Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 6. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
Inger Margrete.
n af de faa Godveirsdage, vi havde hernede
i Danmark i Løbet af hele denne
bedrøvelige Sommer, tog jeg ud paa Landet for at
faa lidt frisk Luft i Lungerne og spise en
hyggelig Middag paa en af de utallige Kroer.
Som jeg traadte ind i
Restaurations-lokalet, fik jeg Øie paa en bredskuldret Mand med
et løierligt, ildrødt kløftet Skjæg. Straks han saa
mig, reiste han sig op, smilte over hele Ansigtet og
vinkede gemytlig paa mig.
Jeg vidste ikke af, at jeg kjendte den Herre og
troede at det var en Misforstaaelse. Ganske rolig gik
jeg hen til et andet Rord for at sætte mig der.
„Er De gal? Kjender De mig ikke?"
Den fremmede reiste sig — jo, den Stemme — ?
— haha, ja sandelig tror jeg ikke det er min gamle
Reisekamerat fra Frankrig. Det er bare den Masse
Skjæg, som ligger i Bunkevis paa hver Side af
Ansigtet, — det er det, som- har gjort det glade,
ungdommelige Ansigt saa ukjendeligt.
Vi to træffes første Gang i Paris. Vi var lige
unge, lige fornøjede over Paris, lige letsindige. —
Han .var en ung Baronarving til et smukt Gods paa
Sjælland, jeg en ung Poet, der netop kom fra min
første Succes — ak, hvor det nu er mange Aar siden!
Naa — vi sværmede rundt i Paris sammen —
vi to unge Galninger —, og siden tog vi sydpaa og
skiltes i Marseille; han skulde videre til Indien, jeg
til Italien.
Og nu trælfes vi atter paa en Restaurant ved
Kjøbenhavn. Da vi havde spurgt og faaet Svar
gjensidig en Times Tid, og vi havde faaet de vigtigste
Nyheder om hinanden, da var vi ogsaa færdig med
Middagen og — som i gamle Dage — tog vi vor
Kaffe ved Bordet og tændte en Cigar.
„Men sig mig nu", spurgte jeg saa, „hvad gjør
De egentlig her nu midt i den travle Sommertid—?"
„Tja — det er det", svarede han forlegen og
knipsede Fyrstikker bort paa Gulvet med Pegefingeren.
Han blev siddende og se ret frem for sig en
Stund, jeg forstod at der var noget paafærde, som
han nødig vilde fortælle og som stod i Forbindelse
med hans Reise; — og jeg spurgte ham da heller
ikke nærmere ud herom.
Men pludselig rykkede han Stolen sin ind til
Bordet. „Hør nu", sagde han. „Det er rigtignok en
temmelig merkelig Historie. De kunde kanske skrive
den ned ved Leilighed.
Jeg er for et halvt Aars Tid kommen tilbage
fra min lange Reise. Jeg gaar rundt paa min
Eiendom og beser mig, — De kan jo forstaa, at saadan
paa 4 Aar glemmer man, hvordan alt ser ud. —
Jeg tror, at jeg tilsidst skal have seet alt; men nei
— ja, nu skal De høre.
St Hansaften holdt min Nabo et
forskrækkeligt Gilde. Har I slige St. Hansgilder i Norge —?
Huf, jasaa! Skrækkelige!
Som sagt: min Nabo holdt stort Selskab; Mad,
Mad, Mad! Slige Landsens Selskaber, De! Oksesteg
og Oksehalesuppe og Trøfler. — Hele Trøfler — ja
De kjender dem? — slige smaa Poteter at se til;
spise med Smør til. Smager ypperligt — umh! —
Men Gud velsigne Dem — sie kommen nach.
Særlig naar man har drukket en Burgunder —
kjæmpesterk! — af den som staar ganske sort i
Glassene med en rød Glo midt i.
Næste Morgen var jeg morderlig bedærvet, som
vi siger paa Landet. Hovedpine og al Verdens
Elendighed. — Melankoli — hvad ? Kan De tænke Dem
mig melankolsk? — Jo; melankolsk siger jeg Dem.
Saa tog jeg mig en Ridetur inde i Skoven. De
forstaar; jeg søgte Ensomheden. — Og hvordan det
nu gik eller ikke, arriverede jeg til et Hus midt i
Skoven som jeg aldrig havde seet før.
Jeg steg af Hesten, bandt den ved et Træ, gik
ind for at hvile og faa lidt Kildevand. De forstaar?
Ja, jeg satte mig ved Bordet, tænkte paa denne
Verdens Elendighed i Almindelighed og min egen
i Særdeleshed, altimedens Konen i Huset gik om
mig og kagled og snakked akkurat som en gammel
Høne.
Hun snakker om den daarlige Sommer, om de
tunge Skatter, om alt muligt. Jeg hører sløvt efter.
— Men midt i denne Tales Strøm, kommer hun til
at nævne at de har en Syg paa Gaarden, og da jeg
jo nu og da maa svare noget og da denne Syge
interesserer mig i min øieblikkelige Tilstand — spørger
jeg hvad det er for en Syg.
„Aa — det er en ung Pige. Inger Margrete —
husker ikke Baronen Inger Margrete, Datter af
Gartneren hos den gamle Baron".
Og i samme Nu staar et Barndomsminde
skjærende klart for min Erindring.
Inger Margrete — skal jeg sige Dem — det var
min første Kjærlighed. Jeg tror næsten aldrig jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
