Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pengesorger. Aldrig noget vist om Ugen, men lidt,
lidt af Gangen, knebent og givet med sure Miner.
Ikke vidste hun, hvad de eiede, eller hvad han tjente —
undertiden naar hans Venner kom til dem, slog han
stort paa — saa atter dette Kniberi til Husholdning og
Toilette, der var hendes hele noble Natur saa fremmed.
„Mama," raabte Rigmor, „jeg ser Holmsens Rut
ter — de har hilst med Flaget, om lidt er de ved
Vryggen."
„lad mig se," hun greb hurtig Kikkerten og saa
nu, at den hoie Mast kom frem bag Vadehuset. Hei
lene var allerede faldt, og hendes Mand stod i stcevnen
og viftede med Hatten.
Hun tog Rigmor om livet, sprang nedover Bakken
til den lange Vadehusbrygge, hvor Kutteren skulde
fortenes.
Idet hun ncermede sig, gjorde Advokaten et vcrldigt
sprcmg fra Rcrlingen op paa en fremspringende Bjelke,
gymnastiserede over et Gjærde og naaede sin Hustru,
inden Vaaden karede sig til Bryggen.
„Hvor uvorren du er, laurits," udbrod hans Kone
halvt i Fryd over hans Mod, halvt i Angst at det
skulde mislykkes.
„Ung og spænstig, ser Du! Men hvor Du er
kommet dig, Ginni, Du er ligesaa deilig som paa
Bryllupsdagen. Det maa jeg sige! luften har gjort
Undere!"
„Men du ser ud til at trcenge denne luft,"
svarede hans Hustru, idet hun stivt betragtede hans
slappe Trcek. „levet hsit derinde, ikke sandt?" tilfoiede
hun spsgende.
„Jo, kanste — for meget udbuden — og disse —
disse Kortpartier, der hales ud til langt paa Nat, slider
en op. synes du, jeg ser daarlig ud?"
„Ja, kom herned i tre Uger, laurits, det lovede
du mig."
„Umuligt," svarede han nervost. „Kontoret er netop
enormt engageret disse tre Maaneder. Kcmhcende jeg i
september kunde faa en Trip op til Holmsens Jagthytte
i Fjeldet —"
„Med Flastekurve og andre Apparater," tilfoiede
hun. „Det samme liv paa en anden Maade."
De havde vendt og tog atter et slag ned over
Vryggen.
„Nei, se Holmsen med to Flastekurve," udbrod hun
leende. „<3n levende Illustration af mine sidste Grd.
Men lad ham stcrbe, han er stcrrk som en Bjsrn. Du
har vel ikke glemt mine Rekvisitioner? Jeg har seks
deilige Hummere, som styrmanden staffede mig fra
Vrcengen, men Huset er tomt."
„Aa, Ginni — jeg havde mistet din liste. Jeg
begriber det ikke. I sidste Meblik fik jeg nogle Vis
stiver, rigelig til os imorgen, men andet har jeg ikke
med."
Hun saa ganste førstrækket paa ham. „Men faa
har du vel Penge," hviskede hun. „Jeg kan endnu faa
en Del her i Aften."
458 URD
reiste —"
„Gg de stulde forståa i tre Uger? Jeg maa des«
uden have de første Hundrede til Værten."
„Nei, jeg har ikke Kredit. Jeg har intet betalt
denne Uge, og jeg merker allerede sure Miner —"
„Uf! Nu igjen disse evindelige penge," udbrod
han irriteret. „Jeg stal sende dig nogle, naar jeg kom
mer ind imorgen. Der var intet i Kassen og — Van«
ken var lukket. s>elv er jeg Gjcrst hos Holmsen — jeg
bruger ikke en Gre."
„Men vi er flere," sagde hun med et dybt suk. „Jeg
er saa skonomist, jeg kan være — men lidt maa vi
have."
„Jeg kunde laane af Holmsen — hans portefeuille
var fpcekket —."
„Nei, nei, gjor ikke det. lov mig ikke -at laane
mere af ham."
„Hvorfor det?" spurgte han forundret og betrag
tede hendes pludselige Rsdene.
„I dig?" Han lo kort. „Du drommer ved hsi«
lys Dag."
„Var det saa umuligt? Man har hørt saadant
for — og jeg er da intet Fuglestrcemsel."
„Nei, du er smuk nok — i Aften er du aldeles
henrivende; men — man blir ikke indtaget i andres
Koner."
„Du er virkelig naiv; men det kan være det samme;
du kjender mig saa godt og er saa tryg paa mig — tryg,
at jeg aldrig kan elste nogen anden "
„End mig Uværdige! Ja, det er sandt, jeg har
aldrig tvilet om din Kjærlighed."
„Men jeg er ogsaa af dem, som kan ophore at
elste — det er værre — min Kjærlighed kan do ud."
„Uf! Vliv ikke sentimental! Aanhcende alligevel
jeg er for slap. — Ja, jeg tilstaar, jeg stulde onste at
være udenfor Holmsens Indflydelse. Der kommer en
periode i en Mands liv, hvor dette Ungkarlsleben med
alt sit Vellevnet og sin Materialisme fanger en.
Kunde jeg leve som de andre, holde stot, aabent Hus
som de, faldt dette bort, men det kan jeg ikke. Vare
drages derhen — det er ynkeligt, men noget ondt i det
er der ikke. Vær taalmodig med mig, Ginni — jeg er
i Gjæld til Holmsen — den stal og vil jeg klare — jeg
er virkelig begyndt at arbeide — men inden den Tid
kommer, maa vi begge være venlige mod ham."
Aldrig havde han talt saa oprigtig; hun saa ham
ind i Ansigtet, og dets Troværdighed overbeviste hende
om, at han talte Tandhed — hvad hun ikke altid var
sikker paa.
„Vær helt aaben mod mig, laurits. Kom herned
bare tre Dage. lad mig se vor status. Kanske jeg
kunde hjælpe dig."
„sode, lille Tosse — du er ingen Jurist; uf! Dette
var en dum stund —"
„Ginni, jeg eier ikke penge — du sik 50, da jeg
„pyt, han kan vente. Advokat Kraft har Kredit."
„Aa — fordi — fordi han er meget indtaget i mig —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
