænkte hun, idet
hun betragtede de to fyldte Aurve med Champagne, Cog
nac og kelters, der var flyttet ud paa Terrassen — og jeg
vil lide, lide ogsaa her. Hun sank sammen paa en
stol, og Tankerne begyndte at hvirvle i hendes fortænkte
Hjerne. Medet reiste hun sig; der gik et lysende Drag
459
sj ss "> ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
