Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 21. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
E. N. — — der selv kom til os Juleaften med saa
mange og saa store Gaver. Og jeg lik ikke engang
takket hende!
Den Dame, der sendte Pakken med Tøiet,
maatte vist Nornen have hvisket i Øret om „Maal,
Høide" o. s. v., thi alt var som bestilt passe! —
Ja, hjertelig Tak, alle, alle! — I har ikke alene
hjulpet os materielt, men ogsaa aandeligt paa vor
famlende Færd, som nok med lidt Tid og
Ihærdighed vil blive lysere. — Bennedikte
Bryn-hildsen og Johanne Syberg takkes ligeledes for sine
saa velmente, venlige Svar. I mente mig det
jo lige godt, hver paa sin Maade, hjertelig Tak
herfor begge! Endnu engang: hjertelig Hilsen til
Bergen!
Velsignet nyt Aar for os alle!
5—1—99. A. W. R.
Kjære Tante Ebba!
£)u kan ikke tro, hvor
ofte jeg i det
forløbne Aar har tænkt
paa dig og dine Ord:
„Kjære Barn, lær at
styre et Hus, før du
gifter dig, det er ikke
saa letr som du tror."
Jeg lo af dig og mente,
at med det, jeg havde
seet hjemme og lært
af Mama, samt med en
god Kogebog i Haanden
og en nogenlunde flink Kokkepige, skulde jeg godt
kunne greie mit eget Hus. Aa Tante, hvor jeg har
angret og fældt mange bitre Taarer over den
Ting!
Du ved, at jeg netop fyldte atten Aar paa min
Bryllupsdag. Mama, stakkel, var fortvilet over at
jeg var saa ukyndig i Husvæsenet, og dertil sagde
hun ofte: „Du er saa klodset til alt Husstel."
Men Ernst var saa henrykt, naar jeg havde
skjænket hans The, at han slet ikke brød sig om, enten
den var kold eller varm, sterk eller tynd. Vi
morede os begge saa ypperlig sammen, om Vinteren
paa Skiture, Baller, Konserter m. m., om
Sommeren med Landture, Fjeldbestigninger o. 1. Alle
troede jo, at jeg gik ind til Velstand og Herlighed,
da Ernst flk en Ansættelse som Læge paa Landet,
og vi derfor kunde gifte os.
Vor Bryllupsreise til Kjøbenhavn og Stoekholm
gik herlig, og glade som to Børn drog vi ind i
vort Hjem paa Landsbygden, som kjærlige Hænder
og Hjerter havde sat i den smukkeste Orden for
os. Ak ja! alt var da kun Solskin og Blomster, og
den unge Pige, som. presenterede sig som min
Kokke- og Stuepige, lod intet tilbage at ønske,
syntes jeg.
De Par første Maaneder gik alt ogsaa noksaa
bra ; lidt brændt Beef og noget sveden Grød eller
Melkevei 1 ing smagte Ernst fortræffelig; han paastod
enddog, da han en Dag saa mig lidt modfalden
over den stærkt svedne Risengrød, at han likte
Grøden bedre, naar den var en liden Smule sveden.
Ak, Tante, fire Maaneder efter vort Bryllup ved
du at Mama døde; hun havde stadig sendt os saa
meget Mad og gode Sager, at vi altid glædede os
til disse, naar Smalhans var Kjøkkenmester hos os,
eller noget var gaaet galt. Vi ventede ogsaa sikkert,
at der ialfald skulde falde en liden Arv paa mig,
naar Huset blev solgt, men desværre viste det sig,
at Broder Karl havde misbrugt Mamas Godhed og
Tillid til ham; Boet var fuldstændig fallit. Hvad
vi flk var nogle Møbler og gammelt Sølvtøi, som
jeg nok var glad i, men som ikke kunde erstatte
de Penge, vi nu trængte saa godt. Der var en
gammel Læge heroppe før, og skjønt min Ernst jo
alligevel tjente noksaa godt, var det som Pengene
havde Vinger, saa han ofte sagde, at han ikke
kunde begribe, hvorfor vore Penge forslog saa lidet.
Og det samme syntes jeg; thi vi prøvede dog at
leve baade forsigtig og tarvelig.
En Maaned efter Mamas Død forkjølede min
Ernst sig alvorlig paa et Sygebesøg i et fælt
Sne-veir og blev syg og sengeliggende. Forkjølelsen
udviklede sig til en slem Pleurit, som fremdeles
holder ham inde for det meste; Sygdommen og
den megen Indesidden har gjort min muntre,
livsglade Mand nervøs og grætten, stakkel! Jeg kan
ikke mere gjøre ham tillags i nogen Ting, ingen
Mad smager ham mere, og dertil kommer, at min
Pige, som jeg er bleven glad i, er reist fra mig,
fordi hendes Fader blev dødssyg. En anden har
jeg rigtignok faaet igjen, men hun er hverken snil
eller flink.
Aa, Tante! jeg er saa ulykkelig! Nu er mit
eneste Haab og min Bøn til dig, om du vil og kan
komme herop til Sommeren og lære mig lidt af din
Orden og dit Husstel! Aa Tante, du skal faa
saadan lærvillig Elev; jeg kan aldrig tænke paa dit
pene og koselige Hjem nu, uden at Graaden sidder
mig i Halsen; paa alle Maader har jeg prøvet at
gjøre det godt for min Ernst; men nu om Dagen
siger han, at jeg slet ikke kan låve Mad ordentlig,
og det værste er, at vi er kommet i Gjæld ogsaa,
hvilket trykkér baade Ernst og mig meget.
Kjære Tante, tror du ikke nok, at jeg kan lære
baade Husstel og Økonomi endnu? Jeg er da bare
19 Aar!
Aa! hvor jeg misunder mine Kusiner og
Veninder, som kan gaa paa Koge- og
Husholdningsskoler og lære alt, som er godt og nødvendigt for
at styre et Hus.
Gid jeg kunde skrige det ud i hele Verden, at
ingen ung Pige skulde have Lov til at gifte sig, før
hun kan styre sit Hus ordentlig. Paa Skolerne
lærer man meget nu for Tiden, og hvor prægtig
det er. at Husstel og Kogning ogsaa er blevet faste
Fag. Nu staar vel for Tur Sygepleie og
Børne-pleie, som vi visselig ogsaa alle kunde have godt
af at lære.
Lev nu vel, kjære, snille Tante, og kom herop
snart og lær lidt paa din ulykkelige Ragna, som
du jo altid har havt kjær, og som dertil ogsaa er
din egen lille Guddatter! Ja, velkommen,
velkommen !
Din
R . . K . .• .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
