Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 28. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ürö
39
Ungarns Magnater.
Af Johanne Horn.
(Skitn.)
n Dag var jeg med en af Døtrene, som var
romersk-katholsk, i hendes Kirke. Under
Messen kom en ung, tarvelig klædt Pige
ind, bærende et lidet Barn paa Armen.
Hun tager et Tørklæde af ham, sætter ham
paa Gulvet og lader ham frit spankulere
om, mens hun selv andægtig knæler ned. Gutten
var ti! min Forfærdelse kun iført en liden, fillet
Skjorte. Han gaar først op til Alteret og knæler
ned paa det kolde Stengulv sammen med de andre
større Børn. Da han naturligvis fryser, reiser han
sig strax og begynder at trave om for at finde Søsteren.
Da der stadig kommer nye Folk ind i Kirken, ser
han hende ikke, bliver mere og mere fortvilet og
begynder tilslut at storbrøle. Kirketjeneren tager sig
nu af ham, faar fat paa Søsteren og faar begge ud.
Under alt dette havde vi vanskelig for at skjule vor
Latter. Da vi senere gik ud, spurgte jeg mit Følge,
om den unge Pige maatte skrifte dette. „Naturligvis,"
svarede hun, „og jeg ved, hvad Straffen bliver. Det
er tyve Avemariaer for Uopmærksomhed i Kirken".
De græsk-katholske Præster har Lov til at gifte
sig, men maa gjøre det, før de indvies til Præst.
Det er ikke saa greit for dem i en Fart at finde en
Halvdel, i den korte Tid mellem Skolen slutter og
Indvielsen sker. Og saa maa de ovenikjøbet gifte sig
med en Præstedatter, i modsat Fald maa de bøde
1000 Gulden i en Kirkekasse. Cølibatet regnes vist
for Idealet, thi en Enkemand kan ikke gifte sig
igjen, og den gifte faar gjerne et afsides Kald og
sjelden høiere Embeder. De græsk-katholske Biskoper
har gjerne en Million Gulden om Aaret i Indtægt og
regnes i Klasse med Magnaterne, selv om de ikke
er det af Fødsel. Deres Ornat er en storartet Krone
paa Hovedet besat med de kosteligste Ædelstene, saa
en rigt broderet fodsid Messedragt og i Haanden en
høi, Stav ligeledes besat med Ædelstene. Engang jeg
besøgte Biskopen i Ungvar, Firssak, i hans
storartede Palads, var han iført en sort, fodsid Silkedragt.
Om Halsen bar han et meget tykt Guldkjæde med
et svært Kors. Dragten var foret med vinrød Silke,
som stadig ståk frem, og paa Benene havde han
vinrøde Silkestrømper og udringede lakerede Sko.
En meget smagfuld Dragt. Han fortalte mig, han
personlig kjendte Kong Oskar og Henrik Ibsen. Begge
havde han truffet i Udlandet.
De græsk-katholske Kirker er udstyrede med
megen Pragt. Gudstjenesten er meget vakker. Som
bekjendt har man ikke Lov til at benytte Orgel i
de græsk-katholske Kirker. Det store Kor, som
væsentlig bestod af unge Præster, sang dog saa sikkert og
skjønt, at jeg sjelden har hørt vakrere Sang. Midt
i Kirken var der et Billede af Christi Opstandelse,
som Størstedelen af Tilhørerne, mest Slovaker i lyse
Dragter, kyssede. Senere saa jeg, at Billedet var
bedækket af et tykt Lag med Smuds efter al
Kyssingen. Jeg bad Domprovsten, som viste mig omkring,
om endelig at faa vasket det, men han bare smilte
medlidende. Mod Slutningen af Gudstjenesten gik
nogle til Allers. Præsten tog en Theske, dyppede
den i Kalken og puttede den i Munden paa
Coinu-nikanterne uden at tørre Skeen mellem hver.
Tilslut blév der strøet hvidt tørt Brød i smaa Stykker
omkring i Kirken, og alle anstrængte sig for at faa
et Stykke. Det var et Slags Erindringsmaaltid.
Magyarerne er intet økonomisk Folk, dertil
spiser og drikker de for godt og er alt for gjæstfrie.
Der fortælles, at en Magnat engang besøgte en anden
og blev hos ham i — 7 Aar. Jeg fik selv et godt
Bevis paa denne Gjæstfrihed, thi jeg var Gjæst, fra
jeg kom indenfor Ungarns Grændser, til jeg forlod
Landet. Skulde vi reise til en anden By, maatte vi
lægge vor Route saaledes, at vi kom frem paa lyse
Dagen. Vi kunde jo ikke komme for sent til Folk;
at tage ind paa Hotel vilde være en Fornærmelse
mod vore Venner.
Som bekjendt er Ungarn inddelt i Comitater.
De tre høieste Embedsmænd i hvert Comitat
kaldes Obergespann, Obernotar og Vicegespann. Disse
Poster besættes omtrent udelukkende med Magnater.
Alle tre bor i Comitatshuset, som gjerne er den
største og smukkeste Bygning i Byen. I Midtbygningen
er den store Sal, hvor alle Møder holdes. Den gaar
gjennem alle Etager og er forsynet med et Galleri,
hvor Tilskuerne sidder. Væggene er bedækkede med
legemsstore Malerier af gamle Konger: f. Ex. Attila,
Arpad og Maria Teresia. De andre Magnater bor i
Privathuse omkring i Byen. De fleste har et eller
andet Embede og reiser kun af og til ud paa sine
Godser, hvis de er saa rige, at de har nogen. De
gamle Slotte langs Donau og rundt i det nordlige
Ungarn er som oftest kun Ruiner. De rige Magnater
har bygget sig moderne Slotte eller bor i meget
primitive gamle Huse paa Landet. En meget rig
Magnat, jeg besøgte paa den store Pussta, boede i et
umaadelig langt enetages Hus, dækket med
Bambusrør. Huset laa i en af de vakreste Haver, jeg har
seet. Paa Jorderne omkring græssede der Bøfler,
som saa yderst skrækindjagende ud. Vi fik kun
Bøffelmelk, som var udmærket god. Nogle store
mørkegraa Faar med vakre dreiede Horn havde de
ogsaa. Disse Faar og Bøflerne havde Magyarerne
med sig fra Asien og har senere beholdt dem som
Husdyr.
Magyarerne er et ualmindelig musikalskt Folk.
Omtrent alle spiller de efter Gehør. Sine gamle
Folkemelodier spiller de med saadan Følelse, at det
gaar lige til Hjertet. En Dame især spiller saaledes,
at jeg aldrig har hørt et Flygel frembringe saadanne
Toner. Var hun fattig og vilde reise om paa Tourné,
vilde hun blive verdensberømt.
Naar Magyarerne, Høi eller Lav, Magnat eller
Bonde, kommer sammen i festligt Lag, drikkes
Tokayer og danses Czardas. Har man en
Zigeuner-bande for haanden, besørger denne Musiken. Da
danses Czardas med stort Liv. Parret holder
hinanden enten om Skuldrene eller i Hænderne, og
Benene gaar fortere og fortere tilslut som
Trommestikker i Takt med Musiken. Først spilles de mest
sørgelige Melodier, alle gamle Folkesange. Saa gaar
det raskere og raskere, til det ender i det vildeste
Tempo. Den ungarske Musik er saa betegnende for
hele Folket, snart aander den den dybeste Melankoli,
snart den vildeste Begeistring. Rakoczy Marschen,
som er opkaldt efter den fra Tyrkerkrigene saa
berømte General, er Verdens vildeste Krigsmarsch; det
ordentlig lyner Kugler og Krudt af den. Naar Ma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
