Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 28. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
URD
folde sig ud som bedst: Det var godt, det tog slut. —
Og saa det nye Liv du satte ind i Verden —
denne forunderlige, mangfoldige Verden! Vil ogsaa
hun engang gribe efter Livet, Lykkens og
Kjærlighedens Liv, ogsaa maatte fange Døden, eller kanske,
tænkte jeg, og det blev igjen stille i mig, kanske det
var for hendes Skyld du skulde leve dit korte,
lykkefattige Liv — kanske hendes Lykke vil bli saa
rig, at den opveier hendes stakkars Mors Ulykke. —
Det suste sagte i Trærne. Fra Fjorden hørtes
dæmpede Bølgeskvulp. Det lød som et mildt,
trøstende Svar.
Maria Sydnes.
Mødrenes Forening,
i har her i Norge havt Møder for Mødre,
der er blevet holdt Foredrag for Mødre, og
der har været skrevet meget godt og vakkert
om Barneopdragelsen; men en Forening
af Mødre, hvor disse kunde komme sammen
og tale om deres fælles Opgave i Livet og
nyde godt af hverandres Erfaringer og Raad, det er,
saavidt vi ved, noget som endnu er ukjendt hos os.
I andre Lande derimod er „Mødrenes Forening" en
meget kjendt og kjær Institution, der allerede har
baaret mange og store Frugter.
Vi vil her nedenfor gjengive en Artikel i Ladys
Realm, skrevet af Mrs. Fullerton, om „Mødrenes
Forening" i England. —
„Mødrenes Forening har bragt Glæde i mit Liv".
Disse Ord udtaltes engang af en Kvinde i en af vore
mindre Landsbyer, og de gav mig meget at tænke
paa. Havde jeg virkelig fundet det forløsende „Sesam",
der kunde bringe lidt Glæde og Lys ind i en
stakkars, haardt arbeidende Kvindes Liv! Og isaafald,
hvad var da det Arbeide vi havde havt mod de
Resultater dette Arbeide havde baaret! Men der er
maaske dem af mine Læsere som spør: „Hvad er da
„Mødrenes Forening" for noget, og hvori bestaar det
magiske „Sesam", der formaar at bringe Lys og Glæde
til en Klasse af Samfundet som ellers ikke saa let
blir grebet af Begeistring?"
„Mødrenes Forening" blev stiftet i 1876 i det
sydlige England. I 1887 gik den over til at blive
en kirkelig Institution, og siden den Tid har den
spredt sig over hele England, Wales, Skotland, Dele
af Irland og Kolonierne.
Foreningens Maal er:
1) At løfte og hellige Ægteskabet.
2) At bringe Mødre af alle Klasser til en dybere
Forstaaelse af det store Ansvar der paahviler dem
ved Opdragelsen af deres Børn — Englands vordende
Fædre og Mødre.
3) Paa ethvert Sted at organisere en Forening af
Mødre, der vil forene sig i Bøn for sin Familie, samt
ved sit eget Eksempel søge at lede sine til et rent
og helligt Liv.
Som en Mors Pligter og Ansvar ligeoverfor sit
Barn er den samme fra den fornemste Mor til den
fattigste, saaledes er Mødre af alle Klasser
Medlemmer af Foreningen.
Mødre af de høiere Klasser opfordres til at tage
Del i denne Bevægelse. Det er lettere for de
fornemmere Damer at bringe Mødrene til at indse sit Ansvar
og sine Pligter, derfor er det heldigt naar nogen af
disse staar som Ledere.
Dette er „Mødrenes Forening". — „Men den
Glæde og Fryd De talte om, hvorfra kommer den?"
hører jeg nogen ivrig spørge. Den kommer derved,
at det gaar op for Englands Mødre, at det staar til
dem at gjøre hvad der tidligere er mislykket for
andre, og at det fremfor nogen anden er dem der
kan bringe Familielivet ind i et andet Spor. „De
som bevæger Vuggen, regjerer Verden". Hvorfor?
Fordi det er Mødrene som har Opsyn med Bjørnene
de første ti Aar af deres Liv, de Aar der er saa
vigtige for et Barns hele Fremtid. Vi har et gammelt
Ordsprog fra dem som engang var sin Tids Vise:
„Giv mig Barnet til det er ti Aar gammelt; vi bryder
os ikke om hvem der har det siden. Hvad der læres
i Vuggen, bevares til Graven". Og i hver Egn hvor
der er en „Mødrenes Forening", begynder Mødrene at
forstaa sit store Ansvar og at lære Børnene Lydighed.
„Mødrenes Forening" tvinger Menneskene til at tænkfr
og til at tage Sagen paa Alvor.
Mrs. Sumner, Grundlæggersken a£ „Mødrenes
Forening" i England, fortæller ofte om en Samtale
hun engang havde med en liden Pige. „Jeg skulde
ønske", sagde den Lille, „at jeg havde nogen at
herske over, nogen som var mine, som vilde adlyde
mig og gjøre akkurat hvad jeg vilde".
„Mit kjære Barn", svarte Mrs. Sumner, „dit
Ønske er jo allerede opfyldt. Du er jo Dronning
over et Rige som du er uindskrænket Hersker over.
Du har mange Tjenere, som gjør akkurat hvad du vil".
Barnet saa op, overrasket. „Hvad mener De?"
sagde hun.
„Hvad jeg mener? Se paa dine Hænder; de
adlyder dig. Dine Fødder, de bringer dig hvorhen
du vil. Dine Øine, de læser hvad du lader dem
læse. Din Tunge, den taler hvad du vil den skal
tale. Er du ikke Dronning over dem alle? Er ikke
dit Legeme dit Kongerige ? Og hersker ikke dit Sind
over det?"
Den lille Pige blev meget glad ved Tanken paa
det Ansvar der var forbundet med en saadan Magt.
Hun er nu selv en Kvinde der hersker over sig selv
og over mange andre, efter Guds hellige Lov.
Lydighed er Roden til al god Opdragelse. Hvis
Forældre blot fordrede fuldkommen Lydighed af
sine Børn, vilde man ikke faa høre den stadige
Klage: „Jeg kan ikke raade med mine Barn, det er
ikke til nogen Nytte at jeg beder dem lade være at
gjøre det som er galt; de tager intet Hensyn til hvad
jeg siger".
Men mine Læsere ønsker sikkerlig at vide
noget mere om hvordan „Mødrenes Forening"
bringer Lys og Glæde ind i Hjemmene.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
