Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 28. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Urd" udkommer hver Lørdag
og koster Kr. 1.25 pr. Kvartal,
10 Øre pr. Nr. Ekspedition:
Torvet 9. (Simonsens Gaard).
Telefon: 7786.
Lerdag 28. Januar 1899.
Redaktor: Anna Bøe,
Udgivere: Cecilie &
Anna Bøe.
Parkv. 25, Kristiania.
Telefon: 8147 k
3. Aarg.
Henri Dunant — Kuinderne.
Ved Dr. Hans Daae, Sanitetskaptein.
enri Dunant fødtes 8de Mai 1828 i Genf.
Hans Familie, paa saavel Faderens som
Moderens Side, var af gammelt, ægte
Patricier Blod og har i
Tidens Løb været
repræsenteret ved mange
fremragende Mænd. Dunants Moder
var Antoinette Galladon. Som
saa ofte ellers er det ogsaa her
den ophøiede Moders glimrende
Egenskaber, som Barnet har
arvet, og det er under den
aandrige og forstaaelsesfulde Moders
Indflydelse, at Dunants Karakter
udvikles til den skjære, med
alt lidende følende og dog saa
energiske og seige
Menneskehedens Velgjører,som vi kjender.
Paa Grund af sine naturlige
Anlæg, sin Virkekreds og sin
Stilling i Livet, er Kvinden mere
end Manden kaldet til at være
Barmhjertighedens Apostel.
Medens Manden arbeider paa at
opfinde stadig mere og mere
fuldkomne
Ødelæggelsesmaskiner, og medens han søger at
nyttiggjøre sig mest muligt de
nyeste Fremskridt i Civilisation,
for at hans Land med Held skal
kunne møde dets Fiende, og
medens han selv med koldt
Blod slaar ned og slaaes ned i Krig, har altid
Kvinden i Krigstilfælde været den barmhjertige Søster.
Fra den senere Tid vil jeg kun nævne Navne
som Miss Nightingale, Miss Stanley, Storfyrstinde
Helena Paulowna, Frau Simon etc., for at vise en
Række lysende Stjerner paa den fortvilede
Menneske-kjærligheds Himmel. Da Nøden og Elendigheden
var som størst, da det en Stund saa ud, som om alt
hvad man ellers kaldte Civilisation kun var
bloddryppende Grusomhed, stod disse Kvinder frem.
Som Solen i Øst saaledes bredte
deresbarmhjertige Gjerning sine
varmende og styrkende Straaler
over de stakkars lidende Mænd,
der saaredes i Slaget.
Som fremtryllede ved
Krigens Grusomhed stod Kvinderne
der for med sin ømme Haand
og sin Rigdom at lindre
Pinslerne. Og hvad de udrettede
ved eget opofrende Eksempel og
ved deres Indflydelse var
umaa-deligt. Men desværre strak nok
Hjælpen ikke til at lindre alt,
hvad der burde lindres. Og
da Krigen sluttede, sygnede
Barmhjertigheden.
Saadan var ogsaa Forholdene
i Krigen i 1859. Paa Forhaand
var der kun yderst daarligt sørget
for de syge og saarede Soldater,
og efter Slagene laa Tusinder
af lidende Mennesker tilbage
uden Hjælp. Først da Krigen
var begyndt, begyndte man at
tænke paa denne dens mørke
Side, og først da forsøgte man
at lindre de saarede. Saavidt
jeg ved, var der ikke i denne
Krig nogen enkelt Kvinde, der vandt Berømmelse
som den ledende Barmhjertigheds Aand; men at
ogsaa i denne Krig Kvindernes Hjælp var den mest
lindrende for Soldaterne, er vist.
Dunant var dog tilstede i Slaget ved Solferino
og søgte efter bedste Evne at udnytte den kvindelige,
ømme V’elgj øren hed paa Slagmarken til de Saaredes
No. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
