Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 3. Lørdag 21. Januar 1899
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
URD
Skøjteløbning.
Tiderne forandres. For ikke mere end treti—
firti Aar tilbage vakte det en sand Skræk over hele
London, da et Par russiske Damer fordristede sig
til at „rende paa Skøiter" i en af Byens Parke.
Nu er de engelske Damer de ivrigste Skøiteløbere
man kan ønske sig, og har i flere Henseender
ogsaa været Foregangskvinder i denne ædle Sport.
Deres Skøitebaner staar da i flere Henseender ogsaa
langt over vore. Der er Orkestre og Restauranter,
Hvilepladse for de Trætte og Gallerier for
Tilskuerne, hvorfra en agtpaagiven Lærer eller enddog en
aarvaagen „Mama" kan have Opsyn med de Unge.
En af de mest berømte Skøiteløbere i England
er Miss. Cheetham. Der fortælles, at da en
mandlig Størrelse paa Skøiteløbningens Omraade engang
havde set hendes Præstationer, satte han sig ned,
tog Skjørterne af og sagde: „Jeg kan ikke gaa paa
Skøiter!" I Kunstløb har Miss Cheetham drevet
det meget vidt, og hun var den første Kvinde i
England der begyndte med det saakaldte „Haand i
Haand Kunstløb". Dette bestaar i at Parrene, to
eller fire, Side om Side eller Ansigt mod Ansigt
foretager de forskjellige Bevægelser, stadig holdende
hverandre i Haanden. Billedet ovenfor forestiller
et saadant „Haand i Haand Kunstløb".
*
Her hos os har Skisporten i de senere Aar
fuldstændig taget Luven fra Skøitesporten. Det er
beklageligt, thi den sidste har sikkerlig mange
Fordele for den første. Maaske dog den nye
prægtige Bane paa Frognerkilen, som blev aabnet sidste
Søndag, vil bringe en Forandring i denne Tingenes
Orden.
Vi vil lier nedenfor give nogen gode Raad for
Skøiteløbere. —
De bedste Skøiter er de som fæstes til Saalerne
ved Hjælp af Skruer. Andre Maader at fæste paa,
f. Eks. ved Hjælp af Remmer, Fjere osv., er ikke
saa praktiske, skjønt der jo er, mange som
foretrækker disse. For at kunne fæste Skøiterne med
Skruer maa man imidlertid reservere et Par
Støvler udelukkende for Skøiteløbning, men Fordelene
herved er saa store, at man, hvis man har
Anledning dertil, ikke bør spare paa denne Udgift.
Klæd Dem ikke for varmt men heller ikke for
let. Hav saa lidet Ydertøi paa som muligt.
Undgaa saa meget som muligt Snorer eller Blonder
paa Kjolen og Fjær eller Blomster paa Hatten.
Skynd Dem ikke, naar De skal sætte Skøiterne
paa, men gjør det roligt og med Omtanke.
Hold Munden igjen under Løbet.
Stans ikke og spær andre Veien.
Løft ikke Foden op bagover, naar De ridser
Runer, det tager sig daarlig ud.
Om De ønsker at lære, saa gener Dem ikke
for dem der kan sine Sager bedre. En Mester er
aldrig faldt ned fra Himlen.
Puds Skøiterne godt efterat de er brugt. En
Rustflek kan være nok til at foraarsage mangt et
stygt Fald.
Vær forsigtig naar De, varm og hed, skal
forlade Skøitebanen og begive Dem hjem. Da man
hos os ikke som i Udlandet har Garderobe ved
Skøitebanerne, er man jo nødt til at gaa hjem uden
at tage noget mere Ydertøi paa end det man bar
under det raske Løb paa Banen.
Suar.
Agga. Skjæl paa Planter er meget vanskelig at fjerne og
er et Arbeide der som Regel maa overlades til Gartneren.
Følgende Fremgangsmaade skal dog være aldeles udmerket: Man
pisker sterkt Grønsæbevand, dypper hele Planten i Vandet og
vasker Grenene mod hverandre. Efter flere Gange at have
gjort dette, falder Skjællene af naar man rører paa Bladene.
Anna.
En 18-aarig spurgte for længere Tid siden i „Urd" efter et
Middel mod røde Hænder. Jeg skal anbefale hende
Frostspiritus — den bedste faaes paa Svaneapotheket i Kristiania.
Naar Hænderne er vasket i varmt Vand og helst med
Grønsæbe, gnides de, forinden de tørres, godt ind med Frostspiritus.
Claudine.
Praktisk Raadgiuer.
Mod Blækflekker.
Vask Flekken af med et Stykke Lintøi og lunken ukogt
Melk, spar ikke paa Melken. men tag ny Melk og vask med,
indtil Blækket er forsvundet, og skyl saa Tøi et i varmt (ikke
kogende) Vand.
Udtrækningsfaret til Linnedskabet.
Det var altid saa ubekvemt, naar jeg skulde hente noget i
Linnedskabet. Jeg havde ingen Plads at lægge Lagenerne og
Dækketøiet fra mig paa, mens jeg gjennemsaa min Beholdning
og tog ud det, jeg havde Brug for. Jeg maatte tage et Bord og
sætte hen til Skabet; men ofte var Pladsen saa liden, at det
var vanskeligt. Jeg lod derfor Snedkeren gjøre et Bret til at
trække ud, af samme Størrelse som Hylden, og anbragte dette
under den næst nederste Hylde — i mit Linnedskab blev det
omtrent i Høide med et almindeligt Bord. Tilhøire og venstre
er to Støtter, og naar jeg nu trækker dette Bret ud, har jeg
straks et rent, bekvemt Bord, hvorpaa jeg kan ordne mit Linned.
Claudine.
Indhold: Laila Wiborg (med Billede). — Underligt, men
sandt. Af Johanne Schønheyder. — Pædagogiske Breve. IV. Af
Overlærer J. Nicolaisen. — Urd. — Paa Ski. (Digt). Af Karen
Nilsen. — Til H. D. fra S. V. — Camilla Collett Af S.
G. — Aabent Brev. Af A. W. R. — Brev (med Titelvignet). Af
R. K. — En Skisse. Af E. B. — Ungdomskorrespondencen. Af
Gun. — Børnenes Spalte. — Skøiteløbning (med Billede). — Svar.
— Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 23:08:22 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0042.html
