Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 11. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
55
Havde Sara forladt Teltet? Var Fru Olsen med
i Herredsstyrelsen?
Den eneste Gang, hun havde gjort Brug af sin
Ret, var dengang, de stemte ned Samlaget. Da hjalp
det ingen „kjære Mor", ingen Argumenter bed paa
hende, og det maatte nedlægges.
Men nogen større Deltagelse i Valgene fra
Kvindernes Side var det ikke blevet til.
Hvis vi tager os en Tur ind i Kommunelokalet,
saa vil vi kanske faa se en enkelt Kvinde sidde der
med et Strikketøi i Haanden. Det er en ældre,
anerkjendt, dygtig Kvinde, der i mange Aar har ledet
en stor Bedrift.
Naar man ser hende sidde der saa beskeden,
maa man nærmest tro, hun er der som Tilhører.
Og dog har denne Dame givet Stødet til mange gode
og gavnlige sociale Reformer.
Men naar Kvinderne fremdeles har saa liden
Interesse for Valget, hvorledes er hun da kommen
ind?
Det er Mændene selv, der har fundet ud, at de
trænger et kvindeligt Element i Styrelsen. De er
endelig kommen til det Resultat, at en intelligent
og praktisk dygtig Kvinde kan være til mere Nytte
end en mindre duelig Mand. Kampen mod de
samfundsopløsende Elementer har nu artet sig slig, at
man trænger al den Hjælp, man kan faa. Og til
at løse de indviklede sociale Spørgsmaal, der staar
paa Dagsordenen, er Kvindens Bistand ikke alene
nyttig, men nødvendig.
Men naar det endda engang blir Tale om noget,
der rører ved Kvindehjertets dybeste Strenge, da vil
ogsaa Mor Olsen komme med. Kvinderne vil atter
staa sammen som en Mand og lægge baade sit Hjerte
og sin Stemmeseddel i Urnen, og da vil det nok
gjøre Mon!
S. G.
Det kuindehge Hjerte.
Et tysk Tidsskrift indeholder følgende:
Det kvindelige Hjerte skal være saa klart som Glas, og dog
ikke saa skjørt som dette.
Det skal være saa punktligt som et Uhr, og dog ikke som
dette forraade hvad der foregaar i dets Indre.
Det skal ligne den speilblanke Sjø, og dog ikke som denne
skjule Tang og Ugræs paa Bunden.
Det skal ligne en Rose, der fryder ved sin Duft og sin
Skjønhed, og dog ikke beruse som denne.
Det skal ligne Diamanten, der glimrer ogsaa uden Indfatning,
og dog ikke lokke og bedaare som den.
Det skal ligne et Instrument, hvis Toner fryder Menneskene,
og dog aldrig være ustemt som dette.
Endelig skal det være som en stor Bog, i hvilken man læser
det som er stort og skjønt, og som aldrig presenterer sig med
et elegant Udstyr og et daarligt Indhold.
Det skulde være interessant at se, hvilke
Fordringer det samme Tidsskrift stiller ogsaa til det
mandlige Hjerte–-.
Mødrenes Forening,
(Slutn.)
ørst vil jeg da sige: „Mødrenes Forening"
bringer de forskjellige Klasser sammen,
og det er til stor Hjælp for de fattige
Mødre. Hvis en af Hytternes Beboere blir
syg og maa henvende sig til et eller andet
Hospital, blir straks Foreningens Formand
paa Stedet underrettet, den fattige Mor faar øieblikkelig
Besøg af en Dame, selv et Medlem af „Mødrenes
Forening", til hvem hun kan betro sine Sorger,
og som i alle Dele vil staa hende bi. Det er
ingen som kan forestille sig, hvor Tanken paa
et Hospital i London staar afskrækkende for en
stakkels Landsbykvinde. Hun har ingen Venner,
ingen Bekjendte i den store By der ligger „saa langt
borte". Men Bevidstheden om at en af „Mødrenes
Forening"s Damer vil se til hende, en Dame der
maaske kjender hendes Dame derhjemme, det vil
løfte en tung Byrde fra den lidende Kvindes Skuldre.
Og saa det, at mens hun ligger paa det store
Hospital langt borte, vil Foreningens Medlemmer i den
lille Landsby derhjemme se til hendes Børn og skrive
til hende om dem! Tanken herpaa bringer den
stakkars Mor til i Dybet af sin Sjæl at velsigne
„Mødrenes Forening", og at regne det for en
lykkelig Dag da hun forenede sig med den. Og til hvilken
Hjælp er ikke „Mødrenes Forening" for en
Arbeiderfamilie, som ofte maa bytte Bolig. Manden faar
kanske Arbeide et Sted langt væk, at føre to
Husholdninger blir for kostbart; de maa flytte. Men at
komme til et ukjendt Sted er ikke saa godt; en
Fremmed blir altid modtaget med Mistillid. Er
imidlertid Hustruen Medlem af „Mødrenes Forening", gaar
alt let. Flytningen blir varslet, Familien modtaget med
aabne Arme af den paa det nye Sted værende Afdeling af
„Mødrenes Forening", og den fattige, fremmede
Hustru faar straks Anledning til at stifte Bekjendtskab
med brave og agtede Kvinder paa Stedet.
Der fordres, at hver Afdeling af Mødrenes
Forening skal holde fire større Møder om Aaret; der
holdes Foredrag og uddeles god Lecture — „Mødre
i Raad", redigert af Miss Yonge, og „Mødrenes
Forenings Journal", redigert af Lady Jenkins, mens nye
Medlemmer kan indskrives. Paa disse Møder faar
Medlemmerne høre om Foreningens Fremgang og
Seire, og jeg skal aldrig glemme hvilken Begeistring
og Glæde det vakte, da jeg paa et Kvartalsmøde
kunde fortælle, at hendes Majestæt Dronningen var
blevet Foreningens Beskytterinde. Denne Begivenhed
satte i Virkeligheden ogsaa Kronen paa Verket; og
vi følte alle den Dag, hvad Biskop Winchester senere
formede i de Ord: At Dronningen, Hertuginden af
Albany, Hertuginden af Connaught og Prinsesse
Henry af Battenberg er traadt i Forbindelse med
„Mødrenes Forening", det er af stor Betydning, ikke
blot paa Grund af den Glans disse Navne spreder
om sig, men fordi vi alle ved, at disse høie Damer
aldrig støtter et Arbeide der ikke er prøvet, og hvis
Nytte ikke er fuldt bevist.
De fattige Mødre ser altid hen til
Kvartalsmø-derne med Glæde. Et nyt Liv er aabnet for dem.
Alt hvad de hører interesserer dem, og de deltager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
